Morten Kabell
Klaus BondamTidligere København-borgmester er ny generalsekretær for europæisk cyklistforbund
Den europæiske paraplyorganisation for hverdagscyklister, European Cyclists Federation (ECF), har fået ny generalsekretær.
Valget er faldet på tidligere teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Cyklistforbundet.
Morten Kabell bliver den første dansker, der skal stå i spidsen for den europæiske paraplyorganisation for hverdagscyklister.
"Jeg vil arbejde for at styrke cyklismen i Europa. Vi har brug for at få europæerne fra bilen over til cyklen og den kollektive trafik, og ECF er i dag den vigtigste organisation for bæredygtig trafik," siger Morten Kabell til Cyklister.
Kabells videre mål er at sikre cyklisterne ordentlig infrastruktur og regler for sikkerhed.
ECF, som Morten Kabell skal stå i spidsen for, har siden stiftelsen i 1983 arbejdet for at udbrede en stærk cykelkultur i Europa.
Den danske interesseorganisation Cyklistforbundet var dengang med til at oprette organisationen, som nu har 20 medarbejdere på kontoret i Bruxelles. Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, var radikal teknik- og miljøborgmester i København fra 2006 til 2009.
"Cyklistforbundet kender vi ham som en pragmatisk, løsningsorienteret og meget stærkt kommunikerende politiker. Han har i høj grad været med til – også gennem sit seneste engagement i konsulentvirksomheden Copenhagenize – at synliggøre fortællingen om den stærke danske cykelkultur internationalt. Nu skal hans store erfaring i spil i en europæisk sammenhæng," siger Klaus Bondam i pressemeddelelsen.
Morten Kabell var teknik- og miljøborgmester for Enhedslisten i København fra 2014 til 2017.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost






















