Debat: Glem økonomiaftalen – sundhedsinitiativerne kommer først i valgkampen

DEBAT: Vi vil se langt flere initiativer på sundhedsområdet i regeringens valgprogram efter sommeren, end vi vil se i økonomiaftalen mellem staten og regionerne, skriver Frederik Stentoft Berling fra Effector.

Af Frederik Stentoft Berling
Director Public Affairs og Market Access, Effector

Årets økonomiforhandlinger mellem Danske Regioner og staten er en dyst, som kæmpes efter en nogenlunde fast drejebog. Dysten indledes med, at parterne forsøger at opridse kamppladsen til egen fordel.

Siden slutningen af april har Danske Regioner fremlagt to temaer for forhandlingerne: 1) Regionerne gør det godt 2) Regionerne er presset på økonomien – blandt andet fordi de gør det så godt og gør meget mere end før

Fra regionernes side lades op til forhandlingerne med Stephanie Lose som ny formand i spidsen, et nyligt overstået regionsvalg, en mulig konflikt begravet og en vis portion selvtillid.

Selvtilliden kommer blandt andet fra, at produktivitetskravet på to procent blev suspenderet i oktober 2017. Det betyder, at regionerne ikke per automatik skal finde besparelser år for år – i hvert fald i 2018 og 2019.

Tidspunktet for at suspendere produktivitetskravet var dog ikke helt tilfældigt, selvom det har været et ønske i mange år fra regionernes side.

Timingen var belejlig for regeringen og deres støtteparti op til kommunal- og regionsvalget. Så blev den flanke til oppositionen lukket af.

Ud med ét besparelseskrav, ind med et andet
Men – for der er et stort men – i kulissen arbejder Finansministeriet stadig med at lancere en ny model for besparelser på sundhedsområdet. Og den model i form af politisk prøveballon lancerede regeringen i begyndelsen af forårshedebølgen.

Finansministeriet har med begrebet ”nærhedsfinansiering” opfundet en ny måde at få besparelser ud af regionerne.

Nærhedsfinansieringen skal løse arven fra kommunalreformen i 2007 og skabe de meget omtalte sammenhængende patientforløb mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen.

Særligt handler det om at prioritere forebyggelse, hvor flere kommuner den seneste tid er kommet med mere og mere højlydte krav. Det er den officielle forklaring som nærhedsfinansieringen skal adressere.

Uofficielt er der i virkeligheden tale om en ny model for produktivitetskrav, hvor regionerne skal spare yderlige ressourcer, end det de gør, når patienterne skal flyttes ud i kommunerne.

Planen fra regeringen kommer efter sommerferien, men allerede nu er ambitionen klar. Patienterne (og pengene) skal væk fra regionerne og ud til kommunerne.

Sejren om produktivitetskravet kan derfor vise sig dyrt købt, når den fulde plan rulles ud. Indtil videre bliver det interessant at se, hvor nærhedsfinansieringen lander i økonomiforhandlingerne.

Det vil give en indikation om, hvem der har øvet størst indflydelse på regeringen: KL eller Danske Regioner. Kampen om opgaverne – og dermed skattekronerne – mellem regionerne udspiller sig for eksempel også på erhvervsfremmeområdet.

Her tog KL en sejr hjem 24. maj, da regeringen og Dansk Folkeparti landede en aftale til kommunernes fordel.

Økonomiforhandlinger er ikke et valgkampsoplæg
Men bliver økonomiforhandlingerne startskuddet til en valgkamp fra regeringens side? Næppe.

Næste folketingsvalg skal godt nok afholdes senest i juni 2019, så det er med al overvejende sandsynlighed den sidste økonomiforhandling på denne side af valget, men økonomiforhandlingerne er ikke et oplagt sted at føre folketingsvalgkamp.

Forhandlingerne udspiller sig sandsynligvis nogenlunde efter drejebogen;

1) Regionerne lader op med en del nyheder om, hvor godt de gør det (har været en intens del af kommunikationsplanen siden april). Og overordnet set har regionerne jo løst opgaven med at sikre kvalitet og kvantitet på en og samme tid i det danske sundhedsvæsen.

2) Regeringen maner til besindighed og fremviser, at dansk økonomi er på fornuftig kurs, ligesom sundhedsvæsnet har fået masser af penge de seneste år (se den meget omtalte analyse fra Finansministeriet i begyndelsen af maj).

3) Regeringen påpeger, at der ikke er mulighed for at slippe tøjlerne (et budskab, som er konstant og er gentaget på tværs af skiftende regeringer siden finanskrisen i 2007).

4) Forhandlingerne slutter primo juni med et resultat, alle er nogenlunde tilfredse med.

5) Regionernes forhandlere og finansministeren fremlægger en aftale som en fælles sejr. Og den ender nok lige omkring eller over den halve milliard (plus minus, hvad der medregnes) som i 2017 og 2016 (penge, der udmøntes det kommende år).

Sandsynligvis rammer den ikke den runde milliard, som den gjorde i årene 2013-2015. Og slet ikke de to milliarder som de glade år i midten af nullerne.

Pengene kommer i valgkampen
En fælles aftale betyder ikke, at der ikke sættes flere penge af til sundhedsområdet det næste års tid, men pengene vil blive målrettet den kommende valgkamp. Sundhed bliver uden tvivl igen et tema under valget.

Det blev helt tydeligt til Folketingets afslutningsdebat 30. maj, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen netop pegede på sundhedsområdet som en af regeringens vigtigste prioriteter og et sted, hvor der skal lanceres store, vigtige reformer i efteråret 2018.

Oven i en eller flere store reformer vil der komme drypvise og meget målrettede sundhedspakker på de store sygdomsområder, som rammer mange danskere – den seneste nyhed fra sundhedsministeren om øget fokus på behandling af livmoderhalskræft er et godt eksempel på denne taktik.

Ligeledes er det nemt at forestille sig, at der også kan findes ekstra finansiering til sygehusmedicin, hvor regionerne netop har talt fremtidens udgifter til sygehusmedicinen op.

Regeringen kan gøre dette med en vindersag og lukke en flanke af, hvis der bliver fundet ekstra finansiering. Så mon ikke det sker.

Ikke nødvendigvis som et selvstændigt initiativ, men som en del af en større reform, hvor finanseringen vil være central.

I starten af juni vil vi stå med en aftale, alle parter er nogenlunde tilfredse med. Men det rigtigt interessante, og der hvor kampen om de store summer til sundhedsvæsnet begynder, er i tiden efter sommerferien.

Når valgkampen uofficielt begynder med forslag til finanslov, og regeringsprogrammet (som i virkeligheden vil være Venstres valgprogram) for 2018-2019 bliver fremlagt.

Der vil vi se langt flere initiativer på sundhedsområdet end i denne økonomiaftale mellem stat og regioner.

Forrige artikel Aids-Fondet: Vi kan og bør blive det første land, der standser udbredelsen af hiv Aids-Fondet: Vi kan og bør blive det første land, der standser udbredelsen af hiv Næste artikel Sundhedsstyrelsen om forebyggelse: Vi ved, hvad der virker – lad os gøre det Sundhedsstyrelsen om forebyggelse: Vi ved, hvad der virker – lad os gøre det
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.