Organisationer frygter for folkesundheden: Regeringen er nødt til at holde topmøde

Nu åbner Danmark. I etaper, gradvist og forhåbentligt uden flere restriktioner. Det er den gode nyhed.

Den dårlige nyhed er, at de langvarige nedlukninger risikerer at få konsekvenser for trivslen såvel som den fysiske og mentale sundhed.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser eksempelvis, at 21 procent af danskerne har fået dårligere mental sundhed.

Inaktiviteten og de dårlige livsstilsvaner har også bidt sig fast hos de voksne, der måned efter måned har været afskåret fra den hverdag, der kan være forbundet med at skulle til og fra arbejde, se kollegaer, deltage i sociale aktiviteter og løbe ærinder.

Det kan virke banalt, men det er vigtige faktorer i at holde sundheden på det spor, som er ved at tage et sving i den gale retning i coronakrisen.

Den opgave kan vi hver for sig ikke klare at alene. Hverken vores offentlige sektor, civilsamfundet eller virksomheder. Det er derfor, at vi foreslår at sætte hinanden stævne, når vi igen kan mødes. 

Til et fælles topmøde, hvor vi mere forpligtende ser på, hvordan vi for alvor kan lære af konsekvenserne af et langt coronaår og dets restriktioner.  

Inaktiviteten gnaver. Vores børn og unge har generelt fået langt mindre motion end anbefalet, og mange har på samme tid oplevet mistrivslen komme snigende

Brian Mikkelsen, Charlotte Bach Thomassen og Claus Richter
Administrerende direktør i Dansk Erhverv, formand for DGI og direktør i Diabetesforeningen

Inaktiviteten gnaver
Fra den manglende cykeltur til og fra arbejdet, vores afsavn i relationer og nærvær og den markante opbremsning i motion og bevægelse i skolen såvel som i foreningslivet. Inaktiviteten gnaver.

Vores børn og unge har generelt fået langt mindre motion end anbefalet, og mange har på samme tid oplevet mistrivslen komme snigende.

For børn såvel som voksne har coronakrisen skabt en større polarisering i dem, der bevæger sig, og dem, der ikke gør. Folkesundheden er med andre ord sat under pres. Målet må ikke blot være en tilbagevenden til normalen

Løftet af danskernes aktivitetsniveau skal modvirke de inaktive coronavaner og de ekstra coronakilo, som kan ende med at gøre os mere syge.

Dels forøger inaktiviteten og de ekstra coronakilo risikoen for at udvikle type 2-diabetes, som 360.000 danskere har forstadier til, men de selvsamme faktorer kan også bringe andre alvorlige lidelser som hjertekarsygdomme, kræft og demens med sig.

Kalder på handling
Statistikkerne og udsigten til den forringede folkesundhed er bekymrende og kalder på handling. Vi kan ikke ignorere den ventende sundhedstilstand – hverken i et samfundsøkonomisk øjemed eller i et folkesundhedsøjemed.

Vi mener, at et godt udgangspunkt vil være et bredt topmøde om folkesundhed

Brian Mikkelsen, Charlotte Bach Thomassen og Claus Richter
Administrerende direktør i Dansk Erhverv, formand for DGI og direktør i Diabetesforeningen

Børn må ikke sakke fysisk bagud på grund af den manglende bevægelse. Det giver risiko for overvægt og type 2-diabetes på lang sigt.

Samtidig har vi ikke råd til, at færre yder en indsats på arbejdsmarkedet på grund af en forværret sundhedstilstand, kronisk sygdom eller tvinges til at trække sig for tidligt tilbage på grund af helbredsproblemer, der alt sammen i sidste ende peger tilbage på inaktiviteten og andre dårlige livsstilsvaner fra de lange nedlukninger af samfundet.

Vi har heller ikke hverken lyst eller råd til, at det danske foreningsliv centreret omkring fysisk aktivitet og fællesskab forvitrer i en tid, hvor der måske aldrig har været mere brug for netop de fysiske fællesskaber.

Folkesundheden skal tilbage på sporet
Derfor er der behov for rettidig omhu, og at vi samles om at løfte udfordringerne i flok. Vi mener, at et godt udgangspunkt vil være et bredt topmøde om folkesundhed.

Med deltagelse af både myndigheder, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst det stærke danske civilsamfund som DGI og Diabetesforeningen blandt andre er repræsentanter for.

Topmødet skal sikre, at alle gode idéer kommer på bordet, at alle dele af samfundet bidrager til den folkesundhed, der skal tilbage på sporet post-corona, og at vi gensidigt støtter hinanden i at lykkes. Præcis, som vi kender det fra verdens stærkeste foreningsliv, nemlig det danske.

Vi skal gribe mulighederne for ikke blot at betale sundhedsregningen, men også sætte ind på kontoen. Vi skal med andre ord bruge fysisk aktivitet, motion og fællesskab til at bryde barrierer ned på tværs af vores samfund og som et stærkt bidrag til, at vi får løst nogle af de udfordringer, som vi står over for.