Alzheimerforeningen og Ældre Sagen: Demens er fuldstændig fraværende i regeringens sundhedsudspil

På Socialdemokratiets kongres 14. september slog statsministeren det fast: Demens er en folkesygdom, som politikerne har til opgave at "kaste sig over".
Hun udpegede den kommende sundhedsreform som en oplagt anledning til at gøre en langt større indsats for mennesker med kroniske sygdomme – herunder demens.
Derfor er det nedslående, at vi efter præsentationen af regeringens bud på en sundhedsreform står tilbage med et udspil, hvor demens er fuldstændig fraværende.
I vores optik bør politikerne bruge anledningen til at sikre demenspatienter en kronikerpakke på linje med de andre kroniske sygdomme, der er udvalgt, hvilket flere eksperter også har været ude at slå fast.
Tilfældigt udvalgte patienter
Ligesom det gælder ved andre kroniske sygdomme som KOL eller diabetes, er livslang hjælp, støtte og behandling en uundværlig del af hverdagen for mennesker med demens. Knap 100.000 danskere lever i dag med demens – et antal, der forventes at stige med 40 procent over de næste ti år.
Desværre er det i dag helt tilfældigt hvilke demenspatienter, der får tilbud om evidensbaseret psykosocial behandling.
Mette Raun Fjordside og Bjarne Hastrup
Hhv. Direktør, Alzheimerforeningen og administrerende direktør, Ældre Sagen
Ligesom for andre alvorlige sygdomme, er der stort behov for, at mennesker med demens og deres pårørende bliver tilbudt en systematisk, individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats. Hvor det er det offentlige system – og ikke den enkelte selv eller deres pårørende – der sørger for sammenhæng, og at hele familien får den støtte, der er brug for.
Vi er helt enige med statsministeren i, at der forskes alt for lidt på demensområdet. Dog er der forsket tilstrækkeligt i psykosociale behandlingsmetoder til at dokumentere deres positive effekt på demenssymptomer.
Desværre er det i dag helt tilfældigt hvilke demenspatienter, der får tilbud om evidensbaseret psykosocial behandling. Det kan en kronikerpakke være med til at rette op på.
I 2025 udløber Den Nationale Demenshandlingsplan, der på trods af forbedringer for mennesker med demens og deres pårørende, efterlader tre nationale mål, der slet ikke er indfriet.
Det er nu, vi skal handle, hvis vi fortsat skal kunne holde trit med det stigende antal mennesker med demens og adressere de betydelige udfordringer, det medfører.
Så med henvisning til statsministerens egne ord: Hvorfor ikke bruge anledningen med en sundhedsreform til for alvor at "kaste sig over" arbejdet for et bedre liv for mennesker ramt af en demenssygdom?
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Ida Donkin40 årI dag
Næstformand for Det Etiske Råd, ph.d. og læge, Rigshospitalet
Niels Henrik Hjøllund70 årI dag
Professor, overlæge, AmbuFlex, Center for Patient Rapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl





















