Røde Kors om strafreform: Jo, vi kan nedbringe de mange gengangere i fængslerne. Men staten kan ikke løse opgaven alene

I dag har Danmark fået en ny strafreform – en strafreform, der har fokus på straf, men også har et ambitiøst mål om at styrke forebyggelsen i fængslerne.
Det mål kan vi kun bakke op om, men det kræver, at vi løfter i flok og sætter ind med alt det, der virker. Også med civilsamfundets indsatser.
I udspillet til strafreformen var civilsamfundet ikke nævnt. Det gjorde os bekymrede. For hver dag løfter civilsamfundsorganisationer nemlig vigtige opgaver i få folk ud af kriminalitet – og dermed sikre færre ofre.
For i dag er der 22 procent, der inden for to år får en ny fængselsdom. Det er et mål med strafreformens initiativer om forebyggelse, at dette tal nedbringes til 15 procent.
Vi kan og vil ikke erstatte myndighedernes arbejde med kriminalitetsforebyggelse, men vi kan supplere. Og styrken er, at vi kan noget andet.
Civilsamfundet laver mangeartede opgaver – alt fra støtte til pårørende, positive fællesskaber, meningsfulde relationer, retshjælp, krisehåndtering for indsatte, støtte til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
I udspillet til strafreformen var civilsamfundet ikke nævnt. Det gjorde os bekymrede. For hver dag løfter civilsamfundsorganisationer nemlig vigtige opgaver i at få folk ud af kriminalitet.
Anders Ladekarl og Jonas Wiederholt Larsen
Generalsekretær, Røde Kors og landsforperson, Ungdommens Røde Kors
Tag os med ind i maskinrummet
Vi hører igen og igen fra de indsatte, at en frivillig – en der bruger sin fritid – bidrager med noget særligt.
De frivillige kan – fordi de er frivillige – opbygge en anderledes ligeværdig relation til de indsatte og løsladte end det, som myndighederne har mulighed for.
De indsatte vil gerne leve op til den positive forventning, som den frivillige besøgsven, studiestøtten eller mentoren har til dem. Det kan handle om at være den far, man gerne vil være, at bestå det kursus, man er i gang med, eller at holde fast i den misbrugsbehandling, som kriminalforsorgen tilbyder.
Vi mener, at de 15 procent er et godt mål – og et ambitiøst mål. Et mål, som kræver, at vi sætter ind med alt, hvad vi som samfund kan gøre for at forebygge mere kriminalitet.
Hvis ambitionen om de 15 procent skal blive til virkelighed, og vi i civilsamfundet skal løfte vores del, vil vi opfordre til, at aftalepartierne og kriminalforsorgen tager os med i drøftelser og planlægning af implementeringen – ligesom det står i aftaleteksten.
I Røde Kors og Ungdommens Røde Kors står vi klar til at støtte endnu mere op om kriminalforsorgens arbejde med kriminalitetsforebyggelse.
Vi står klar med vigtige indsatser og har viden og erfaring fra arbejde med sårbare og udsatte borgere, krisehåndtering og støtte til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derfor: Tag os med ind i maskinrummet med det særlige vi kan som civilsamfund, så vi som samfund kan nå målet om de 15 procent.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- Her er tre ministerier, den nye regering bør slå sammen
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Foreninger: Det er ikke længere nok at behandle adhd og autisme som et psykiatrisk spørgsmål



























