Arkitekterne bag sundhedsrådene: Uden modige og stærke ledere risikerer vi, at reformens intentioner forbliver på papiret

Tre mål: nærhed, sammenhæng, lighed

Sundhedsrådene skal udarbejde nærsundhedsplaner understøttet af både drifts- og anlægsmidler. Det indebærer blandt andet udvikling af hjemmebehandling, etablering af sundheds- og omsorgspladser samt nye samarbejdsformer mellem sygehus og kommune.

Hertil kommer implementeringen af blandt andet akutsygeplejen, som regionerne overtager ansvaret for – en proces, der i sig selv kræver betydelige kræfter. 

I virkeligheden får sundhedsrådene dog en endnu større økonomisk betydning. Sundhedsrådene får således det umiddelbare ansvar for regionens sundhedsopgaver inden for deres geografiske område og dermed et ansvar, der rækker betydeligt ud over de 4,4 milliarder kroner, de får tilført gennem den såkaldte investeringsmotor. 

Sundhedsrådene må evne at se på tværs af reformsporene. Psykiatriplanen og ældrereformen skal tænkes sammen med sundhedsreformen, hvis vi skal lykkes med at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen. 

Per Okkels, Jesper Fisker og Mickael Bech
Hhv. ambassadør, sundhedsrådene, adm. dir., Kræftens Bekæmpelse, professor, Syddansk Universitet

Det understreger behovet for stærk ledelse, klare prioriteringer og en fælles forståelse af beslutninger og prioriteringer. 

Sundhedsreformen skal sikre, at tre væsentlige målsætninger – nærhed, sammenhæng og lighed – bliver til virkelighed. Det kræver et stærkt politisk ejerskab på tværs af kommuner og regioner, og at alle aktører – herunder almen praksis, patienter, pårørende og civilsamfund – inviteres aktivt ind. 

Den demografiske udvikling med flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme øger presset på sundhedsvæsenet. Derfor er det afgørende, at de ekstra midler, der nu tilføres, bruges til at styrke og omstille til det nære sundhedsvæsen.

Pengene skal investeres i nye løsninger tæt på borgerne, hvor opgaver flyttes ud af sygehusene og ind i lokalsamfundet. Men midlerne gør det ikke alene. Kun gennem stærk politisk og faglig ledelse kan omstillingen lykkes, så sundhedsrådene bliver den drivkraft, reformen forudsætter. 

Samtidig må sundhedsrådene evne at se på tværs af reformsporene. Psykiatriplanen og ældrereformen skal tænkes sammen med sundhedsreformen, hvis vi skal lykkes med at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen. 

Sundhedsråd som reformens motor

Politikerne i sundhedsrådene skal udvikle en ny rolle. Det handler ikke kun om drift, men også om at skabe udvikling og omstilling – i form af nye samarbejdsformer og sikre sammenhængskraft på tværs.

Ressourcefordelingen til det nære sundhedsvæsen skal bruges som et aktivt redskab til at transformere det samlede system. At sikre et stærkt patient- og pårørendesamarbejde under de enkelte sundhedsråd er en yderligere opgave i den forbindelse. 

For at lykkes kræver det stærke ledelser på alle niveauer og et tæt samspil med de faglige miljøer. Det kræver også, at hospitalernes klinikere, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle samarbejder med fagfolk i det nære sundhedsvæsen om at udvikle nye måder at organisere opgaver på – så flere kan løses tæt på borgerne. 

Mulighederne for at skabe succes afhænger ikke af struktur alene, men også af evnen til at lede.

Per Okkels, Jesper Fisker og Mickael Bech
Hhv. ambassadør, sundhedsrådene, adm. dir., Kræftens Bekæmpelse, professor, Syddansk Universitet

Sygehusledelserne får dermed en ny rolle. De skal tænke mere udadrettet og mere i samarbejde end tidligere. Regionernes øvrige opgaver – at sikre ensartethed, kvalitet og bæredygtighed – skal nu balanceres med behovet for lokal fleksibilitet og innovation. 

Sundhedsreformen medfører både en decentralisering og en styrkelse af nationale kompetencer på en række områder.

Sundhedsrådene skal både sikre lokale løsninger og implementere nationale initiativer som lægedækningsplaner, kronikerpakker, innovationsprojekter og en mere datadrevet kvalitetsudvikling. Det stiller store krav til de politiske ledere i sundhedsrådene: De skal kunne navigere mellem drift og udvikling, mellem lokal forankring og national styring. 

Sundhedsrådene er tiltænkt at blive den motor, der får sundhedsreformen til at leve i praksis. De kan skabe det politiske rum, hvor regioner og kommuner udvikler løsninger sammen, og hvor nye partnerskaber med fagfolk, patienter og civilsamfund kan opstå.

De kan også sikre, at de ekstra midler omsættes til konkrete forbedringer i borgernes hverdag – i form af nærhed, sammenhæng og lighed. 

Men det forudsætter, at ledelse sættes helt i centrum, at en politisk ledelse tør prioritere og sætte retning – faglig ledelse, der kan omsætte visioner til praksis og ledelse på tværs, der forbinder systemer, professioner og sektorer. Det kræver, at ledelsen giver plads til, at dygtige fagfolk sammen kan finde og afprøve nye løsninger. 

Uden modige og stærke ledere risikerer vi, at reformens intentioner forbliver på papiret. Med tillid, handlekraft og samarbejde kan sundhedsrådene derimod blive nøglen til den nødvendige omstilling – før den demografiske udvikling overhaler os. 

Mulighederne for at skabe succes afhænger ikke af struktur alene, men også af evnen til at lede.