Debat

Unge med handicap: Digitalisering kan være et benspænd, der forhindrer os i selvstændige liv

Der er mange steder unge med handicap må kapitulere overfor den digitale omstilling. Med en målrettet indsats og blik for udfordringerne kan det undgås, skriver William Korte.

At tanke et rejsekort op er ikke en lige simpel opgave for alle, skriver William Korte og Rikke Sørensen. 
At tanke et rejsekort op er ikke en lige simpel opgave for alle, skriver William Korte og Rikke Sørensen. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Oppe i helikopteren" siger politikerne, når de taler om det store perspektiv i tingene. Udsigten er tit god deroppe fra og problemerne nede på jorden er svære at få øje på.

Når man ser ned deroppe fra, kan man ikke undgå at få øje på FN’s Handicapkonvention, som vi i Danmark har ratificeret.

Konventionen skal blandt andet sikre, at personer med handicap får adgang til ny digital teknologi og webbaserede løsninger og får de samme muligheder som andre, for at bruge dem.

Debatserie

Hvilke benspænd forhindrer de allermest udsatte i at opnå en værdig tilværelse? Det spørger Altinget Social om i denne debatserie.

Udsatte borgere kan slå sig på indretningen af vores offentlighed og ting, vi andre enten ikke ser eller tager for givet. Derfor stiller vi i de kommende uger følgende spørgsmål: 

Hvor er benspændende for hjemløse, personer, der kæmper med psykiske udfordringer eller et misbrug? Hvilke konsekvenser har det for andre områder, hvor vi forsøger at hjælpe borgerne med deres boligsituation, indsatser i sundhedsvæsenet eller hjælp til at komme i beskæftigelse? 

Hvis du vil deltage i debatten, kan du skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Danmark er en af de mest gennemdigitaliserede lande. Digitale kompetencer er derfor en forudsætning for at kunne deltage aktivt i samfundet. Det gælder både i sociale fællesskaber og i mødet med myndigheder og institutioner.

Man skal derfor kunne betjene forskellige apps, søge på nettet og bruge selvbetjeningsløsninger for at bestille tider til møder og behandling, betale regninger, eller noget så simpelt som at tanke sit rejsekort op.

For rigtig mange, gør digitaliseringen livet meget lettere, men ikke for alle.

Digitalisering kan være et benspænd

Når vi lander helikopteren og sætter fødderne på jorden igen, viser det sig, at mennesker med handicap oplever langt flere udfordringer i den digitale kommunikation med det offentlige og officielle Danmark, end dem uden handicap.

Det konkluderer VIVE i undersøgelsen "Mennesker med handicap – Hverdagsliv og levevilkår" fra 2020. Samme undersøgelse konkluderer også, at mennesker med handicap ikke oplever, at de får tilstrækkelig hjælp fra det offentlige for at kunne bruge de digitale selvbetjeningsløsninger.

Sådan bør det ikke være.

Ikke alle unge er digitalt indfødte

William Korte og Rikke Sørensen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlem, SUMH

Den gængse opfattelse er, at unge er digitale indfødte, og vi derfor mest skal have øje for, hvordan de bruger de sociale medier. Men ikke alle unge er digitalt indfødte. Og her er vi nødt til at se nærmere på gruppen af unge med handicap.

Der er selvfølgelig en stor gruppe af unge med handicap, som oplever at livet er meget lettere med digitale løsninger. Men for de unge med handicap, der ikke kan navigere rundt på selvbetjeningsløsninger eller de unge, der ikke selv kan taste deres koder – så bliver digitaliseringen et benspænd, der forhindrer dem i at leve et selvstændigt liv.

Når man fysisk er forhindret i at indtaste sin kode, så er løsningen for mange at overlade koden til andre. Dermed risikerer man, at de misbruger tilliden, koden og kortet. Men, hvad skal man ellers gøre, når man skal betale eller underskrive digitalt?

Og kan man ikke navigere på selvbetjeningsløsninger, eller har svært ved at afkode om en besked er fra det offentlige eller snyd, så bliver man utryg og tænker, at det er bedre, at man slet ikke agere på de digitale løsninger.

Det kan man bare ikke, fordi stort set al offentlig kontakt sker gennem selvbetjeningsløsninger, så igen må man overlade det til andre at hjælpe en.

Når man ikke kan tanke sit rejsekort op på de digitale løsninger, og man ikke bor i nærheden af en 7/11, hvor man fysisk kan optanke rejsekortet, så kan det nemt blive en uoverskuelig opgave, og en rejse i sig selv, at få mulighed for noget så simpelt, som at tage offentlig transport.

Læs også

Uden digitale kompetencer mister vi selvbestemmelse

Vi er som samfund forpligtet til at sikre, at alle kommer med på digitaliseringsvognen og ingen bliver efterladt bagud, når udviklingen tordner fremad.

Det kan nemt blive en uoverskuelig opgave og en rejse i sig selv at få mulighed for noget så simpelt som at tage offentlig transport

William Korte og Rikke Sørensen
Hhv. formand og bestyrelsesmedlem, SUMH

Derfor er vi nødt til at sørge for, at den gruppe af unge med handicap, som er udfordret af digitaliseringen, får hjælp til at blive digitale borgere og få flere digitale kompetencer, så vi ikke kommer til at gribe til den nemme løsning; at de kan undtages digitale løsninger.

Det er ingen tjent med på den lange bane, for digitaliseringen er kommet for at blive.

Vi skal som samfund sikre, at alle unge kan klare sig selv og leve et så selvstændigt liv, som muligt. Uden digitale kompetencer risikerer unge med handicap at leve som afhængige af familie, venner eller hjælpere – eller i yderste konsekvens – at havne under værgemål og miste selvbestemmelsen.

Hvis det sker, er digitaliseringen et tilbageskridt og ikke et fremskridt.

I fremtiden vil teknologien måske løse nogle af de udfordringer, der er især på den tekniske del. Men indtil da, så skal vi sikre ordentlige vilkår for alle. Også os med handicap.

Hvis du vil bidrage til debatten, kan du skrive til [email protected] for at høre om mulighederne. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00