Debat: Brug sundhedsplejen i stedet for at indlægge raske kvinder

80 års erfaring med hjemmebesøg
Når vi bringer sundhedsplejersker i spil, er det, fordi sygeplejersker med halvandet års specialuddannelse i sundhedspleje i forvejen er den faggruppe i sundhedsvæsenet, der kommer mest hjemme hos familier med babyer.

Sådan har det været i 80 år, så sundhedsplejerskerne har i høj grad dokumenteret, at de magter opgaven med barselsbesøg.

De kommunale sundhedsplejersker er fuldt kapable til at hjælpe med eksempelvis at få amning godt i gang, at aflæse nyfødte børns signaler, at rådgive nybagte familier og at varetage sundhedspleje af spædbørn – blandt andet behandle gulsot – så færrest muligt skal tilbage på sygehuset igen efter hjemkomsten.

Tilsvarende er sundhedsplejersker uddannet til at spotte familier, hvor der er mistrivsel og behov for støtte eller andre indsatser fra blandt andet kommunen. Og sundhedsplejersken kender til problematikker, hvor egen læge eller hospital skal involveres.

Endnu en fordel er, at sundhedsplejersken også er dén sundhedsperson, der fortsat vil følge den nybagte mor og hendes spædbarn, og i mange kommuner kender den nybagte familie endda sundhedsplejersken på forhånd fra besøg i hjemmet inden fødslen.

Uddan flere sundhedsplejersker
Det eneste, det vil kræve at skrue op for antallet af hjemmebesøg hos nybagte familier, er uddannelse af flere sundhedsplejersker til landets kommuner – frem for både uddannelse af mere sygehuspersonale og investering i ekstra bygninger og lokaler til at tage hånd om indlagte førstegangsfødende og deres babyer.

Opgaven med at undervise flere sygeplejersker på specialuddannelsen i sundhedspleje vil VIA University College og Københavns Professionshøjskole, som allerede i dag uddanner landets sundhedsplejersker, meget gerne påtage sig.

Tilsvarende vil kommunerne givetvis gerne have flere sygeplejersker i praktik under uddannelsen til sundhedsplejersker – hvis kommunerne får tilført de nødvendige midler. Her kunne den nærhedsfond komme i spil, som regeringen vil oprette med en kapital på seks milliarder kroner til at realisere det borgernære sundhedsvæsen.

---

* Kirsten Roelsgaard er uddannelsesdekan for uddannelsen til sundhedsplejerske hos VIA University College og formand for specialuddannelsesrådet for sundhedsplejerskeuddannelsen, Ulla Dupont er leder af sundhedsplejen i Vejle Kommune og formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS), og Bodil Bahnsen er leder af sundhedstjenesten i Slagelse Kommune og næstformand i specialuddannelsesrådet for sundhedsplejerskeuddannelsen.