Debat

Forskere: Høje smittetal i udsatte boligområder kalder på et paradigmeskift i forebyggelse

Stigende coronasmitte i udsatte boligområder bortforklares ofte med, at etniske minoritetsborgere ikke forstår at følge almindelige forholdsregler. Men det er dybt unuanceret, og tager ikke højde for centrale, strukturelle forhold, skriver fire forskere fra Dansk Selskab for Folkesundhed.  

Vi skal målrette vaccineindsatsen til etniske minoritetsborgere, akkurat som vi har gjort det med testindsatsen, skriver fire forskere fra Dansk Selskab for Folkesundhed.
Vi skal målrette vaccineindsatsen til etniske minoritetsborgere, akkurat som vi har gjort det med testindsatsen, skriver fire forskere fra Dansk Selskab for Folkesundhed.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Covid-19 smittetallene i udsatte boligområder med mange etniske minoritetsborgere har været i stigning.

En ofte brugt forklaring lyder, at beboerne ikke forstår at følge de almindelige forholdsregler såsom social afstand og hygiejne, og ikke lader sig teste eller isolere i tilfælde af smitte. Dette er en unuanceret forklaring, der ikke tager højde for de underliggende samfundsmæssige strukturer for eksempel bolig- og jobsituation, lavere uddannelsesniveau eller sproglige udfordringer, der skaber fundamentet for smitteforskelle blandt befolkningsgrupper i samfundet.

Vi argumenterer for, at dette blandt andet skyldes den politiske ”livsstilsdrift,” og at vejen frem er et paradigmeskift, hvor vi i højere grad adresserer de bagvedliggende sociale årsager ved at iværksætte strukturelle indsatser, som med fordel kan implementeres i lokalmiljøet med inddragelse af målgrupper. Endelig understreger vi, at organisationer og institutioner skal sikre tilgængelighed af deres ydelser for alle samfundets borgere.

Ulighed i sundhed og den politiske ”livsstilsdrift”
Omfattende national og international epidemiologisk forskning viser, at jo dårligere socioøkonomisk position du har, jo tidligere dør du, og jo dårligere helbred vil du opleve gennem livet.

Årsagskæden er, at den lave socioøkonomiske position som ringe uddannelsesniveau og lav indkomst kan føre til dårligere bolig, mere udsat job, marginalisering, dårlig kost, rygning og så videre. For etniske minoriteter gælder tillige andre forudsætninger – alene ved at være ”fremmed” i et land med sproglige udfordringer og manglende viden om samfundsmæssige strukturer og institutioner.

Kommunikationen skal målrettes, så alle grupper er omfattet.

Nana Folmann Hempler, Helle Terkildsen Maindal, Signe Smith Jervelund og Kirsten Vinther-Jensen
Dansk Selskab for Folkesundhed

Imidlertid har der været begrænset politisk vilje til at håndtere de sociale årsager, som skaber social og etnisk ulighed. Situationen beskrives i den akademiske litteratur som ’livsstilsdrift’, der betegner en proces, hvor det fra politisk hold udtrykkes, at der skal gøre noget ved et givent sundhedsproblem ved at adresse sociale determinanter for sundhed (for eksempel børnefattigdom, boligforhold). Men visionen, når den bliver omsat, får et smalt fokus med mål og indsatser, der kun vedrører individuelle handlinger og valg, ofte benævnt ”livsstil” (for eksempel kost, rygning, alkohol).

Denne proces sker på trods af, at der er evidens for, at handlinger og valg altid vil finde sted i en kontekst bestemt af aktuelle vilkår og forhold, og hvor mange sundhedsskadende faktorer ligger uden for det enkelte individs muligheder at ændre.

Det strukturelle niveau skal prioriteres og kvalificeres
En forbedret folkesundhed fordrer en balance mellem indsatser på strukturelt og organisatorisk niveau og indsatser på borgerniveau. Covid-19 sætter spot på systemets svagheder i det generelle forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som generelt har trænge kår i et samfund med manglende evidensbaserede, koordinerede og tværfaglige indsatser.

Dansk Selskab for Folkesundhed har gennem flere år udgivet rapporterne God Praksis for Folkesundhed (GPS) om forskellige relevante og ofte oversete folkesundhedsemner. I denne sammenhæng er de to sidste udgivelser om sundhedskompetence og etnicitet interessante.

Begge GPS’er indeholder anbefalinger om, hvilke strukturelle og organisatoriske initiativer, der kan iværksættes for at reducere den sociale og etniske ulighed i sundhed. En af anbefalingerne handler netop om, hvordan en indsats i lokalmiljøet kan styrkes ved at inddrage målgruppen og samarbejde med områdets ressourcepersoner og gøre tilbuddene synlige, tilgængelige, forståelige og meningsfulde i lokalmiljøet. Noget, der har bidraget til gode resultater i forbindelse med opsporing af smitte i eksempelvis Vollsmose i Odense Kommune.

Samtidig understreger begge GPS’er, at organisationer og institutioner har et stort ansvar for, hvordan der kommunikeres om sundhed, hvordan tilgængeligheden af tilbud opfattes, samt hvordan det er muligt at tilpasse krav og forventninger til den enkelte borger afhængigt af ressourcer og behov.

Dette kan for eksempel gælde i udbredelsen af covid-19 vaccinationsprogrammet i Danmark, så alle, der ønsker at blive vaccineret, rent faktisk bliver det. Kommunikationen skal målrettes, så alle grupper er omfattet. Det gælder også borgere, som ikke er fortrolige med det danske sprog, som ikke kan læse, eller som ikke er fortrolige med at tilgå internettet. Tilbuddene skal også gøres tilgængelige tæt på de steder, hvor mennesker bor og opholder sig, akkurat som vi har set med testcentre. 

Vi skal styrke det tværsektorielle samarbejde og den tidlige indsats.

Nana Folmann Hempler, Helle Terkildsen Maindal, Signe Smith Jervelund og Kirsten Vinther-Jensen
Dansk Selskab for Folkesundhed

Stærkere forebyggende arbejde
Sundhedsminister Magnus Heunicke udtalte for nyligt, at den største sundhedsudfordring er ulighed i sundhed. Det mener vi ikke kan løses på et individuelt niveau, men strukturer og systemer skal indrettes, så de løbende tilpasser sig mangfoldigheden i befolkningens forudsætninger og behov.

Vi skal styrke det tværsektorielle samarbejde og den tidlige indsats. Her spiller også sundhedsvæsenet en kernerolle, hvor der skal sikres en højere grad af tilgængelighed til og udbytte af sundhedsydelser for alle samfundsgrupper. Den erkendelse må både politikere og andre beslutningstagere, praktikere og forskere omsætte til handling fra hver deres position.

Kun sådan kan vi sammen være med til at øge den sociale og etniske lighed i sundhed, både i den aktuelle pandemisituation og i det fortsatte sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for en bedre folkesundhed.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Terkildsen Maindal

Sektionsleder og professor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, seniorforsker, Steno Diabetes Center Copenhagen, forperson, Dansk Selskab for Folkesundhed
MPH, ph.d. i medicin

Kirsten Vinther-Jensen

Ekstern lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, formand for Folkesundhedsdagsudvalget i Dansk Selskab for Folkesundhed
Tandlæge MPH

Nana Folmann Hempler

Forsknings- og analysechef, Scleroseforeningen
Ph.d., sundhedsvidenskab (Københavns Uni.), M.Sc., folkesundhed (Københavns Uni.)

0:000:00