Bedre sundhedsformidling i høring denne uge

Skal man tage kosttilskud mod osteoporose? Må førskolebørn få vegansk kost? Og hvilke bivirkninger er der ved vacciner?
Danskernes interesse for sundhed er stor, og læger og sundhedsmyndigheder opfattes ikke længere som de eneste autoriteter på området. Det stiller store og nye krav til sundhedsformidling - både fra medierne og fra alskens sundhedsaktører.
Tænketanken Mandag Morgen har med støtte fra Tryg Fonden og en stribe centrale aktører på sundheds-, og kost- og ernæringsområdet udarbejdet et udkast til to frivillige kodekser, der skal højne kvaliteten af sundhedsformidling i samfundet. Et kodeks skal her forstås som en række vejledende retningslinjer, som det er meningen, at de relevante parter kan tilslutte sig.
Høring på Facebook
Baggrunden for initiativet er en analyse foretaget af Tænketanken Mandag Morgen på opdrag af Tryg Fonden. Analysen viste en stigende usikkerhed blandt danskerne om, hvad der er sundt og usundt.
Med dette afsæt samlede Tænketanken Mandag Morgen og Tryg Fonden i december 2017 flere end 150 centrale sundhedsaktører til en konference for at diskutere, hvordan man kan kvalificere kommunikationen på sundhedsområdet.
Konkret er der nu udarbejdet to kodekser – et for medier og et for sundhedsprofessionelle.
I denne uge inviteres centrale sundhedsaktører til at komme med input til indholdet i de to kodekser ved at deltage i Facebook-gruppen ”Høring: Kodeks for god sundhedsformidling”. Den digitale høring finder sted frem til fredag den 11. april.
Emner i denne artikel
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















