Bliv abonnent
Annonce

Alt for få penge til mursten

21. august 2007 kl. 20.15

Men for de 25 milliarder kroner, der er afsat over de næste ti år, får danskerne ikke en helt ny sygehusstruktur og mange nybyggede sygehuse. Det kræver investeringer i en helt anden størrelsesorden.

Bent Hansen (S)
Formand for Danske Regioner

En glad regeringstop præsenterede tirsdag en plan for investeringer i det offentlige på 50 mia. kr. Halvdelen skal bruges i sundhedsvæsenet. Men Danske Regioner holder sig ikke tilbage. De mener, at 25 mia. over 10 år er alt for lidt.

"Det er positivt, at regeringen nu afsætter penge til investeringer i sundhedsvæsenet. Det ligger i forlængelse af vores økonomiaftale med regeringen, og der er i høj grad brug for pengene. Men for de 25 mia. kr., der er afsat over de næste ti år, får danskerne ikke en helt ny sygehusstruktur og mange nybyggede sygehuse. Det kræver investeringer i en helt anden størrelsesorden," siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Stadig 100 mia.
Danske Regioner har tidligere præsenteret en investeringsplan for det danske sygehusvæsen på 100 mia. kr, hvor 42,5 mia. kr. alene skulle bruges på at bygge topmoderne sygehuse.

Et nyt, moderne hospital koster let 5-10 mia. kr. Men til gengæld viser erfaringerne fra Norge, at der er penge at spare på driften, da moderne hospitaler ofte kan tage flere patienter til den samme mængde penge, fordi der gøres brug af moderne teknologi.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026