
Statens styrelse med ansvar for overenskomstforhandlinger får ny ledelse under mangeårige departementsråd i Statsministeriet, Christian Liebing. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Christian Liebing har mange års erfaring i centraladministrationen, hvor han også har været direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Siden 2016 har han været departementsråd i Statsministeriet på indenrigsområdet.
"Med solid erfaring fra hele styringskæden – lige fra daglig drift i en styrelse til betjening af regeringens centrale udvalg - og med en utrolig stærk faglighed og udpræget evne til at finde løsninger, er Christian den helt rigtige til at stå i spidsen for arbejdet med at forhandle overenskomster samt at understøtte og udvikle statens ledere og arbejdspladser," siger Peter Stensgaard Mørch, der er departementschef i Finansministeriet.
Overenskomst-styrelsen
Medarbejder- og Kompetencestyrelsens opgave er at indgå overenskomster, udvikle aktiviteter inden for arbejdsmiljø, samarbejde, rekruttering og ledelse, samt at rådgive statens arbejdsgivere. Den blev dannet i 2019 efter, at Danmark var tæt på en storkonflikt i 2018, hvor den tidligere Moderniseringsstyrelsen blev beskyldt for at være magtfuldkommen, konfliktoptrappende og for på en uelegant måde at forsøge at gøre overenskomsterne til et spørgsmål om regneark og budgetter.
Christian Liebing ser især frem til opgaverne med at "forhandle og implementere overenskomster sammen med parterne på området," lyder det.
Styrelsens første direktør Signe Friberg Nielsen fratrådte sin stilling i september måned sidste år og i mellemtiden har Sisse Hjerrild Iversen været konstitueret i stillingen.
Christian Liebing er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og tiltræder stillingen 20. februar 2023.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge























