Magistrene: Lad ikke spirende forsker­talenter i stikken under coronakrisen

DEBAT: Krisen forhindrer unge forskere i at udføre deres arbejde og forsinker igangværende projekter. Politikerne bør sikre en økonomisk håndsrækning, skriver formandskabet for universitetslærerne i Dansk Magisterforening.

Af Olav W. Bertelsen, Janne Gleerup og Thomas Vils Pedersen
Fællestillidsrepræsentant for AC'ere på Aarhus Universitet og lektor i datalogi, fællestillidsrepræsentant for VIP'erne på Roskilde Universitet og lektor i arbejdslivsforskning og fællestillidsrepræsentant for VIP'erne på Københavns Universitet og lektor i matematik

Lukkede biblioteker og arkiver. Lukkede laboratorier, der kun i begrænset omfang åbner nu. Tabte forsøg, der skal startes op igen forfra. Udskudt feltarbejde og empiriindsamling samt aflyste udlandsophold.

Der har under coronakrisen været et utal af hindringer i vejen for, at forskere har kunnet udføre deres arbejde. Derfor bliver mange forskningsprojekter desværre forsinkede.

Det går særlig hårdt ud over ph.d.-studerende og andre i midlertidige stillinger, hvor der er en fast deadline for, hvornår ansættelsen udløber.

De risikerer at stå med ufærdige resultater og ikke komme i mål, hvilket er en voldsom stressfaktor i et presset arbejdsliv som ung forsker.

Det kan få konsekvenser for forskernes videre karrierer, uanset om den fortsætter i privat eller offentligt regi. Og samfundet risikerer at gå glip af ny, relevant forskning.

Samfundet må ikke lade de spirende forskertalenter i stikken. Vi skal ikke acceptere, at de unge forskeres mulighed for at levere forskningsresultater forhindres eller forringes kraftigt.

De skal hjælpes, og de skal opleve, at de ikke står alene overfor en umulig udfordring.

Regning hænger på universiteterne
Der er heldigvis taget et vigtigt skridt på vejen til, at forskningen kan komme i havn trods forsinkelserne. Der er netop indgået aftale om, at ansættelsesforløbene kan forlænges.

Det har vi i Dansk Magisterforening og Akademikerne arbejdet for, og vi værdsætter, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har skrevet under på en hjemmel til forlængelser af forskerstillingerne.

Universiteterne har nu fået mulighed for at forlænge de forsinkede forskningsprojekter, og vi har en forventning om, at de også bruger de muligheder.

Men de skal foreløbig selv betale gildet. Og omkostningen ved forlængelserne er ikke en bagatel. Der er faktisk tale om ret store beløb, som der ikke er budgetteret med.

Kommer der ikke midler fra politisk side, er det vanskeligt at forestille sig, at forlængelserne kan gennemføres i det nødvendige omfang.

Universiteterne ser i forvejen ind i en presset situation, hvor en bred finansiering af forlængelser vil føre til betydelige nedskæringer på etablerede forskningsmiljøer, uddannelserne og essentielle støttefunktioner, hvilket vil være helt uantageligt.

Der er allerede nu stor usikkerhed forbundet med en karriere på de danske universiteter, og det vil skade Danmarks renommé i udlandet og vanskeliggøre tiltrækning af forskningstalenter, hvis der kommer yderligere usikkerhed i ansættelserne.

Stabile forskningsmiljøer er helt afgørende
Vi har brug for et styrket forskningsfelt, som kan medvirke til genstart og videreudvikling af landet efter krisen. Derfor appellerer vi til alle visionære politikere, der kerer sig om forskning og udvikling:

Lav en hjælpepakke til forskningsområdet, så ph.d.-stipendiater, post.docs, adjunkter og støttefunktioner kan blive forlænget, uden at forskningsmiljøerne bliver destabiliseret.

Vi har som samfund ikke råd til at tabe de unge forskertalenter på gulvet, ligesom vi ikke har råd til at slå uerstattelige forskningsmiljøer i stykker.

Dygtige forskningstalenter skal tilføre udvikling til virksomheder indenfor lifescience – eksempelvis der, hvor man udvikler vacciner.

Ligesom det aktuelt er afgørende med viden om arbejdsmiljø, ensomhed, sammenhængskraft, sundhed, ulighed, økonomi og om styrkelse af it-kompetencer i befolkningen.

For slet ikke at tale om den grønne omstilling af samfundet, som stadig udestår, og hvor der er brug for alle forskningsfelter – ellers kommer vi ikke i mål med regeringens målsætninger.

Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over de forskningsområder, som kræver mange år at bygge op, men som så hurtigt kan brydes ned.

Men vi kan klart sige: Det duer ikke, at forskningsområderne står med potentielle besparelser hængende over hovedet, når vi netop nu har så stor brug for forskning til at styrke samfundet og bringe os på højkant igen.

Håber på at komme med i fase to
Derudover håber vi, at regeringen vil medtænke uddannelsesinstitutionerne i fase to af åbning af samfundet.

Mange længes efter at vende tilbage til arbejdspladsen og få den nødvendige adgang til lokaler, biblioteker, arkiver, laboratorier og andre ressourcer, som arbejdet afhænger af.

Det er vigtigt, så nedlukningen ikke rammer hårdere end nødvendigt og sender en unødig stor kæmperegning til forskningsmiljøerne.

Vi tænker også på de studerendes trivsel. Vi vil gerne forhindre, at samfundets vigtige investering i uddannelse ikke undermineres af et stort og dyrt frafald.

En delvis genåbning skal naturligvis ske under respekt for sundhedsfaglige retningslinjer og med brug af digitale løsninger, hvor det behøves. 

En gradvis åbning fjerner dog ikke behovet for, at politikerne prioriterer midler til forlængelser af de midlertidige ansættelsesforløb, der allerede er blevet forsinket indenfor forskningsområdet.

Det er helt afgørende for samfundet, at forskningsmiljøerne er stærke også efter coronaperioden. At sikre ressourcer til forskningsområderne er en klog investering i vores fælles fremtid.

Forrige artikel Professorer: Svære afvejninger af sundhed mod økonomi er nødvendige Professorer: Svære afvejninger af sundhed mod økonomi er nødvendige Næste artikel Læger: Sygeplejersker skal ikke have ansvar for udvalgte lægeopgaver Læger: Sygeplejersker skal ikke have ansvar for udvalgte lægeopgaver