Bertel Haarder skal forklare frafald på sundhedsuddannelserne

I januar kom den nye bekendtgørelse for sygeplejeuddannelserne. Den skal sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis på uddannelsen. Vi håber, at den vil føre til en højere gennemførselsprocent.
Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister
Der er flere opgaver, end der er personale til på landets hospitaler og plejehjem, og med frafaldet på sundhedsuddannelserne ser det sort ud for at få besat de ledige stillinger.
Derfor havde Socialdemokraternes medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg Bjarne Laustsen kaldt undervisningsminister Bertel Haarder (V) og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd i sidste uge.
"Der er en mangel på 2400 sygeplejersker, og vi har en forpligtelse til at få uddannet dem, der er brug for," sagde Bjarne Laustsen.
Bjarne Laustsen ville gerne have svar på, hvilke initiativer regeringen har iværksat, og hvilke fremadrettede initiativer regeringen vil tage for at imødekomme manglen på arbejdskraft.
Kvalitetsreformen og handleplaner
For sundhedsminister Jakob Axel Nielsen var kodeordet "kvalitetsreformen" til at imødekomme manglen på arbejdskraft på sundheds- og plejeområdet.
"Kvalitetsreformen er nødvendig. Der er afsat 250 mio. kr. i den kommende overenskomstperiode til kompetenceudvikling. Vi skal satse på seniorfastholdelse og bedre tilrettelæggelse af opgaverne, så de bliver mere fleksible," sagde Jakob Axel Nielsen.
Undervisningsminister Bertel Haarder påpegede, at alle skoler nu skal lave handleplaner, og at der er sat yderligere ind med mentorer og kontaktpersoner i skolerne, så børnene føler, at der er nogle, som bekymrer sig om dem. Alt sammen tiltag, der skal mindske frafaldet.
Bertel Haarder kom også ind på den nye bekendtgørelse for sygeplejeuddannelserne.
"I januar kom den nye bekendtgørelse for sygeplejeuddannelserne. Den skal sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis på uddannelsen. Vi håber, at den vil føre til en højere gennemførelselsprocent," sagde Bertel Haarder.
Flere mænd som sygeplejesker
Sundhedsuddannelsessystemet er meget kønsopdelt, påpegede SF's medlem af uddannelsesudvalget Pernille Vigsø Bagge, og hun ville vide, hvad ministrene ville gøre for at få flere mænd til at uddanne sig til sygeplejeske.
Undervisningsminister Bertel Haarder understregede, at han er enig i, at der skal flere mænd ind på uddannelserne.
"Der er eksempler på, at vi med succes har uddannet somaliske mænd til sygeplejesker. Måden, vi tiltrækker mændene til uddannelserne, er ved allerede at sætte ind i folkeskolen med rollemodeller," sagde Bertel Haarder.
Indsigt
Ida Donkin40 årI dag
Næstformand for Det Etiske Råd, ph.d. og læge, Rigshospitalet
Niels Henrik Hjøllund70 årI dag
Professor, overlæge, AmbuFlex, Center for Patient Rapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



















