Thyra Frank
Ellen Trane NørbySygeplejerske vinder Demensprisen 2018
Ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) overrækker 7. maj Demensprisen 2018 til demenssygeplejerske Nina Kjær Jensen. Det skriver ministeriet i et nyhedsbrev.
Prisen overrækkes på konferencen Demensdagene i Tivoli Congress Center.
Nina Kjær Jensen er blandt andet medinitiativtager til ”Huskedagen”, der en lørdag i september hvert år sætter fokus på demens i Aalborg.
Hun er ligeledes initiativtager til pårørendegrupper med både en fagperson og en folkekirkepræst tilknyttet - en kombination, der har vist sig særlig gavnlig.
”Jeg ved, at Ninas motto er: Alene kan jeg noget, men sammen kan vi langt mere. Det er et skønt motto, og der er ingen tvivl om, at Nina både fortjener prisen for sit eget gode engagement og for sin evne til at inspirere andre. Samtidig skal Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune også have ros for at være en arbejdsplads med rammer, der skaber dedikerede medarbejdere, der har lyst til at prøve nye ting af og lære af hinanden,” siger Thyra Frank om prismodtageren.
Med prisen følger 10.000 kroner til Kjær Jensen samt 50.000 kroner til Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune, fordi arbejdspladsen har sikret forhold, der giver medarbejderne mulighed for gøre en særlig indsats.
Demensprisen er et ud af 23 initiativer i den nationale demenshandlingsplan, der blev igangsat i 2016.
Nina Kjær Jensen er udvalgt af en jury bestående af Karen Stæhr, sektorformand i FOA, Dorte Steenberg, næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Lone Vasegaard, formand for Demenskoordinatorerne i Danmark, Lisbeth Lintz, formand for Foreningen af Speciallæger, Lægeforeningen, Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen samt
Karen Tannebæk, uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til overveje omstridt vetoret mod kommuner
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark






















