Borgmester til overlæge: Social kontrol bekæmpes ikke med ét eksamensbevis

Uddannelsen er en ekstern, kompetencegivende uddannelse i to dele, som er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Den indeholder kompetenceudvikling i lovgivning, service, samtalemetoder, virksomhedssamarbejde, arbejdsmarked og andre grundlæggende temaer og består af to moduler på den eksisterende diplomuddannelse i beskæftigelse.

Via uddannelsen får alle medarbejdere både undervisning, der relaterer sig direkte til den gruppe af borgere, som de arbejder med, og samtidig lærer medarbejderne også om de andre grupper af borgere.

Social kontrol er ikke smalltalk
Siden 2016 har forvaltningen også haft stort set alle de eksisterende medarbejdere gennem uddannelsens anden del.

Og så til overlægens anden påstand om, at vi som politikere er i gang med at løse et problem, som vi ikke forstår vedrørende social kontrol. Tro mig, Morten Sodemann, vi forstår problemet til fulde.

For når hver tredje jobcentermedarbejder i København – ud af 400 adspurgte – har oplevet, at ledige, etniske minoritetskvinder direkte har givet udtryk for, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så er det ikke hverken en oversættelsesfejl eller et udtryk for smalltalk hos frisøren. Så er det en dokumenteret kendsgerning.

Der findes stadig i dagens Danmark ægtemænd, familier og omgangskredse, der presser kvinder til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og til at sige nej til job eller praktikforløb på arbejdspladser, hvor der arbejder mænd. Det må vi aldrig acceptere, og det vil vi ikke acceptere.

Vejledere har svær opgave
I min forvaltning har vi derfor netop ansat fem social kontrol-vejledere, der også alle har forskellige, uddannelsesmæssige baggrunde.

Social kontrol-vejledere får ud over BIF-uddannelsen også en helt særlig diplommoduluddannelse inden for social kontrol, der gør, at vejlederne både har en stærk beskæftigelsesfaglighed og en stærk faglighed på social kontrol.

Deres opgave bliver fremover også at rådgive og hjælpe jobkonsulenterne, når de møder kvinder, der udviser tegn på at ligge under for social kontrol.

Vejlederne skal også inddrage kvindernes ægtefæller og familie, så der bliver en fælles forståelse i familien af, at en kvinde har både ret og pligt til at deltage på arbejdsmarkedet og i aktivering.

For pårørende kan nemlig vise sig at være en vigtig ressource i forsøget på at få en ledig tættere på arbejdsmarkedet. Retten til bisidder og partsrepræsentant er altså en vigtig ret at værne om, og lovgivningen kræver en "tungtvejende grund," før en bisidder eller partsrepræsentant kan afvises; men hvad vil det egentlig sige i praksis?

Tesfaye forstår problemet
Den sociale kontrol kan jo sjældent bekræftes af kvinden, når ægtemanden sidder lige ved siden af.

Jobkonsulenterne mangler derfor ét afgørende redskab for at komme social kontrol til livs, og det er muligheden for at sætte en bisidder eller partsrepræsentant udenfor døren.

Den udfordring har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) heldigvis stor forståelse for, da han også ser virkeligheden og ikke bare indersiden af et universitetshospital.

Derfor er hans ministerium netop nu i gang med at undersøge, hvordan det kan gøres nemmere at afvise en bisidder eller partsrepræsentant i de her situationer.

Så kendsgerningerne i Københavns Kommune er altså med overlægens sprogbrug, at vi er i gang med at udstede den rigtige medicin til de rette patienter – netop via veluddannede, fagprofessionelle medarbejdere.

Og for at kunne gøre dét er det altså ikke afgørende, hvad du oprindeligt er uddannet som.