Debat

Dansk Sygeplejeråd: Der mangler nuancer i debatten om dokumentation

Når det kommer til stykket, er langt den meste dokumentation nødvendig. Men det vil være fornuftigt at indføre forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker, skriver DSR-formand Grete Christensen.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Grete Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dokumentation får sjældent mange positive ord med på vejen. Ofte lyder det i debatten, at dokumentation stjæler medarbejdernes tid og ikke mindst den tid, som skulle være gået til borgere og patienter. Så enkelt er det ikke.

Dokumentation kan ikke adskilles fra sygeplejen, og mangelfuld dokumentation kan have store konsekvenser og medføre fejl og utilsigtede hændelser. 

Dokumentation sikrer, at man kan vurdere, om den behandling og pleje, der er sat i gang, faktisk virker. Det sikrer kontinuitet, så skiftende medarbejdere ikke skal begynde forfra - og så patienter ikke skal forklare sig igen og igen.

Noget andet, der kendetegner debatten om dokumentation, er fraværet af konkrete eksempler. Vi har endnu til gode at se, hvad det er for nogle unødvendige dokumentationskrav, der – hvis de blev afskaffet – kan lette arbejdspresset i sundhedsvæsenet.

Betyder det, at al nuværende dokumentation er nødvendig? Selvfølgelig ikke. Men der er brug for nuancer, så vi ikke bilder hinanden ind, at den alvorlige mangel på medarbejdere kan løses ved at fjerne en række dokumentationskrav. Det er forsøgt, og mit bedste bud er, at det igen vil vise sig, at potentialet ikke er så stort, som man kunne drømme om.

Dokumentation er en del af kerneydelsen

Dokumentation kan ikke bare undværes – det er faktisk en del af kerneydelsen. Og stigende kompleksitet og multisygdom hos patienterne øger kun vigtigheden af at dokumentere.

Høj faglig kvalitet er afhængig af dokumentationen, og derfor kan den ikke bare fjernes

Grete Christensen
Formand, DSR

Hvis der mangler eller er forkerte oplysninger om udviklingen af for eksempel en blødning, af smerter eller effekten af en morfintablet, risikerer det at få negative konsekvenser for patienten. Man risikerer at overse en livstruende indre blødning, at en meningitis udvikler sig, så behandling kommer for sent i gang, eller at der gives for mange morfintabletter.

Når alt går godt, kan man tænke, at det er overflødigt med dokumentation. Man bør i stedet tænke, at det blandt andet er derfor, det går godt.

Når en ældre borger eksempelvis har fået en hofteoperation, er det hjemmesygeplejen, der holder øje med operationssåret og med eventuelle tegn på infektion ved for eksempel at måle temperaturen. Hvis det ikke løbende dokumenteres, hvad der er observeret, undersøgt og handlet på, kan kollegerne ikke følge op på ændringer eller forværringer i borgerens tilstand. Borgeren kan for eksempel have temperaturforhøjelse i flere dage inden, at nogen ser, at den er stigende, og det ender med at blive akut.

Fejlfokus skaber defensiv dokumentationskultur

Derudover er dokumentation og journalføring en vigtig patientrettighed, fordi det giver patienten mulighed for at følge med i sin behandling. Den er også et vigtigt redskab i forhold til medarbejdernes mulighed for at sikre deres egen retssikkerhed i forbindelse med fejl og klage- og tilsynssager.

Desværre risikerer det stigende fokus på fejl og det voksende antal klagesager at betyde, at der kommer en defensiv dokumentationskultur, som er ødelæggende for formålet med dokumentationen. Det gavner hverken patienterne eller medarbejderne.

Derfor er det vigtigt, at vi kommer væk fra en individualisering af fejl i sundhedsvæsenet og i stedet fokuserer på, at systemet skal lære af forløb, der ikke går som planlagt. Og det er vigtigt med et løbende ledelsesfokus på dokumentationen, så det sikres, at medarbejderne oplever, at dokumentationen er relevant og meningsfuld.

Tidsrøverne skal findes andre steder

Når alt det er sagt, er det åbenlyst, at sundhedsvæsenet mangler ressourcer, og vi bliver nødt til at udvide debatten, så den handler om andet end dokumentation. I mange situationer kunne tiden bruges bedre i sundhedsvæsenet, men ofte handler det mere om arbejdsgange og systemer end om selve dokumentationen.

Hvis det ikke løbende dokumenteres, hvad der er observeret, undersøgt og handlet på, kan kollegerne ikke følge op på ændringer eller forværringer i borgerens tilstand

Grete Christensen
Formand, DSR

For eksempel er det spild af medarbejdernes tid, når der ikke er sammenhæng mellem en række elektroniske systemer. Vi ved, at mange sygeplejersker oplever systemer, der ikke taler sammen, og at der derfor skal laves dobbeltdokumentation. Det tager tid, og det medfører fejl.

For eksempel er det ulogisk, at Det Fælles Medicinkort ikke er en integreret del af journalen, og at medicinen derfor skal dokumenteres både i journalen og i Det Fælles Medicinkort.

En anden udfordring er udvekslingen af oplysninger på tværs af sektorer og dermed på tværs af systemer. Oplysninger kommer ikke frem eller kommer ikke hurtigt nok frem, for eksempel til kommunen eller den praktiserende læge. Det gælder også i forbindelse med genoplivning, hvor der stadig mangler et system, der på tværs af sektorer kan give oplysning om fravalg af genoplivning på en sikker måde.

Konsekvensen er, at man må opfinde sine egne mere eller mindre sikre systemer, når borgeren skifter sektor, for eksempel håndskrevne sedler. Her skaber manglen på dokumentation dårligere kvalitet i patientforløbet og gør det unødigt vanskeligt for medarbejderne.

Læs også

Et andet eksempel på tidsspilde er når hjemmesygeplejersker skal hænge i telefonkø til borgerens egen læge for at få lov til at udføre almindelige sygeplejeopgaver. Det er beregnet, at sygeplejerskerne i kommunerne bruger op mod 600 årsværk på telefonisk kontakt med praktiserende læge. I nogle tilfælde er det nødvendigt med lægens stillingtagen, men bestemt ikke i alle.

Med et forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker vil der kunne spares tid for både sygeplejersker og læger, og det vil øge kvaliteten for borgeren.

Tid til nuancerne

Den måske største udfordring med dokumentation er, at der ofte mangler tid. Når arbejdsforholdene er pressede, giver det mange afbrydelser i arbejdet, og de ansatte skal løse flere opgaver samtidig. Det øger risikoen for fejl.

For mange sygeplejersker er dokumentationen et af de første steder, der skæres ned, når det går så stærkt, at det er umuligt at nå det hele. Det er et stort problem for patientsikkerheden.

Derfor skal vi prioritere tid til pleje og omsorg, så vi kan yde mere end førstehjælp. Plejepersonalet har brug for tid til at holde øje med de små nuancer, som fortæller om virkninger eller bivirkninger i behandling og pleje. Høj faglig kvalitet er afhængig af dokumentationen, og derfor kan den ikke bare fjernes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

0:000:00