S: Ja tak til anti-diskrimination

Af Orla Hav
Handicapordfører for Socialdemokratiet

Regeringen har indbudt til forhandlinger om, hvordan vi fremover kan modvirke diskrimination af mennesker med handicap. Allerede i 2009 ratificerede Danmark uden forbehold FN’s Handicapkonvention. Og i 2014 fik den socialdemokratisk ledede regering et bredt mandat fra Folketinget til også at tiltræde den frivillige tillægsprotokol.

Tiltrædelsen af tillægsprotokollen betød blandt andet, at det nu er muligt at klage til FN’s Handicapkomité, hvis man oplever krænkelser af Handicapkonventionen.

Vi er ikke i mål endnu
Der er fortsat behov for udvikling og fremgang på området. For vi er ikke i mål endnu. Mennesker med handicap oplever stadig at blive diskrimineret og derfor hilser vi fra Socialdemokratiet initiativet fra regeringen velkommen.

Gruppen af mennesker med handicaps er stor og spænder vidt. Manglende indsigt og forståelse kan være et kæmpe problem for det enkelte menneske, der er ramt af en funktionsnedsættelse. Ofte kan en lille ændring betyde forskellen for, om vedkommende kan være en aktiv del af det sociale liv, arbejde eller uddannelse.

Desværre har vi over tid ikke været gode nok til at identificere og fjerne de barrierer, som diskriminerer og holder mennesker udenfor i vores samfund.

Min påstand er, at rigtig mange af de situationer, der opleves ekskluderende for et menneske med en funktionsnedsættelse, opstår som følge af manglende forestillingsevne om, hvordan vore indretninger virker for handicappede.

Orla Hav
Handicapordfører for Socialdemokratiet

Eksklusion skal modvirkes
Reglerne om antidiskrimination skal bruges til at skabe sikkerhed om, at vi som samfund vil modvirke eksklusion. De skal bevidstgøre os alle om at medvirke til at bearbejde de ekskluderende elementer, hvad enten det drejer sig om fordomme eller tilretning af fysiske rammer.

Når vi er optaget af dette emne, så skyldes det, at diskrimination og ekskludering er i modstrid med de lighedsprincipper, vores demokrati hviler på. Alle mennesker har ret til at blive inddraget og involveret i vores samfund.

Således om principperne. Nuancerne og kompleksiteten kommer frem, når vi begynder at tale om det store spektrum af ekskluderende faktorer og forskelle fra individ til individ. Ansvaret for, hvordan udfordringerne løses, er placeret mange steder i vores samfund.

Mange forvaltninger i den offentlige sektor og en stor og nuanceret verden af private aktører skal samarbejde om de bedste løsninger. Det gælder, når vi taler om transport, indretning af boliger, arbejdspladser og offentlige pladser. Det handler om tilgængelighed i sundhedsvæsenet, til sociale arrangementer og det handler samspil mellem mennesker i både de offentlige systemer og civilsamfundet.

Diskrimination skyldes manglende viden
Min påstand er, at rigtig mange af de situationer, der opleves ekskluderende for et menneske med en funktionsnedsættelse, opstår som følge af manglende forestillingsevne om, hvordan vore indretninger virker for handicappede. Det er oftest manglende viden og ikke ond vilje, der ligger bag diskrimination.

Vi skal altså sikre os, at der er pligt til at skaffe sig den nødvendige viden, når det gælder forhold, der kan ekskludere.

Endelig skal vi inddrage krav til indretninger, som vi godt ved vil skabe barrierer og hvilken grad af pligt, vi vil pålægge for at fjerne disse. Her kommer vi til at tale om tilgængelighedskrav og særlige indretninger.  

Det burde være indlysende, at vi ikke kan bygge samfundet om; men vi bør sætte nogle krav, som fremmer processen med at modvirke diskrimination.

Vore sigtelinjer for det kommende arbejde med antidiskrimination vil være: Erfaringsindsamling, klare mål for samfundets vilje til at modvirke diskrimination og nogle konkrete initiativer, der kan og skal efterleves.