”Der er ikke noget, der er vigtigere”: Forskernes kamp mod corona er en kraftanstrengelse i Apollo-skala

HURTIGERE: I den nye coronavirkelighed kører forskningen på fast-forward. Pengene kommer ud fra fondene i forskernes hænder hurtigere end nogensinde. Det er nødvendigt i den nuværende situation, men hvordan ser fremtiden ud?

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Man må sige, at det her er en måde at forklare, hvad missionsdrevet forskning er. At man kaster alt ind i, at et mål lykkes, som for eksempel at sætte en mand på månen.

David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond

Jeg har da tænkt i mit stille sind, at det, der kommer ud af krisen, af denne ekstreme kraftanstrengelse, som forskerne gør sig, er nogle opdagelser, som ellers ikke ville være kommet. På trods af hjemmepasning og hjemmeundervisning.

Rebecca Adler-Nissen
Professor på Københavns Universitet

Det er nu, svarene skal findes. På få måneder har en ellers ukendt coronavirus vendt op og ned på dagligdagen i alt fra parlamenter til frisører. Og overalt i verden er forskere trukket i arbejdstøjet for at skabe den nødvendige viden, der skal hjælpe med at håndtere krisen. De normale spilleregler for videnskaben er dermed også sat ud af drift

Pengene fosser ud af både private og offentlige kasser til de få laboratorier, der ikke holder coronalukket, og til de mange forskere, der har etableret arbejdsplads hjemme ved køkkenbordet.

Samfund tryktestes. Verden kræver, at svarene kommer prompte. Det er længe siden, den samlede befolkning på kloden har stået over for et så akut globalt problem, hvor videnskaben skal levere løsningen.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00