Brystkræftforeningen: Medicinrådets afgørelser er politiske. Det fører til besynderlige og ufaglige beslutninger

Medicinrådet offentliggør ikke, hvor meget de er villige til at betale for det, som man lidt teknisk kalder kvalitetsjusterede leveår. Men udtalelser fra den tidligere formand for Medicinrådet tyder på, at prisen er under 800.000 kroner for et leveår på kræftområdet.

Til sammenligning er staten parat til at bruge 1,4 million kroner på et leveår, hvis det handler om at undgå trafikulykker eller luftforurening.

Ikke altid rationel analyse bag beslutninger

Som kræftpatient er det mildest talt beskæmmende, at den offentlige sektor er mindre villig til at betale for et af vores leveår.

Et menneskeliv er vel et menneskeliv, og derfor kan det jo ikke være en faglig vurdering, men hvem har besluttet, at der skal være den forskel? 

Som kræftpatient er det mildest talt beskæmmende, at den offentlige sektor er mindre villig til at betale for et af vores leveår.

Anja Skjoldborg Hansen
Formand, Brystkræftforeningen

Det kan også være med til at forklare, hvordan beslutningerne i Medicinrådet laves om. For der er efterhånden flere gode eksempler på, at hvis der er meget offentlig kritik af en afgørelse, går der ikke lang tid, før Medicinrådet enten finder ny evidens eller får forhandlet prisen ned.

Det er meget glædeligt for os patienter, når Medicinrådet kommer til fornuft. Men det tyder jo på, at det ikke altid er en rationel analyse, der ligger til grund for rådets beslutninger. 

Det kan – som nævnt – også undre os, at Medicinrådets afgørelser så ofte kritiseres af fremtrædende eksperter.

I april i år lavede Dagens Medicin en opgørelse, der viste, at Medicinrådet har afvist 21 ud af 40 nye kræftlægemidler på tre år. Den udløste bekymring hos en række kræftlæger. Og der er samtidig mange eksempler på, at blandt andet onkologer, kardiologer og dermatologer har kritiseret konkrete afgørelser.

For os er det endnu en indikation af, at politik også kan spille ind i afgørelserne. 

Bedre politiske rammer 

Måske skal afgørelser om, hvor meget vi er parat til at betale for medicin være politiske.

Og hvis man ønsker at opretholde Medicinrådet til at lave afgørelserne, så kræver det i hvert fald, at politikerne fastlægger nogle bedre rammer for arbejdet, så det i højere grad kan bero på faglighed.

Rammerne kunne eksempelvis være at beslutte, hvor meget et leveår er værd. Og om værdien af et leveår er ens for alle sygdomme? Og hvor meget udgifterne til hospitalsmedicin må stige om året i lyset af den demografiske udvikling?