Unge SF’ere er “meget bekymrede“ over omstridt Kosovo-aftale, som moderpartiet har leveret afgørende mandater til

Menneskerettighedsorganisationer, Enhedslisten og nu SFU stiller alle spørgsmålstegn ved aftalen om at leje fængselspladser i Kosovo, som SF står bag. Partiets retsordfører kalder det en “nødløsning”, men har tiltro til, at det vil foregå efter danske forpligtelser.*

Ifølge SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhart, er SF med i den omstridte Kosovo-aftale for at sikre retssikkerheden for de indsatte.
Ifølge SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhart, er SF med i den omstridte Kosovo-aftale for at sikre retssikkerheden for de indsatte. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Først blev regeringens plan om at leje fængselspladser i Kosovo kritiseret af markante organisationer som Institut for Menneskerettigheder og Amnesty for at sætte indsattes rettigheder under pres.

Så meldte Enhedslisten sig på banen, da Rosa Lund (EL) skrev på Twitter, at det var hende en gåde, “at SF støtter fængselspladser i udlandet”.

Og nu står SF Ungdom frem med klar kritik af regeringens plan om at leje 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge.

En aftale, som SF står bag med de afgørende mandater.

“Når der er en chance for, at de her mennesker lider et reelt rettighedstab og ikke i samme grad er beskyttet af de europæiske menneskerettigheder, så synes jeg, det her er en meget dårlig idé,” siger SFU’s landsformand, Alexander Blavnsfeldt.

Er det en aftale, som I i SF Ungdom kan stå inde for?

“Det er svært at sige. Havde jeg siddet i forhandlingslokalet, havde jeg i hvert fald krævet, at det skulle foregå et andet sted end i Kosovo," siger han og tilføjer:

"Men jeg kan godt forstå, at SF er med i aftalen, fordi de leverer mandater, som ikke skal tages fra Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige."

Læs også

Ærgerligt valg af Kosovo

Siden regeringen i december sammen med SF, Dansk Folkeparti og Konservative præsenterede aftalen om at leje fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovo, har en række aktører kritiseret lovforslaget.

I en stribe af høringssvar har en række organisationer kritiseret lovforslaget, der beskrives som et “nybrud i dansk ret”, for at efterlade for mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan afsoningen rent praktisk skal foregå.

Havde jeg siddet i forhandlingslokalet, havde jeg i hvert fald krævet, at det skulle foregå et andet sted end i Kosovo.

Alexander Blavnsfeldt, landsformand, SFU

Samtidig stiller organisationerne sig kritiske overfor, hvordan man vil kunne gennemføre ordningen uden et rettighedstab for de indsatte, især fordi Kosovo ikke er forpligtet til at overholde internationale menneskerettighedskonventioner.

Det faktum skaber bekymrede miner hos SF Ungdom.

Hvad tænker I om, at SF står bag aftalen om at leje fængselspladser i Kosovo?

“Der er bred enighed om, at det er nødvendigt at leje flere fængselspladser, fordi vi simpelthen ikke har nok fængselsbetjente eller fængselspladser i Danmark. Men vi er mange, der ærgrer os over, at det skal være i Kosovo. Det ved jeg, at SF også ærgrer sig en smule over,” siger Alexander Blavnsfeldt.

Altinget har også forsøgt at få en kommentar fra SF’s to europa-parlamentarikere, men ingen af dem har haft lyst til at stille op.

En nødløsning

SF-retsordfører Karina Lorentzen Dehnhart kalder aftalen “en nødløsning”, fordi det ifølge hende ikke muligt at oprette de tiltrængte fængselspladser i Danmark:

“Kunne jeg vælge frit, havde jeg valgt at lave pladserne i Danmark. Men det kan vi ikke umiddelbart gøre. Og der er ingen, som har intentioner om at gøre det her til verdens værste tilbud,” siger hun.

Regeringen har fremhævet, at Kosovo har forpligtet sig til at efterleve danske forpligtelser - også på de områder, hvor det er Kosovos jurisdiktion, der gælder.

Sagen kort:
  • Regeringen har sammen med SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten lavet en aftale, som betyder, at man fra starten af 2023 vil leje 300 fængselspladser, hvor udvisningsdømte udlændinge skal afsone deres dom.
  • Flere eksperter har beskrevet det som "et nybrud i dansk ret", og der findes kun få fortilfælde af lignende ordninger.
  • Et af de væsentligste bekymringspunkter ved aftalen er, at Kosovo ikke er forpligtet til at overholde FN's menneskerettighedskonventioner, og derfor frygter flere organisationer, at de indsattes rettigheder kan komme under pres.
  • Regeringen holder fast i, at afsoningen i Kosovo vil foregå efter Danmarks internationale forpligtelser, selvom eksperter sår tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre i praksis.
    Lovforslaget skal endeligt behandles i Folketinget 9. juni.

 

Du kan læse mere om traktaten mellem de to lande her.

Men alligevel rynker Alexander Blavnsfeldt på panden.

“Regeringen har generelt haft en lidt løs tilgang til de europæiske menneskerettigheder i tidligere lovforslag, og derfor stiller jeg mig ret kritisk overfor, at det lige netop er et land udenfor den europæiske union, man har valgt.”

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhart har SF valgt “at blive og kæmpe for, at tingene foregår ordentligt”. for blandt at sørge for, at retssikkerheden i aftalen bliver overholdt.

“Jeg tror nemlig, at der er færre ting, man kan få indflydelse på, hvis man står udenfor og råber, frem for hvis man sidder ved forhandlingsbordet,” siger hun.

Knap så heldige juridiske implikationer

Hos SF Ungdom anerkender Alexander Blavnsfeldt, at SF har haft vigtig indflydelse på aftalen.

Men alligevel er der stadig nogle “knap så heldige juridiske implikationer” ved Kosovo-aftalen.

SFU-formanden fremhæver, at hvis en indsat begår kriminalitet i Gjilan-fængslet, så bliver den danske afsoning “sat på pause”, indtil man har afsonet sin nye straf i et andet fængsel i Kosovo, hvor der ikke nødvendigvis vil være samme overvågning af forholdene.

“Hvis der er risiko for et brud på menneskerettigheder, så er det noget, man skal have afklaret juridisk, før man går videre med det,” siger han og tilføjer:

“For selvfølgelig kan Danmark ikke sende folk ned til et sted, som ikke lever op til menneskerettighederne.”

Det kan dog ifølge organisationerne Dignity og Institut for Menneskerettigheder bliver svært at sikre ud fra det nuværende lovforslag.

Når de indsatte skal transporteres til og fra Gjilan-fængslet, vil det nemlig foregå under Kosovos jurisdiktion, hvilket betyder, at Danmark ikke kan føre tilsyn på de områder.

Indtil det modsatte er bevist, vil jeg alligevel have en vis form for tiltro til, at tingene vil foregå ordentligt.

Karina Lorentzen Dehnhart (SF), retsordfører

Samtidig lægger aftalen op til, at hvis en lokalt ansat fængselsbetjent begår vold mod en indsat, så vil det være Kosovo, der skal efterforske sagen. Hermed har Danmark ifølge eksperter ikke mulighed for at sikre, at sagen bliver retsforfulgt.

“Jeg forstår godt, de er opmærksomme på det. Det er jeg også selv. Men det er vigtigt at understrege, at de indsatte stadig er vores ansvar, selv når de er under kosovarisk jurisdiktion. Så jeg synes, vi har hånd i hanke med det,” siger Karina Lorentzen Dehnhart.

Vil ikke give garantier

Som det ser ud nu, skal lovforslaget om at leje fængselspladserne i Kosovo endeligt behandles i Folketinget i starten af juni.

Men der er stadig uafklarede spørgsmål, som mangler svar.

Det drejer sig blandt andet om de indsattes mulighed for at få besøg af pårørende og eventuel transportstøtte i den forbindelse.

Det fremgår også i lovforslaget, at justitsministeren og sundhedsministeren vil have mulighed for at lave fravigelser fra danske regler for “rent praktisk at kunne gennemføre straffuldbyrdelsen i et fængsel i Kosovo”.

Fravigelserne har vakt bekymring hos Institut for Menneskerettigheder og Dignity, da man ikke ved, hvad det konkret vil indebære endnu.

“Udgangspunktet er den høje danske standard. Man må derfor formode, at fravigelserne vil indebære regler af en lavere standard,” har Therese Rytter, der er juridisk chef hos Dignity, tidligere udtalt til Altinget.

Er du sikker på, at retssikkerheden overholdes, som aftalen ser ud nu?

“Man kan jo aldrig give hundrede procents garantier. Der vil altid være en lille risiko, men jeg synes, vi har lagt mange gode trædesten hen imod, at det her kan blive et godt tilbud,” siger Karina Lorentzen Dehnhart og tilføjer:

“Indtil det modsatte er bevist, vil jeg alligevel have en vis form for tiltro til, at tingene vil foregå ordentligt.”

Artiklen er blevet rettet til 1. juni 15.45, sådan at det fremgår tydeligt, at SFU's landsformand, Alexander Blavnsfeldt, godt kan forstå, hvorfor SF har valgt at gå med i aftalen om leje af fængselspladser i Kosovo.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF), retsordfører, formand, Udvalget for Landdistrikter og Øer
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Alexander Bronton Blavnsfeldt

Landsformand, SF Ungdom