Dansk Sygeplejeråd: Forældede normer om mande- og kvindefag må ikke afgøre valg af uddannelse

DEBAT: Sygeplejefaget bliver italesat som et omsorgsfag, men det er så meget mere. Unge, der ønsker at arbejde med mennesker og naturfag skal se faget, som en mulighed – uanset køn, skriver Dorthe Boe Danbjørg.

Af Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Lad os starte med en gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld.

Faren er bevidstløs, og drengen skal opereres straks.

Lægen kommer ind og siger: Nej, jeg kan ikke operere, patienten er min søn. Hvordan er det muligt?

For en læge er jo en mand ikke? Det er i hvert fald det billede, som gør, at mange ikke ser det åbenlyse svar, nemlig er lægen er drengens mor.

For sygeplejersker står billedet af en kvinde nok endnu skarpere.

Selvfølgelig godt hjulpet på vej af, at det i mere end ni ud af 10 tilfælde rent faktisk også er kvinde, man vil møde.  

Synet på sygeplejersker skal nuanceres
Jeg undrer mig oprigtigt over, hvorfor det stadigvæk er sådan, og jeg synes, det er ærgerligt.

Mænd er lige så dygtige sygeplejersker som kvinder, og vi vil gerne have flere af dem. En mere ligelig fordeling bidrager med mangfoldighed, og det giver et godt miks på arbejdspladsen.

Men selv om det er cirka 70 år siden, at de første mænd blev budt velkommen på sygeplejerskeuddannelsen, er det stadigvæk 93 procent af de studerende, der er kvinder.

At få flere mænd til at vælge sygeplejerskeuddannelsen, starter ikke hos de unge selv.

Det starter med alle os andre, og hvordan vi taler om sygeplejefaget. Som forældre, lærere og vejledere.

Vi må alle se at få pudset de kønsstereotype briller og begynde at se på og tale om faget på en mere nuanceret måde.

Der er forestillinger og forventninger i samfundet til, at kvinder yder omsorg, og mænd er tekniske.

Selvom jeg ikke deler opfattelsen af, at mænd er bedre til noget, alene fordi de er mænd, og vice versa for kvinder, så tyder vores kønsopdelte arbejdsmarked altså på, at vi er enormt traditionelle, når det kommer til valg af uddannelse.

Derfor er det vigtigt at få alle sygeplejefagets facetter med, så det kan bryde med den traditionelle forestilling af, at en sygeplejerske er en kvinde, der holder i hånd.

Virkeligheden er en anden.

Mere end et omsorgsfag
Vi skal blive bedre til at tale om det at være sygeplejerske på en måde, der ikke ekskluderer potentielle mandlige ansøgere. Sygeplejefaget bliver italesat som et omsorgsfag, men der mangler nuancer i den beskrivelse.

Og det handler ikke om, at mænd ikke interesserer sig for at yde omsorg, men faget er bare så meget mere end det. I dag er teknologi, sygdomslære, farmakologi og matematik også vigtige kompetencer inden for sygepleje. Det er vi ikke gode nok til at få frem.

Når unge ytrer ønsker om at arbejde med mennesker og naturvidenskab, så nytter det derfor heller ikke noget, at sygeplejefaget kun popper op, hvis det er en ung kvinde, der søger råd.

Det er der desværre eksempler på.

Vi går glip af mange gode mandlige sygeplejersker, hvis det at gå den vej bliver mødt med forældede normer fra omgivelserne og måske slet ikke bliver set som en mulighed.

For den enkelte kan det betyde, at man ikke ender på den uddannelse, som opfylder ønskerne til det fremtidige arbejdsliv bedst.  
Som man har kunnet læse i tidligere indlæg i debatrækken, er det flere steder lykkedes at vende udviklingen, så flere kvinder i dag søger en uddannelse, hvor der er mange mænd.

Der bliver langsomt brudt med, at de tekniske og naturvidenskabelige fag skulle være særlige mandefag. Det går desværre lidt langsommere den anden vej.

Mangel tiltrak de første mænd
At tale anderledes om fagene bryder selvfølgelig ikke med det kønsopdelte arbejdsmarked alene. Men der er noget om, at ord skaber, hvad det nævner, som Grundtvig sagde, og for at undgå, at vi blot reproducerer tidligere tiders opfattelse af en sygeplejerske er, er det nødvendigt.

Det skaber et godt udgangspunkt for de andre ting, man også kan gøre. For eksempel at sikre, at mændene kan se sig selv i et studiemiljø – og senere på en arbejdsplads – med mange kvinder.

Det handler blandt andet om rollemodeller, og for eksempel er det vigtigt, at der er undervisere af begge køn på uddannelsen. I Dansk Sygeplejeråd deltager vi gerne i indsatser, der kan være med til at tiltrække begge køn til uddannelsen.

Da de første syv mænd begyndte på sygeplejerskeuddannelsen i 1951, var det fordi, der var mangel på sygeplejersker. Det har vi også i dag.

Lad os blive bedre til at fortælle begge køn, hvilke alsidige og udfordrende muligheder uddannelsen som sygeplejerske giver.

Så får vi både flere sygeplejersker, og vi får mere mangfoldighed på uddannelsen og arbejdspladserne.

Forrige artikel Mødrehjælpen: Fødende har horrible forhold i Region Hovedstaden - og nu vil man spare endnu mere Mødrehjælpen: Fødende har horrible forhold i Region Hovedstaden - og nu vil man spare endnu mere Næste artikel Psykiatrimedarbejder til politikerne: Hvor mange af os skal dø, før vi får hjælp? Psykiatrimedarbejder til politikerne: Hvor mange af os skal dø, før vi får hjælp?