Dansk Socialrådgiverforening hylder sundhedssocialrådgiver med gylden pris

Hvert år hædrer Dansk Socialrådgiverforening socialrådgivere, der yder et ekstraordinært stykke arbejde, med prisen 'Den gyldne Socialrådgiver'.
I år går prisen til Louise Bligaard Winther fra Rigshospitalets Juliane Marie Center i København.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Louise Bligaard Winther bliver hædret for sin ekstraordinære indsats for børn og unge med livsbegrænsende og livstruende sygdomme og deres familier.
Sådan beskrives hendes indsats af kollegaer, der har indstillet hende.
Blandt de mange beskrivelser af Louise Bligaard Winthers indsats, gør særligt én indstilling indtryk.
Den kommer fra en mor, der mistede sin datter for snart et år siden, som skriver:
"Vores verden faldt fuldstændig sammen, da vores yngste datter fik sin diagnose og fra den ene dag til den anden blev erklæret alvorlig og terminal syg. Louise har været en ekstrem vigtig og afgørende støtte for vores familie. Hun har fra første samtale hjulpet os med faglig rådgivning på et meget højt niveau," skriver moren og fortsætter:
"Jeg ville ønske, at alle familier, der har et sygt barn, kunne have en 'Louise'."
Udover anerkendelsen, æren og statuetten, modtager Louise Bligaard Winther 15.000 kroner.
Artiklen var skrevet af
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud
















