3F og Gigtforeningen: Kommunerne betaler regningen for gigtbehandling, mens staten og regionerne får gevinsten
Kommunale patientforløb kan begrænse smerter og funktionstab for de mange, der lider af gigt. En investering i deres livskvalitet er også en samfundsinvestering, men de rette incitamentsstrukturer mangler, skriver Tina Christensen og Mette Bryde Lind.
Mette Bryde Lind
Adm. direktør, GigtforeningenTina Christensen
Næstformand, 3FRegeringen har skudt det nye folketingsår i gang med stort fokus på blandt andet vores sundhedsvæsen og fremtidens arbejdsmarked med flere i job.
Hver især store og vigtige emner. Hvordan får vi langtidssikret dansk økonomi med flere hænder på arbejdsmarkedet? Og hvordan får vi løftet sundhedsvæsenet med plads til flere med kronisk sygdom?
Men der er også et vigtigt overlap, som endnu ikke har fyldt særlig meget: Med en fokuseret indsats på kroniske sygdomme er der store gevinster at hente på både beskæftigelse og sundhed.
En konkret løsning består i patientforløb med træning og uddannelse til de mange, der lider af muskel- og skeletbesvær. Det kan nedbringe både smerter og sygefravær, så flere kan fastholdes længere på arbejdsmarkedet. Alligevel har kun få kommuner de nødvendige tilbud.
Med en kommende sundhedsreform skal vi stille krav til kommunale tilbud, så flere med muskel- og skeletlidelser får mulighed for mere i deres arbejds- og familieliv.
Kommunalt patientforløb kan øge livskvaliteten
Mange af de over 700.000 danskere med en muskel- og skeletlidelse, der også går under betegnelsen gigtsygdomme, har i perioder stærke smerter og svært ved at bevæge sig. Det udfordrer både ens søvn, trivsel og sociale liv. Og mange må tage smertestillende piller for at kunne passe arbejde og familie.
Blandt 3F-medlemmerne er problemet stort. Her har over 60 procent smerter i kroppen efter en arbejdsdag. Værst ser det ud for de kvindelige 3F’ere, hvor det er mere end 70 procent. Derfor ser vi desværre også, at 70 procent af de kvindelige 3F’ere tager smertestillende medicin hver måned. Det kan gå i en tid, men alt for ofte ender det med længerevarende sygefravær.
En kommende sundhedsreform skal stille krav til kommunale tilbud, så flere med muskel- og skeletlidelser får mulighed for mere i deres arbejds- og familieliv
Tina Christensen og Mette Bryde Lind
Hhv. næstformand, 3F og direktør, Gigtforeningen
Sundhedsstyrelsens egne tal viser, at erhvervsaktive med lænderygsmerter har 5,5 millioner flere sygedage i forhold til erhvervsaktive uden lænderygsmerter. Og for erhvervsaktive med artrose (slidgigt) er det 3,3 millioner flere sygedage.
Sammenlagt svarer sygefraværet til mere end 4.500 årsværk. Muskel- og skeletlidelser er derfor ikke kun årsag til tab af gode leveår for voksne danskere. Sygdommen er også skyld i hver fjerde langtidssygemelding og den næsthyppigste årsag til førtidspension.
Den gode nyhed er, at vi effektivt kan sætte ind, før smerter og sygefravær fylder alt i den enkeltes liv.
Vi har som nævnt i dag et veldokumenteret kommunalt patientforløb med træning og uddannelse, der kan begrænse den enkeltes smerter og funktionstab. Hos Syddansk Universitet, der står bag konceptet, følger forskere løbende med i patienternes smerteniveau, medicinforbrug, livskvalitet og sygemelding. Registret viser, at 90 procent af patienterne efter tre måneder med forløbet er tilfredse med resultaterne. Og smerterne er begrænset mærkbart.
Det giver selvsagt den enkelte mere livskvalitet og flere muligheder, når man kan leve et liv med færre smerter og bedre bevægelsesfrihed. Vi kan beholde gode kollegaer og kvalificeret arbejdskraft, der er velintegreret på arbejdsmarkedet, i en tid med mangel på hænder. Og samfundsøkonomisk er der også potentiale for store gevinster.
Flere muskler til en haltende kommunal indsats
Kraka Advisory har i en nyligt offentliggjort rapport beregnet, at de kommunale og evidensbaserede patientforløb som træning, uddannelse og eventuelt vægttab kan give det offentlige nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kroner per person i den erhvervsaktive alder.
Sammenlagt er der derfor et milliardbeløb at hente for velfærdssamfundet. Og det er endda et konservativt skøn, da udgifter til hjemmepleje, medicinforbrug og reduceret livskvalitet ikke er medregnet, ligesom besparelse på de ofte afledte sygdomme heller ikke er medregnet.
Sammenlagt er der et milliardbeløb at hente for velfærdssamfundet. Og det er endda et konservativt skøn
Tina Christensen og Mette Bryde Lind
Hhv. næstformand, 3F og direktør, Gigtforeningen
Alligevel har kun 36 af de deltagende kommuner i en ny undersøgelse fra Kantar-Gallup svaret, at de har patientforløb med uddannelse og træning til borgere med rygsygdom. Og kun 34 har et patientforløb til mennesker med artrose (slidgigt) i knæ og hofte, selvom Sundhedsstyrelsen har haft kliniske retningslinjer på området siden 2012.
Når kommunerne ikke har foretaget de nødvendige investeringer, kan det skyldes økonomiske incitamentsproblemer.
Sagen er, at kommunen står med hele investeringen, mens staten og regionerne får størstedelen af afkastet. Det bør kunne løses, så silotænkning ikke kommer til at skygge for en åbenlys fornuftig helhedstænkning.
Vi har evidensen. Patientforløbene er klar. Så det er bare om at sætte i gang. Regeringen, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Folketingets partier må derfor i gang med en sundhedsreform, der sikrer, at alle kommuner har trænings- og uddannelsestilbud til de mange med gigt og muskel- og skeletlidelser, så alle får samme gode tilbud i hele landet. Der er et stort potentiale både menneskeligt og økonomisk. Sammen kan vi sikre, at flere kan mere i deres arbejds- og familieliv.