Danmark har højeste KOL-dødelighed i EU

Af Anne Brandt,  
adm. direktør i Danmarks Lungeforening

Kære Astrid Krag og Mette Frederiksen,

For lige præcis en uge siden, onsdag 16. november 2011, var det international KOL-dag. På denne dag tilbød sundhedscentre, hospitaler, apoteker, lokalforeninger og mange andre derfor gratis lungetjek til alle under sloganet "Kend dine lunger". Der var over 100 arrangementer i hele Danmark, hvor fagprofessionelle, frivillige og arbejdspladser samarbejdede om at give tusindvis af danskere mulighed for at få tjekket deres lungefunktion.

En kedelig rekord i Europa
Baggrunden for det landsdækkende tilbud om et lungetjek er blandt andet, at Danmark står for en yderst kedelig europæisk rekord - nemlig den højeste dødelighed i EU i forhold til KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). I Danmarks Lungeforening har vi dokumentation for, at dette skyldes en mangelfuld indsats i forhold til tidlig opsporing, behandling og rehabilitering. Vi ved også fra befolkningsundersøgelser, at ca. 200.000 mennesker ud af de 430.000 med KOL i Danmark endnu ikke ved, at de har sygdommen.

Hvad gør vi så i Danmark for at forebygge og behandle KOL? Svaret er: alt for lidt. Ud over nogle gode, men spredte og ikke bindende indsatser i regionale forløbsprogrammer, er det svært at skimte den målrettede indsats for at finde og behandle de mange, der har en kronisk lungesygdom. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for KOL fejler ingenting, men der skal en forpligtende lungeplan til - ligesom det er tilfældet for hjerterne og for kræften.

Valgkampens fokus på medicinske patienter er nu udmøntet via satspuljens nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, og vi takker for opmærksomheden. Samtidig vil vi understrege, at den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, og de medfølgende 200 millioner kroner over 4 år, ikke er nok, hvis vi for alvor skal gøre noget ved overbelægning, genindlæggelser og overdødelighed på KOL-området. KOL koster i øvrigt det danske samfund 3 mia. kroner hvert år.

Konkrete løsninger
Modsat andre i Europa har Danmark ingen centralt udformet lungeplan, ingen lungepakker, ingen task force, ingen følgegruppe, og vi kunne blive ved. Til gengæld har vi på det lungemedicinske område den højeste belægningsprocent på sygehusene og de fleste genindlæggelser. På mange hospitaler i landet findes der ikke nok lungemedicinere til at håndtere patienterne, og rehabilitering er ikke fuldt implementeret. Patienterne oplever lange ventetider på udredning og på helt simple undersøgelser som fx lungefunktionsmålinger. Det kan en national lungeplan være med til at løse.

Lad mig give et eksempel på forebyggelsesindsats i en lungeplan: Alle større arbejdspladser i Danmark kunne få besøg af et lungekorps, der måler medarbejdernes lungefunktion og informerer ledelse og medarbejdere om faren ved tobaksforurenet luft og rygning samt om den farlige cocktail af rygning kombineret med indånding af støv, dampe og gasser. Lungekorpset ville kunne finde mange KOL-patienter i tide, og de kunne tilbyde hjælp til rygestop - især til de medarbejdere, som er særligt nikotinafhængige. Lungekorpset kunne samtidig også informere om alle de andre kroniske sygdomme, som usunde vaner er skyld i.

Vi inviterer
Kære minister for sundhed og forebyggelse, og kære beskæftigelsesminister, vi synes, tallene og den store interesse i befolkningen for KOL-dagen 2011 taler for sig selv. Skal vi gøre noget ved det sammen? Betragt dette som en varm velkomst og en stor invitation til samarbejde.

Vi vil derfor gerne invitere jer ud at besøge henholdsvis et hospital og en arbejdsplads for at vise jer de mulige veje frem mod færre lungesyge, mere effektiv behandling og bedre sundhedsøkonomi. Vi håber, det passer jer engang i det nye år.

Mange hilsner fra 
Danmarks Lungeforening