Debat

Arbejdsgruppe til Heunicke: Vi har ikke råd til at forsømme fremtidens høreudfordring

Flere danskere får behov for hørebehandling fremover. Politikerne bør derfor hurtigst muligt adressere kapacitetsudfordringen, holde ventelisterne i ro og opprioritere høreområdet med nye initiativer, skriver Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering til Magnus Heunicke. 

I 2030 vil vi have cirka 200.000 flere ældre over 65 år end i dag, og dermed vil omkring ekstra 100.000 borgere have behov for høreapparatbehandling og hørerehabilitering, skriver arbejdsgruppen. 
I 2030 vil vi have cirka 200.000 flere ældre over 65 år end i dag, og dermed vil omkring ekstra 100.000 borgere have behov for høreapparatbehandling og hørerehabilitering, skriver arbejdsgruppen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere og flere borgere i Danmark får høreproblemer. I dag har omkring 800.000 danskere problemer med hørelsen, og tallet vil vokse i fremtiden på grund af den demografiske udvikling.

Vi vil allerede i 2030 have cirka 200.000 flere ældre over 65 år end i dag, hvilket betyder, at omkring yderligere 100.000 borgere vil have behov for høreapparatbehandling og hørerehabilitering.

Vi har også set en voldsom stigning i hørelidelser som tinnitus: Særligt blandt unge mennesker, hvor der næsten er sket en fordobling for 16-24-årige kvinder siden 2017, og i dag er tinnitus den femte mest almindelige lidelse.

Fakta

Indlægget er skrevet af:

  • Majbritt Garbul Tobberup, Landsformand, Høreforeningen
  • Tine Lyngholm, Direktør, Høreforeningen
  • Marie L. Kamp Gonzales, Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune
  • Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology
  • Dorte Hammershøi, Professor, Aalborg Universitet 
  • Ågot Møller Grøntved, Ekstern lektor, overlæge, Audiologi-uddannelsen, Syddansk Universitet (SDU)
  • Jesper Hvass Schmidt, Consultant M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH)
  • Ivar Thomsen, Vice President, GN Hearing A/S
  • Karen Wibling Solgård, General Manager, Oticon Danmark A/S
  • Dorte Birkegaard Andersen, General Manager for Audika Danmark
  • Jan-Peter Rekling, Senior Vice President, Group Business Development, WSAudiology
  • Thomas Agerskov, National Sales Manager, Sonova Denmark A/S

Alligevel er der fra politisk hold endnu ikke afsat tilstrækkeligt med midler til at imødekomme denne enorme udfordring, hvilket kan skabe store problemer i fremtiden.

Hvis vi antager, at udgiften per patient vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af hørepatienter, som svarer til væksten i perioden 2014-2020, vil høreområdet mangle 337 millioner kroner i 2030, hvis der ikke allokeres flere penge.

Dette er endda et forsigtigt estimat, da tilgangen af borgere, der har behov for et høreapparat og hørerehabilitering, kan blive endnu større i takt med, at babyboomer-kohorten aldres. Det vil betyde, at der er borgere, der ikke vil kunne få ordentlig behandling, hvilket kan hæmme livskvaliteten.

Ubehandlet høretab øger risikoen for isolation, ensomhed og depression, og høretab er endda en risikofaktor i forhold til udvikling af demens. Høretab forringer også arbejdsevnen og er forbundet med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Og det er selvsagt kontraproduktivt i en tid, hvor vi beder folk om at arbejde længere og har et arbejdsmarked, der mangler hænder.

Prioriter flere midler til høreområdet

Denne underfinansiering viser tydeligt, at der er behov for politisk opprioritering af høreområdet. For at imødegå kapacitetspresset bør der derfor sikres flere hænder fremadrettet, som kan tage sig af de mange nye borgere med høretab. Det kræver, at der uddannes tilstrækkeligt med personale og findes finansiering hertil. 

Samtidig skal ventelisterne holdes i ro – i takt med tilgangen af patienter. Med den nuværende økonomiske ramme er der udsigt til væsentligt længere ventelister, da flere skal behandles for høreproblemer. Problemet er ekstra aktuelt, da de nuværende øremærkede midler – som har holdt ventelisterne i ro – udløber i år, hvorfor nye midler skal sikres i den kommende finanslovsaftale.

Regeringen og Folketingets øvrige partier må prioritere flere midler til høreområdet, så vi har nok resurser til at sikre patienterne behandling i tide.

De sidste fire år må ikke være spildt 

At imødekomme kapacitetspresset og ventelister er dog alene ikke nok. Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vurderer også, at det er altafgørende, at programmet ”Høreområdet i Fremtiden” i regi af Sundhedsdatastyrelsen videreføres. Dette program og dets fire indsatsområder, der endnu udestår at blive implementeret, er en afgørende motor for at modvirke høreskader hos den danske befolkning.

Det gælder Indsats 1 for digital visitation, hvor den såkaldte høremappe vil være en hjørnesten i forhold til dataindsamling med henblik på at digitalisere og effektivisere hørerehabiliteringen – og derved ruste den til fremtiden.

Høreområdet vil mangle 337 millioner kroner i 2030, hvis der ikke allokeres flere penge

Majbritt Garbul Tobberup, Tine Lyngholm m.fl.
Se indlæggets afsendere i faktaboksen

Men også Indsats 2 vedrørende en styrket informationsindsats om de forskellige private som offentlige tilbud og borgernes rettigheder er afgørende for at imødegå det demografiske pres og modvirke høreskader.

Desuden er det vigtigt, at Indsats 3 vedrørende nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling implementeres, så borgerne oplever ensartet behandling på tværs af de offentlige og private kanaler og på tværs af regionerne. Og endelig vedrørende Indsats 4 om bedre brug af de faglige resurser på området.

For udover at fokusere på hvad der sker i de forskellige faser af hørerehabiliteringen, er det også afgørende hvem, der gør hvad. Det kalder på en afklaring af, hvad den optimale arbejdsdeling for forskellige faggrupper vil være i høreapparatbehandlingen. 

Der må og skal findes finansiering til at realisere disse initiativer over de kommende fire år – ellers vil det være det samme som at lade de foregående fire år være spildt arbejde.

Audiologer skal autoriseres

Fremadrettet er det afgørende, at der arbejdes for en autorisation for bachelor- og kandidatuddannede audiologer samt erhvervsskoleuddannede audiologiassistenter. Med autorisation udnyttes eksisterende resurser mere optimalt, ligesom man højner behandlingskvaliteten.

Vi foreslår derfor indførelse af en autorisationsordning på to niveauer: Autorisationsniveau A, for bachelorer i audiologi og audiologiassistenter, som giver ret til at undersøge hørepatienter og uploade høreprøverne til høremappen, samt til at høreapparatbehandle, hvor indikationen er stillet af en læge; og autorisationsniveau B, der skal gælde for kandidater i audiologi, der får ret til at stille indikation for høreapparatbehandling samt tage stilling til, om patienten har et kompliceret høretab, der skal udredes hos ørelægen.

Ved autorisationen på to niveauer sikres der høj kvalitet og sikkerhed, samt bedre kapacitetsudnyttelse hos faguddannet personale i en tid med resursepres.

Med en autorisation kan audiologer ordinere høreapparater, så brugere med mildt til moderat høretab, (der ikke er behandlingskrævende), ikke behøver gå til lægen. Det kan smidiggøre forløbet, frigøre kapacitet og medføre betragtelige besparelser i sundhedsvæsenet. 

Indsatsen skal forankres i Sundhedsstyrelsen

Desuden skal ny teknologi og nye behandlingsmuligheder udnyttes optimalt. Det skal blandet andet ske med afsæt i opprioritering af rehabilitering og opfølgning samt forebyggelse. Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering er kommet med vores forebyggelseskatalog, men der er behov for at forebyggelsesindsatsen forankres i Sundhedsstyrelsen, hvilket flugter fint med regeringens udspil til en Sundhedsreform.

Vi skal også tage digitaliseringen til næste niveau og udnytte mulighederne i kunstig intelligens. Når vi frem mod 2030 ser omkring 100.000 flere borgere med høretab, er det også yderligere 100.000 audiogrammer, der skal udføres.

En opprioritering af høreområdet er en af de bedste investeringer samfundet kan foretage

Majbritt Garbul Tobberup, Tine Lyngholm m.fl.
Se indlæggets afsendere i faktaboksen

I den forbindelse forekommer det oplagt at afsætte midler til at undersøge gevinsterne ved automatiseret analyse af borgernes audiogrammer. Ligeledes bør der allokeres midler til at videreudvikle høremappen, så data bliver nemt tilgængelige for patienter og forskning.

Endelig foreslår Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, at det fremover bliver en myndighedsopgave løbende – med ét års frekvens – at måle på brugertilfredsheden for både den offentlige og private del af den samlede hørerehabilitering med udgangspunkt i de faglige kvalitetskrav.

Vi ved fra andre områder, hvor værdifulde patientrapporterede oplysninger er for videreudviklingen af behandlingen. Med feedback fra patienterne kan vi bedre spotte, hvor der er problemer, mens topperformere kan levere inspiration til andre. Det kan bidrage til at løfte den danske hørerehabilitering til gavn for brugerne, systemet og økonomien. 

Vi har ikke råd til at negligere høreudfordringen

Hvis disse initiativer realiseres, vil vi have langt bedre mulighed for at imødegå den forestående høreudfordring, og tilmed på en mere omkostningseffektiv måde. Det kræver selvsagt, at der prioriteres økonomiske midler til initiativerne. Men omkostningen ved ikke at gøre noget kan være markant større for vores sundhedsvæsen, et arbejdsmarked der mangler hænder, og patienter, som ikke vil få den behandling, de har brug for.

At opprioritere høreområdet er derfor en af de bedste investeringer, vi kan foretage som samfund i lyset af den demografiske udvikling.

Men det kræver allokering af økonomiske midler, en videreførelse af programmet ”Høreområdet i fremtiden,” nytænkning, udnyttelse af den nyeste teknologi og ikke mindst politisk vilje at sikre de investeringer, der skal til.

Kort sagt Heunicke: Sæt lyd på livet. Nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Lyngholm

Direktør, Høreforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00