Debat

Jurist: Retssikkerhed for borgere med handicap igen forsømt – nu i regeringens lovkatalog

Kommuner tilsidesætter alt for ofte retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Både kommunalbestyrelserne og Folketinget skal i arbejdstøjet, hvis de ulovlige afgørelser skal stoppe – men regeringens nye lovkatalog byder ikke på nogen planer, skriver Sanne Møller.

Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler, skriver Sanne Møller til socialminister Astrid Krag (S). 
Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler, skriver Sanne Møller til socialminister Astrid Krag (S). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Sanne Møller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge udkom regeringens lovkatalog for det kommende år – helt uden planer for retssikkerheden for borgere med handicap. Det skal vi tale om.

Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende:

  • Kommunerne skal sagsbehandle lovligt i dag – hver dag – uanset hvilke forandringer eller finansieringer, de i øvrigt ønsker sig på handicapområdet.
  • Det er kommunalbestyrelserne, der er ansvarlige for, at der sagsbehandles lovligt.
  • Det er i sidste ende Folketingets ansvar at sørge for en struktur, der understøtter lovlig sagsbehandling.

I stedet for at adressere dette juridisk åbenlyse, ser jeg desværre, at politikerne i såvel folketings- som kommunesammenhænge skubber igangsatte initiativer ind foran sig.

Medmindre politikerne forventer, at Retssikkerhedsenheden vil komme med forslag om at ændre på 40 års forvaltningstradition, er det på kanten til vildledning at bruge disse som undskyldning.

Sanne Møller
Partner i Embedsværket

Lad os derfor kigge nærmere på det, ”der ventes på”, hvorfor det ikke er rimeligt for retssikkerheden, og hvorfor ansvaret rykker tættere på ministeren, hvis der ikke sker noget.

Ændrer ikke ved grundlæggende problemer

De seneste to år er der nedsat en Retssikkerhedsenhed under Ankestyrelsen, en 3-sporsevaluering af det specialiserede socialområde, og KL og regeringen har fastlagt rammer for arbejdet med det specialiserede socialområde.

Det er disse tiltag, der oftest bruges som ”det vi venter på”-forklaring, når handicaporganisationerne og enkelte politikere spørger til, hvad der egentlig bliver gjort for retssikkerheden på handicapområdet. Problemet er bare, at ingen af disse tiltag er egnet til at ændre ved de grundlæggende problemer, der er med lovoverholdelse.

Ankestyrelsen har efter en gennemgang af hjemviste sager – som er langt den største gruppe af omgørelser – konstateret, at de hyppigste årsager er, at Ankestyrelsen ikke kan se, hvilke oplysninger kommunerne lægger til grund, og at der mangler oplysninger, der kan belyse sagen. På juridisk svarer det til opfyldelse af oplysnings- og begrundelsespligten i henholdsvis retssikkerhedslovens § 10 og forvaltningslovens § 22.

Ingen af de rapporter, som Retssikkerhedsenheden har udgivet, eller planlægger at udgive, adresserer det grundlæggende problem med evnen/viljen til at træffe lovlige afgørelser, og eftersom at retssikkerhed slet ikke nævnes i kommissoriet for spor 1-3 i evalueringen, ville det være overraskende, hvis disse indeholdt en løsning.

Medmindre politikerne i ramme alvor forventer, at Retssikkerhedsenheden eller evalueringerne vil komme med forslag om at ændre på 40 års forvaltningstradition i Danmark, er det lige på kanten til vildledning at bruge disse som undskyldning for at udskyde håndteringen af retssikkerhedsproblematikken.

Ingen effekt på omgørelsesprocenten

Ansvaret for sagsbehandlingen ligger hos det enkelte byråd. Det er også grunden til, at kommunerne er pålagt at behandle deres omgørelsesprocenter fra Danmarkskortet (opgørelse af omgørelsesprocenter i hele landet) i de respektive kommunalbestyrelser.

Den sproglige ansvarsfraskrivelse ligner til forveksling victimblaming. I et retssamfund er det den magtudøvende, der har ansvaret for retssikkerheden – ikke den borger, som magten udøves over.

Sanne Møller
Partner i Embedsværket

Det har de imidlertid skulle i fire år, og det kan stadig ikke ses på omgørelsesprocenten. De er med andre ord ikke ret egnet til at skabe en forandring. Det bliver ekstra bekymrende, da man i Finansministeriet og KL’s aftaletekst fra juni 2021 kunne læse:

”Styrket retssikkerhed. Parterne er enige om, at det som led i det fælles arbejde for at styrke borgernes retssikkerhed er afgørende, at borgerne kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.”

Den sproglige ansvarsfraskrivelse ligner til forveksling victimblaming. I et retssamfund er det den magtudøvende, der har ansvaret for retssikkerheden – ikke den borger, som magten udøves over. Og det står helt klart, at hverken Finansministeriet eller KL mener at have ansvar for de mange fejl, der er blevet begået. Temmelig skidt, når nu KL er talerør for de ansvarlige kommuner, og Finansministeriet for det Folketing, der skal føre opsyn med kommunerne via det kommunale tilsyn.

Tænk, hvis sundhedsministeren ikke adresserede omfattende fejl på X-købing sygehus, eller i det mindste sikrede sig at hans styrelse gjorde.

Tænk, hvis indenrigsministeren eller socialministeren ikke reagerede på omfattende fejl i kommunerne, eller i det mindste sikrede sig at Det Kommunale Tilsyn gjorde.

Det er veldokumenteret, at mange kommuner gennem mange år har tilsidesat retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Skiftende socialministre har bedt kommunerne sagsbehandle lovligt. Det er ikke rimeligt at tro, at en yderligere reprimande fra ministeren vil have nævneværdig effekt.

Kære Astrid Krag: Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler.

Sanne Møller
Partner i Embedsværket

Derimod må man antage, at kommunale chefer ville have respekt for risikoen for tilsyn, påbud og i yderste konsekvens bøder. Det virker i hvert fald på andre kommunale områder.

Et plaster på såret

Mit opråb til Folketingets Socialudvalg sidste år lød: Før tilsyn – flyt guleroden – skab viden. Det er stadig mit bedste bud på ét tiltag, der kan skabe forandringer fra i morgen, er stort set gratis, kun rammer kommuner, der laver fejl, og kan gennemføres uden lovændringer.

Et plaster på såret, når nu retssikkerheden ikke fik plads i lovkataloget.

Kære Astrid Krag: Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler. Sagsoplysning og begrundelser er kun vanskelige, hvis de skal konkurrere med økonomiske dagsordener og manglende ledelsesmæssig opbakning.

Gør det nemmere for de socialrådgivere, der vil gøre det rigtigt, ved at gøre retssikkerhed vigtigt på de kommunale chefgange.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00