Kritik: Behandlingsgaranti er sort snak

Man indfører et system, som gør det muligt for folk at slippe ud af en kø. Men samtidig overlader man det til det system, som står til at miste ressourcer på det, at informere om det. Og det er sådan set en grundlæggende fejl.

Klaus Kjøller
Lektor og leder af uddannelsen i sprog- og kommunikationsrådgivning på Københavns Universitet

Det materiale, der skal informere patienter om det udvidede frie sygehusvalg, er rent volapyk. Sådan lyder dommen fra flere kommunikationseksperter, som Altinget.dk har bedt se nærmere på materialet.

Det kan være en af forklaringerne på, at svage sociale grupper og ældre hægtes af ordningen, hvilket blandt andet tidligere er påpeget af både de økonomiske vismænd, AE-rådet og Dansk Sundhedsinistitut.

"Det er lange sætninger og lange ord. Det er administrationens ord, som man bruger, når man informerer almindelige borgere. Man bruger sit interne sprog over for patienter og brugere. Det er ikke formuleret, så det er henvendt til almindelige mennesker," fortæller Klaus Kjøller, lektor og leder af uddannelsen i sprog- og kommunikationsrådgivning på Københavns Universitet.

Han har set nærmere på den skriftlige information, som bliver givet til patienter, der tilbydes behandlingsgaranti. Det drejer konkret om et brev, en pjece og en hjemmeside (se tekstboks).

Kommunikationsrådgiver Lasse Meldgaard Bloch med ansvar for sundhedsområdet i kommunikationsbureauet Geelmyuden.Kiese, er enig i kritikken:

"Det indtryk, man sidder med som patient, det er, at det her frie valg er en eller anden form for bureaukratisk foranstaltning, som man ikke rigtig får noget ud af alligevel," siger Lasse Meldgaard Bloch.

Patienter belastede i forvejen
Han understreger, at patienter i forvejen skal forholde sig til mange ting, og derfor er det vigtigt, at den information som bliver givet, er klar og forståelig:

"Vi kender masser af eksempler på patienter, som får meget og svært forståelig information på hospitalerne, som man skal forholde sig til, og det her bliver bare endnu en del af mange bække små, som gør det at være syg til en endnu mere uforståelig ting," siger Lasse Meldgaard Bloch.

Han påpeger, at særlig skellet mellem det frie sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg kan være vanskeligt at forstå.

Nødtvungen information
Ifølge Klaus Kjøller er informationsmaterialet om frit valgs-ordningen udtryk for en nødtvungen information. Sagt med andre ord er det altså den samme sektor, som står til at tabe markedsandele, ved at ordningen indføres, som bliver sat til at reklamere for ordningen:

"Man indførerer et system, som gør det muligt for folk at slippe ud af en kø. Men samtidig overlader man det til det system, som står til at miste ressourcer på det, at informere om det. Og det er sådan set en grundlæggende fejl, for det offentlige system vil ikke være motiveret for mere oplysning, de vil gøre, som de er pisket til," siger Klaus Kjøller.

En af de tekster, som komminikationseksperterne har kigget på, er Region Hovedstadens brev til patienter, som bliver tilbudt ordningen (se link). Og enhedschef i Region Hovedstadens informations- og rådgivningsenhed, Jens Kristian Kragholm, kan godt forstå kritikken:

"Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå, for der er mange oplysninger, men det er noget med, hvad vi kan få lov til af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi har nogle kommunikationsfolk, som gerne vil gøre det meget kort og enkelt, men så har vi også nogle juridiske hensyn at tage, så det er et vanskeligt brev, men det er det bedste, hvis vi også skal leve op til ordningen," siger Jens Kristian Kragholm.

Skaber A- og B-hold
Ifølge sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut, Jacob Kjellberg, så kan den kryptiske information være med til at forklare, hvorfor behandlingsgarantien er med til at skabe A- og B-hold.

Forskning fra Dansk Sundhedsinstitut har tidligere påpeget, at svage sociale grupper gør mindre brug af behandlingsgarantien end ressourcestærke befolkningsgrupper. Særligt ældre og folk uden for arbejdsmarkedet bliver hægtet af ordningen.

De økonomiske vismænd har i deres rapport fra 2009 konkluderet det samme, nemlig at "der er større sandsynlighed for, at personer i beskæftigelse, af dansk oprindelse, med en erhvervskompetencegivende uddannelse og høj indkomst anvender ordningen".

Jackob Kjellberg tror dog ikke, at hele skævheden skyldes dårlig kommunikation.

"Hvorfor personer med mange ressourcer er mere aktive forbrugere er ikke entydigt, men en evne til at gennemskue komplekse systemer har formodentlig en betydning. I den forbindelse er god og lettilgængelig information en mulighed for at reducere skævheder i forbruget, men skævheden i forbruget kan ikke helt fjernes," siger Jacob Kjellberg.