ADHD-foreningen: Det nye sundhedsudvalg må gøre op med den årelange ventetid på henvisninger for ADHD

Velkommen til vores sundhedsminister Sophie Løhde (V) og hele sundhedsudvalget. Vi har ventet i spænding på, at holdet blev sat, så vi kunne se hvem, som der skal stå i spidsen og have et enormt ansvar i forhold til trivsel og livskvalitet hos mennesker med ADHD/ADD.

ADHD-foreningen imødeser, at ministeren og ordførerne for sundhedsområdet er klar til at prioritere og tillægge ADHD/ADD en langt større alvorlighed. Et langt større fokus. Konsekvenserne ved ikke at gøre noget rettidigt er enorme – både for den enkelte og for samfundet. For, som regeringen selv skriver i regeringsgrundlaget, oplever vi i store dele af den vestlige verden, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel og ensomhed. Så vores opfordring til jer: Tal om ADHD/ADD.

5-7 års ventetid på henvisning
Hverdagen i ADHD-foreningen er præget af samtaler om det svære liv med ADHD/ADD. Det er historier om livet i venteposition, hvor livet kan føles uoverskueligt at overkomme. Først venter man på udredning. Dernæst venter man på at få hjælp - hvis man altså bliver tilbudt hjælp eller behandling. Dernæst på at finde sin rette medicin, hvilket for mange kan tage flere år.

Helt konkret kan der gå 5-7 år fra første bekymring om barnets trivsel, til de får en henvisning. Det gentager jeg lige: 5-7 år

Manu Sareen
Formand, ADHD-foreningen

Dagligdagen byder desværre på historier om børn, som har så ondt i livet, at det ender med, at de oplever ufrivilligt skolefravær, smides ud af skolen og må gå hjemme uden et socialt liv med andre børn. Det er historier om forældre, som mister job af samme årsag, da der ikke er hjælp til deres børn. Og det er historier om familier, som går i opløsning. Det, der gør allermest ondt er, at meget kunne have været undgået, hvis vi havde formået at tilbyde rette hjælp i rette tid.

Når jeg hører historierne fra børnene selv, så kan de berette om at have været i mistrivsel både fagligt og socialt i meget lang tid, samtidig med at ensomheden sniger sin ind i deres barneliv. Helt konkret kan der gå 5-7 år fra første bekymring om barnets trivsel, til de får en henvisning. Det gentager jeg lige: 5-7 år. Og så skal vi huske at smide de cirka 62 ugers ventetid på adgang til psykiatrien oveni, fra modtagelse af henvisning fra praktiserende læge.

Det kan omregnes til en ventetid, fra første tegn på mistrivsel til adgang til psykiatrien, på hele 2.259 dage. Det er en menneskealder, når man er et barn. Det er uanstændigt og nedværdigende. Det er børn, der havner uden for de fællesskaber, som alle børn ønsker sig og har ret til at være en del af. Det er et barneliv, der bliver sværere og sværere. Og det er et liv i modvind, som kan ende med livstid i modvind.

Ubehandlet ADHD/ADD koster 3 milliarder kroner
Vi ser børn, der burde have fået hjælp for år siden, og det kan vi ikke være bekendt. De lever med unødig høj mistrivsel. En mistrivsel, der kunne være forebygget og håndteret. Den start på livet bør ingen børn opleve i Danmark. Men det sker, og det sker lige nu, mens det nye hold politikere sætter sig godt til rette og gør sig klar til deres nye arbejde på Christiansborg.

Tænk, hvis vi sammen anvendte blot en del af de godt og vel 3 milliarder kroner, som ubehandlet ADHD koster årligt, på at støtte tidligt op om livet med ADHD/ADD

Manu Sareen
Formand, ADHD-foreningen

Lad mig minde om, at forskningen igen og igen bekræfter, at ubehandlet ADHD/ADD koster samfundet dyrt. Det er derfor på tide, at vi får omfordelt midlerne ved at sætte tidligt ind, forebygge følgevirkninger og sikre det gode liv med diagnosen. Tænk, hvis vi sammen anvendte blot en del af de godt og vel 3 milliarder kroner, som ubehandlet ADHD koster årligt, på at støtte tidligt op om livet med ADHD/ADD. Vi er ret sikre på, at vi i så fald ville høre andre historier. For det, vi heldigvis også ser, det er, at når rammerne er der, så rykker børn, unge og voksne med ADHD. Ofte mere end de selv og andre troede muligt.

I ADHD-foreningen glæder vi os til at arbejde for at skabe bedre rammer for mennesker med ADHD/ADD. Vi er sikre på, at de nye politikere ikke vil acceptere status quo, og at de derfor vil give området deres stemme. For det er en stor forpligtigelse at holde en masse menneskers skæbne i hænderne. Og jeg glæder mig til at tale med dem om ADHD/ADD.

Udredning inden for garantien
Vi kunne jo starte med at sikre området en stærk prioritering i psykiatriplanen og få fokus på, at udredningen foretages inden for garantien. Det samme gælder naturligvis behandlingen. Og hvis denne udrednings- og behandlingsgaranti om nogen tid også kunne følge over i det private område, så ville den bestemt bidrage med bedre rammer.

I samme moment er det nok også tid til at kigge de ”Nationale Kliniske Retningslinjer for voksne med ADHD/ADD” igennem. De er senest opdateret i 2015 og trænger til et kærligt blik, for hvor er vi blevet klogere siden da.

K.E. Løgstrup er citeret for at sige: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Det gælder måske mere end nogensinde for den ny sundhedsminister og det nye sundhedsudvalg.