Dansk Erhverv til Jarlov: Det er ikke mærkeligt at kommentere på life science-plan

REPLIK: Dansk Erhverv roser regeringens vækstplan for life science, men den globale konkurrence er ekstremt hård på området. Regeringen skal skabe de bedst mulige rammevilkår, så dansk life science ligger i front om fem til ti år, mener erhvervet.

Af Mads Eriksen og Katrina Feilberg Schouenborg
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef og sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Lad os en gang for alle slå fast, at Dansk Erhverv er glade for regeringens vækstplan for life science.

Den indeholder 36 gode konkrete initiativer. Vi har rost den ad mange omgange og bakker op om den samlede vækstplan.

Som vi også skriver i det oprindelige indlæg i Altinget, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har svaret på i selvsamme medie, så er den danske life science-branche en af Danmarks helt store styrkepositioner. Senest dokumenteret af Erhvervsministeriets footprint-analyse.

Og det skulle den gerne blive ved med at være.

Virksomheder på dupperne
Men den globale konkurrence er ekstremt hård på dette område, så virksomhederne må konstant være oppe på dupperne. Være et skridt foran konkurrenterne.

Men det går på to ben. For virksomhederne kan ikke gøre det alene.

De er også afhængige af attraktive rammevilkår og et uddannelsessystem i verdensklasse.

Det medvirker til, at Danmark konstant er et attraktivt land at være og investere i for life science-branchen. 

Derfor benyttede vi årsdagen for vækstplanen til i Altinget at pege på en række konkrete forslag, som vi mener, der skal til, hvis dansk life science fortsat skal være i front, og her valgte vi at fokusere på økosystemet og fødekæden, som handler om forskning, uddannelse og startups.

Drop besparelser på uddannelse
Her siger vi:

  • Styrk Danmarks forsknings- og uddannelsesinvesteringer inden for områder, der kommer life science til gode, og her bør Rasmus Jarlov være enig med os – da De Konservative os bekendt er eneste parti i regeringen, der vil øge de offentlige forskningsinvesteringer fra de nuværende cirka 1 procent til 1,25 procent af BNP.
  • Drop besparelserne på uddannelse. Vi skal leve af viden, og fortsatte uddannelsesbesparelser er ikke den rigtige vej for Danmark som videnssamfund. Virksomhederne higer efter kvalificeret arbejdskraft.
  • Styrk Fou-fradraget. Vi anerkender, at indførelse af de 110 procent i Fou-fradrag i 2025 er en god start. Men det er ikke konkurrencedygtigt i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med. Et fradrag på 130 procent vil øge de økonomiske incitamenter til virksomhedernes Fou-aktiviteter, så vi kan fastholde og udvide den private forskningsaktivitet.
  • Gør rammevilkårene for startups endnu mere attraktive, så nye startups bliver i Danmark og får succes i Danmark. Her foreslår vi, at der indføres en flad internationalt konkurrencedygtig aktieindkomstbeskatning på 27 procent.

Derfor synes vi ikke, at det er spor mærkeligt at fejre regeringens vækstplan for life science og spørge: Hvad så nu?

Vi rækker hånden frem og peger på mulighederne for de næste skridt, så regeringen kan skabe de bedst mulige rammevilkår, så dansk life science også ligger i front om fem til ti år.

Man kan måske endda tale om rettighed omhu?

Forrige artikel Hjernesagen: Vi spilder borgernes tid, når viden om rehabilitering ikke omsættes i handling Hjernesagen: Vi spilder borgernes tid, når viden om rehabilitering ikke omsættes i handling Næste artikel Bedre Psykiatri: Skyttegravskrig om faggrænser i psykiatrien rammer de syge Bedre Psykiatri: Skyttegravskrig om faggrænser i psykiatrien rammer de syge
Klamydia-kurven flader ud

Klamydia-kurven flader ud

NYE TAL: Der har været en lille stigning i antallet af klamydiatilfælde fra 2017 til 2018.