WeShelter: Udsatte skal ikke skånes for beskæftigelse

"For de mest udstødte og udsatte mennesker skal værdighed nu være det vigtigste," sagde statsministeren i sin nytårstale, inden hun kædede værdighed sammen med vilje til andre mennesker. De ord vakte glæde hjemme i min sofa.

Missionen blandt Hjemløse – i daglig tale WeShelter – var for over 100 år siden en af de første organisationer til ikke at skelne mellem værdigt og ikke-værdigt trængende.

I dag er vores menneskesyn stadig, at alle mennesker er værdige. Alle er vi lige meget mennesker. Men alle er vi ikke lige stillede. Hverken når det handler om sundhed, økonomi eller netværk.

Fra nytårstale til handling

Nu skal talens ord omsættes til politisk handling.

En vigtig nøgle er her at give mennesker i udsathed mulighed for at være aktive deltagere og bidragsydere, fremfor passive brugere og brikker, som andre rykker rundt med.

Adgang til fællesskab giver værdighed. Der skal derfor altid være en vej til meningsfulde fællesskaber

Ole Abildgaard Mikkelsen
Direktør, WeShelter

Fra 130 års socialt arbejde ved vi, at man vokser og oplever sig værdig, når man føler sig kompetent og nyttig. Når man har medindflydelse på eget liv. Når man kan være noget for nogen.

Et af WeShelters tilbud er et udendørs værested. Her kan mennesker med psykiatrien tæt inde på livet være en del af arbejdsfællesskabet i det grønne. Have og heling går her hånd i hånd, når der bliver priklet, plantet og pottet. Og når georginer og gulerødder bliver plukket og høstet, bringer de glæde hos både givere og modtagere.

Et liv, hvor man er uønsket alene, er uværdigt. Adgang til fællesskab giver værdighed. Der skal derfor altid være en vej til meningsfulde fællesskaber, hvor ens indsats påskønnes, fordi den gør en forskel for andre.

Vores erfaring er, at de fleste mennesker får det bedre psykisk og føler sig mindre udenfor, når de forlader en ren modtagerrolle. Når vi får lov at bidrage, så rejser vi os. Vores ønske til regeringen er, at den fremmer mulighederne for, at udsatte mennesker kan blive en del af aktive og meningsfulde fællesskaber.

Skån for systemet, ikke for beskæftigelse

Vi bakker op om, at de mest udsatte skal sættes fri fra beskæftigelsessystemet. Men vi skal huske, at der for mange er værdighed i at være en del af et arbejdsfællesskab. Socialpolitikken skal derfor fortsat have blik for beskæftigelse, så flest mulige udsatte kan blive en del af et arbejdsfællesskab, herunder gennem småjobs og jobs på det sociale frikort.

Udsatte skal ikke skånes for beskæftigelse, men de skal skånes for et uværdigt beskæftigelsessystem.