Blå blok i fælles front: Sundhedsreformen skal skaffe 1.500 læger og udvide patientrettighederne

*Artiklen er opdateret med en rettelse 26. april 2022 klokken 17.13: Det fremgik af en tidligere version af kronikken i rubrik, underrubrik og brødtekst, at de fem skribenter ville skaffe 1.700 nye læger. Partierne har efterfølgende korrigeret formuleringen i kronikken, så den nu tager højde for PLO's nyeste tal for antallet af praktiserende læger i Danmark. Målsætningen er fortsat at nå op på 5.000 praktiserende læger i alt. 

Det danske sundhedsvæsen står i et vadested. Og alt for længe har regeringen skubbet de store udfordringer foran sig.

Derfor vakte det i første omgang stor glæde, da sundhedsminister Magnus Heunicke 15. marts 2022 langt om længe kom med skitsen til et nyt sundhedsudspil, som startskuddet til de forhandlinger, der nu går i gang. Men glæden var kort. For det viste sig desværre, at regeringens startskud var med løst krudt.

I det store hele er udspillet desværre slet ikke nok for vores sundhedsvæsen, der længe har været presset. Derfor er det vores mål at sikre både ambitioner og konkrete løsninger, når forhandlingerne for alvor går i gang.

Vi foreslår at udvide udrednings- og behandlingsgarantien, så det frie valg i sundhedsvæsnet styrkes

Martin Geertsen (V), Henrik Dahl (LA), Per Larsen (K), Jens Henrik Thuelsen Dahl (DF) og Lars Boje Mathiesen (NB)
Sundhedsordførere

I 2030 vil vi være cirka 150.000 flere ældre over 80 år, end vi er i dag. Det er glædeligt, at vi lever længere. Men det betyder også, at vi har udsigt til en markant stigning i antallet af danskere med kroniske sygdomme og andre behandlingskrævende lidelser. Danskere, som har en berettiget forventning om en hurtig og sammenhængende behandling af høj kvalitet – uanset hvor i landet, de er bosat.

Det problem er en kommende sundhedsreform nødt til at løse. Og forudsætningen for det er i første omgang ressourcer. Men penge gør det ikke alene.

Patientrettighederne skal udvides 

I blå blok vil vi insistere på, at når vi bruger flere penge, så skal der samtidig også skabes bedre kvalitet og mere sammenhæng for den enkelte borger, der er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Vi vil skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for den enkelte borger, så friheden og trygheden for den enkelte patient kommer i højsædet.

Derfor foreslår vi at udvide udrednings- og behandlingsgarantien, så det frie valg i sundhedsvæsnet styrkes. Det kan eksempelvis være på områder som fertilitetsbehandling samt i overgangene mellem praktiserende læge, sygehus og kommune, ligesom der skal skabes et større rum for private aktører til at byde ind på sundhedsopgaver. Vi får brug for alle gode kræfter – offentlige såvel som private.

Samtidig vil vi indføre egentlige patientrettigheder for patienter med kroniske lidelser, samt en patientansvarlig sundhedsperson, der sørger for sammenhæng igennem en patients behandlingsforløb.

Og endelig vil vi indføre en ret til pakkeforløb for kroniske patienter, som vi kender det fra kræftområdet. Alt sammen for at styrke både friheden og trygheden for den enkelte patient.

Store dele af det danske sundhedsvæsen er nemlig rykket for langt væk fra patienterne. Det er skidt – for i et lille land som Danmark må det ikke være den enkelte patients postnummer, der afgør, om man får den rette behandling.

Målet er 5.000 praktiserende læger

De fleste danskeres vej ind i sundhedsvæsenet starter ved deres praktiserende læge. Og dem mangler der desværre alt for mange af.

Vi vil investere i nye og moderne sundhedshuse samt etablere nye akutberedskaber med ambulancer og akutbiler

Martin Geertsen (V), Henrik Dahl (LA), Per Larsen (K), Jens Henrik Thuelsen Dahl (DF) og Lars Boje Mathiesen (NB)
Sundhedsordførere

Derfor er vi enige om at sætte et ambitiøst mål for antallet af praktiserende læger. Vi foreslår en politisk målsætning om at øge antallet af praktiserende læger med 1.500, så Danmark i alt når op på 5.000 praktiserende læger*.

Det skal vi nå ved at øge antallet af uddannelsespladser i den almene medicinske speciallægeuddannelse markant, men også ved at bruge økonomiske tilskyndelser til at styrke lægedækningen – specielt i de egne af landet, hvor lægedækningen særligt halter.

Vi foreslår også, at der udarbejdes kvalitetsstandarder, som beskriver den faglighed og kvalitet, som kommunerne skal levere sundhedsydelser indenfor. Som borger skal du nemlig kunne forvente høj kvalitet i din behandling uanset hvilken kommune, du er bosat i.

Samtidig vil vi investere i nye og moderne sundhedshuse samt etablere nye akutberedskaber med ambulancer og akutbiler, hvor vi også skal sørge for, at der er personale nok til at varetage de vigtige opgaver, som akutberedskabet varetager. Og så skal vi selvfølgelig sikre, at ingen borgere lades i stikken, når de ringer 112. For det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Medarbejderkrisen kræver akut politisk handling

Et godt sundhedsvæsen kommer ikke af sig selv. Og det gør de gode medarbejdere heller ikke.

Det danske sundhedsvæsen står i en medarbejderkrise. Overalt i landet mangler der kloge hænder og hoveder til at løfte ansvaret. Det kalder på akut politisk handling, og desværre er problemet vokset og vokset efter flere års inaktivitet.

For os er sagen helt klar: Hvis vi også i fremtiden skal kunne tiltrække de bedste medarbejdere til vores sundhedsvæsen, så nytter det ikke, at de sovses ind i bureaukrati og andet papirarbejde langt væk fra den kerneopgave, de brænder for at løse.

Vi har ventet alt for længe på, at regeringen endelig samlede handsken op. Nu skal der handles

Martin Geertsen (V), Henrik Dahl (LA), Per Larsen (K), Jens Henrik Thuelsen Dahl (DF) og Lars Boje Mathiesen (NB)
Sundhedsordførere

I stedet mener vi, at både medarbejdere og ledere skal sættes mere fri for regler og dokumentationskrav samtidig med, at vi tager livtag med de it-systemer, som i flere år har slugt for meget af vores dygtige sundhedspersonales tid.

Samtidig skal vi også tage et opgør med den silo-tænkning, som sundhedsvæsnet er indrettet efter i dag. Det kunne eksempelvis være ved at fjerne lovgivningsmæssige og praktiske barrierer, som i dag forhindrer social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedsmedhjælpere i at løfte flere opgaver.

Fremtiden venter ikke – lad os gå i gang

Afslutningsvis skal en ny sundhedsreform også se ind i en fremtid, hvor flere efterspørger digitale løsninger.

Allerede i dag findes en række veldokumenterede digitale løsninger. I Region Sjælland er man kommet langt med et såkaldt E-hospital, hvor patienterne har mulighed for at være indlagt i eget hjem men "overvåges" digitalt. I Region Hovedstaden skal kunstig intelligens være med til at sikre hurtigere screeningsvar i forbindelse med brystkræft.

Vi ønsker at styrke udviklingen og udbredelsen af digitale løsninger i det danske sundhedsvæsen. Derfor skal der udarbejdes en egentlig digital strategi, hvor hovedformål skal være at fjerne eventuelle barrierer og øge incitamentet til at tage digitale løsninger i brug på tværs af det danske sundhedsvæsen. Det skal selvfølgelig ske uden, at vi går på kompromis med den enkelte borgers behov.