Hurtige ambulancer er gået i stå

Da det gik op for regeringen, at det kostede penge, så valgte man at sende det i udvalg.
Ebbe Vang
Landssekretær i Reddernes Landsklub
Hverken reddere, regioner eller Sundhedsministeriet kan tilsyneladende finde ud af, hvad der sker med regeringens løfte om hurtige ambulancer. Ifølge finanslovsaftalen er planen, at hjælpen ved akutberedskab - under normale omstændigheder - skal være fremme inden for 15 minutter.
Til efteråret skal der nedsættes et udvalg, som i slutningen af 2009 vil komme med et forslag til, hvordan man kan nå målet på 15 minutter, men Sundhedsministeriet kan endnu ikke oplyse, hvem der kommer til at sidde i udvalget.
Reddernes faglige organisation ser det kommende udvalg som en syltekrukke. Falck har vurderet, at det vil koste over en kvart milliard samt en styrket uddannelse af reddere at leve op til regeringens krav, men Finansministeriets eget regnestykke er kun på godt 100 millioner:
"Da det gik op for regeringen, at det kostede penge, så valgte man at sende det i udvalg," siger Ebbe Vang, som er landssekretær i Reddernes Landsklub.
Elastisk formulering
Han vurderer, at der er så meget elastik i finanslovsaftalens formulering, at det er umuligt at finde ud af, hvad regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance reelt vil. Spørgsmålet er, om hjælp skal forstås som en ambulance eller en medarbejder fra den lokale cykelsmed med et førstehjælpskursus og en hjertestarter i baglommen?
Også begrebet "normale omstændigheder" hersker der tvivl om. Sundhedsministeriet har i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg præciseret, at afvigelser fra "normale omstændigheder" kun ville være helt ekstraordinære begivenheder som ulykker og meget dårligt vejr. Men Ebbe Vang har svært ved at forstå definitionen "dårligt vejr".
V afviser kritik
Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, vil ikke komme ind på, hvad der ligger i regeringens definition af hjælp, fordi der endnu ikke er klarhed over, hvordan den prehospitale indsats skal organiseres.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor






















