Langt flere ældre bliver indlagt på Sjælland end i resten af landet

INDLÆGGELSER: Ældre ryger oftere på sygehuset med forebyggelige tilstande i Region Hovedstaden og Region Sjælland end i resten af Danmark. Urimelig forskel, mener Ellen Trane Nørby (V). Sundhedsøkonom advarer mod at drage forhastede konklusioner.

Ældre bosat i København og omegn kommer langt oftere på sygehuset med for eksempel væskemangel, forstoppelse og blærebetændelse end i resten af landet. Antallet af såkaldt forebyggelige indlæggelser er således 47 procent større i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Syddanmark. Også på kommunalt niveau er der store forskelle.

Det fremgår af en ny rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet. 

Tallene peger på nogle af de problemer, en kommende sundhedsreform skal løse, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):

"Der er en alt for stor forskel, og det er urimeligt. Du skal kunne forvente samme kvalitet, lige meget om du bor i det ene eller andet postnummer," siger hun. 

I rapporten kommer Sundhedsministeriet frem til, at sygehusene bruger cirka otte milliarder kroner årligt på indlæggelser, som muligvis kunne være undgået. Tallet er baseret på omkostninger til forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser, korttidsindlæggelser og forlængede indlæggelser.

Det er imidlertid et mildt sagt usikkert estimat, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Ham vender vi tilbage til.

Mønsterregion: Vi ved ikke, hvorfor vi ligger lavt
Rapporten viser, at det set over en bred kam går den rigtige vej. Udviklingen trækkes dog i høj grad af Region Syddanmark. 

Her er man glade for fremgangen, oplyser Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen. Men han fortæller også, at man ikke er sikker på, hvilken indsats der har sikret den positive udvikling. 

"Vi har sat flere forskellige indsatser i gang og har rustet op på både akutteams og akutpladser. Men det er ikke sådan, at vi kan se, at der er noget bestemt, der har været udslagsgivende," siger han. 

Hos Danske Regioner understreger formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), at regionerne er meget optagede af at lære af hinanden for at udligne regionale forskelle.

"Men der er også centralt at se på forskelle i kommunerne. I dag er det meget forskelligt, hvad kommunerne kan løfte, og det er også en udfordring i forhold til at skabe sammenhæng og gode forløb for borgerne," siger hun.

Kommune: Vi ved ikke, hvorfor vi ligger højt
I Frederiksberg Kommune, som sammen med København har det højeste antal forebyggelige indlæggelser per 1.000 borgere over 65 år, kender Thyge Enevoldsen (EL) alt til kommunens bundplacering. Han er rådmand og formand for Ældre- og Omsorgsudvalget.

"Det er noget, vi har forsøgt at rette op på i årevis. Men det har vist sig at være rigtig vanskeligt at finde ud af, hvad det skyldes," siger han. 

Han nævner, at kommunen blandt andet har tilknyttet læger til alle plejecentre og oplært personalet i at få øje på dehydrering eller begyndende liggesår. Alligevel er det ikke lykkedes at få tallet langt nok ned.

"En del af forklaringen kan være, at der ofte er tale om borgere, som vi ikke er i kontakt med, fordi de ikke kommer fra hjemmeplejen eller plejecentrene. Det gør det sværere for os at forebygge," siger Thyge Enevoldsen.

Ingen ældre vil på sygehuset
Hos KL peger Jette Skive (DF), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, på, at mange forskellige årsager kan være i spil i de enkelte kommuner – fra forskelle på kommunens borgere til afstande til sygehuse. Hun understreger, at forebyggelse ikke kan ske i kommunerne alene.

"Indlæggelser skal forebygges i et samarbejde mellem kommuner, borgernes praktiserende læger og sygehuset," siger Jette Skive.

Her er hun helt på linje med regeringen, der som en del af en kommende sundhedsreform ønsker at forpligte sundhedsvæsenets tre hovedaktører til et langt tættere samarbejde end i dag med oprettelsen af de 21 såkaldte sundhedsfællesskaber.

Det forslag er ifølge Ellen Trane Nørby blandt andet et svar på udfordringen med de forebyggelige indlæggelser:

"Når man ser på tallene, afspejler de, hvor man har fået et forstærket samarbejde," siger hun og peger på Esbjerg, der har oplevet en reduktion på 40,2 procent i forebyggelige indlæggelser i perioden 2014-2017.

Det tilskriver ministeren blandt andet et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune, der har oprettet et fælles akutteam, der skal bygge bro mellem kommunens hjemmepleje og sygehusets akutafdeling.

"Man har forebygget så meget, at man har grebet en sygdomsudvikling i opløbet. Det er det, vi skal blive meget bedre til. Jo bedre sektorerne er til at samarbejde, des bedre kvalitet kan man give, og jo flere ressourcer kan man samtidig frigive til generelt at løfte behandlingskvaliteten. Så det er en win-win." 

- Kan man ikke vende det om og se det sådan, at borgerne i Frederiksberg har fået en bedre service, fordi de har haft lettere adgang til at komme på sygehuset, mens andre borgere må nøjes med hjemmesygeplejersken?

"Der er ingen ældre, som ønsker at komme ind på et sygehus," siger Ellen Trane Nørby og tilføjer:

"Det er jo forebyggelige indlæggelser. Der er ikke noget kvalitetstab ved ikke at komme på sygehuset." 

Lige lovligt bogstaveligt
Det er imidlertid ikke nødvendigvis sådan, det opleves.

Det siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

"Næsten alle kommuner har oprettet akutpladser, og de er jo tænkt sådan, at den praktiserende læge kan henvise til kommunens akutplads frem for til et sygehus. Men nogle gange er lægen, de pårørende eller patienten selv mest tryg ved, at man lige har været inde omkring sygehuset," siger han. 

Begrebet 'forebyggelige indlæggelser' bliver i øjeblikket opfattet lige lovligt bogstaveligt, mener Kjeld Møller Pedersen:

"Det er lidt misbrugt. Jeg har lagt mærke til, at Sundhedsministeriet skriver om forebyggelige indlæggelser ud fra en opfattelse af, at her er tale om indlæggelser, der kunne være undgået. Så enkelt er det ikke," siger han.

"Forebyggelige indlæggelser er jo ikke sådan nogle, hvor man ikke burde have indlagt patienten. Det dækker over indlæggelser, hvor man bagefter forestiller sig, at de kunne være undgået, hvis en række forudsætninger havde været til stede."

Han har i sommer lavet en analyse af de forebyggelige indlæggelser. Her fandt han forskellige forklaringer på de geografiske forskelle:

"For det første er der køn og især aldersforskelle. Samtidig er der meget, der tyder på, at socioøkonomiske forhold har betydning i forhold til nogle kommuner," siger han. 

Kjeld Møller Pedersen nævner også kommunestørrelse, kommunale indsatser og inddragelse af pårørende som faktorer, der har betydning. Men det mest påfaldende er manglen på håndfast viden.

"Sundhedsstyrelsen lavede et notat i slutningen af 2017, hvor det mest markante var, at man ikke vidste ret meget, selvom vi har haft fokus på området i mange år. Derfor kan jeg godt blive bekymret, når det bruges som argument i debatten om sundhedsreformen. Der er i hvert fald ikke noget belæg for at mene, at man kan hente otte millioner hjem ved at undgå de her indlæggelser," siger han.

Læs et længere interview med Ellen Trane Nørby om de forebyggelige indlæggelser og regeringens sundhedsreform i Altingets magasin, oktober 2018.

 

 

 

Forrige artikel Underernæring er stadig et problem på danske sygehuse Underernæring er stadig et problem på danske sygehuse Næste artikel Regeringen har dobbelt så mange penge til sundhedsreform Regeringen har dobbelt så mange penge til sundhedsreform
  • Anmeld

    Karin Zimmer · Praktiserende læge og formand for PLO-Hovedstaden

    Forebyggelige indlæggelser eller for hurtige udskrivelser?

    Jeg er meget enig med KMP her. Ude i virkeligheden, hvor hjemmesygeplejersken står med en syg borger og må kontakte den praktiserende læge, kan indlæggelse være det eneste forsvarlige. Vi skal passe på med at det ikke bliver et kapløb om hvem der kan holde flest syge ældre væk fra sygehusene, fordi vi risikerer at overse de sygdomstilstande, som kræver indlæggelse. Væskemangel kan f.eks være et symptom på underliggende alvorlig sygdom, som ikke kan behandles blot ved at give borgerne ekstra væske. Et af de største problemer på de kommunale midlertidige plader (akutpladser, rehab.pladser mv), er nyudskrevne borgere, som ikke er færdigbehandlede og hvor det lægefaglige ansvar svæver. Måske er der tvivl om borgerens medicin. Måske har den praktiserende læge ikke været involveret i indlæggelsen og måske mangler et udskrivningsbrev. Her er risikoen for genindlæggelse stor.
    Jeg og PLO Hovedstaden har foreslået et 3 dage langt udskrivningsvindue, hvor kommunerne kan kontakte hospitalet direkte hele døgnet ved tvivl om patientens tilstand efter udskrivelsen mm. Hermed forpligtes hospitalet til at sikre at borgeren ikke udskrives for tidligt, og det bliver entydigt hvem der har det lægefaglige ansvar for borgeren. Den praktiserende læge kan ikke tage det lægefaglige ansvar for alvorligt syge borgere i kommunerne hele døgnet. Det kræver gode samarbejdsaftaler mellem hospital, kommune og de praktiserende læger, hvis kommunerne skal kunne løfte opgaven med at behandle flere borgere uden for hospitalerne, og det kræver at der tilføres de nødvendige ressurser. I det nære sundhedsvæsen, kan man kun rumme borgere med behov for lægefaglig indsats hele døgnet, hvis der er klare rammer for hvem der har det lægefaglige ansvar - også uden for egen læges åbningstid.