Hospitalschefer melder om massivt pres: Det er værre end under corona

Der er maksimalt pres på de danske sygehuse.

For selvom coronakrisen er afblæst, mærkes det ikke på landets akutafdelinger. Tværtimod.

Det er meldingen fra tre hospitalschefer på tværs af landet.

”I øjeblikket er vi mere udfordret, end vi på noget tidspunkt var under coronakrisen.” lyder det fra Peder Fabricius, der er lægefaglig vicedirektør på Nykøbing Falsters Sygehus.

”Nu har vi covid, influenza og RS-virus oveni hinanden. Og samtidig er alle patientrettighederne tilbage igen. Det forventes, at vi er oppe i fart og afvikler puklerne,” fortsætter han.

Men der er ikke hænder nok til at imødekomme forventningerne:

”Vi har ikke nok personale. Og det personale, vi har, arbejder i udtalt grad over. Vi tilbyder dem frivilligt ekstra arbejde til en øget hyre,” siger han.

Sådan ser det også ud på Randers Sygehus, ifølge hospitalsdirektør Jonas Dahl: 

Det har været en kontinuerlig udfordring nu i snart tre år. Og det sætter sig sine spor i en organisation

Jonas Dahl
Hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers

”Vi nok mere pressede nu end under coronakrisen, fordi det har været en kontinuerlig udfordring nu i snart tre år. Og det sætter sig sine spor i en organisation.”

Også i Randers er det i høj grad akutområdet, hvor presset er størst. De mange infektionssygdomme kræver mange isolationspladser. Og meget personale.

”Det er en høj og hyppig vagtbelastning, vi må bede vores medarbejdere om - både læger og sygeplejersker,” siger han.

Længere nordpå mener Søren Hjortshøj, der er lægefaglig direktør på Regionshospitalet Nordjylland, at presset på sin vis er større nu end i coronatiden – i hvert fald end i den første del epidemien.

”Det er klart, at lige i begyndelsen af covid-epidemien var der jo meget stilstand i samfundet, og man var ikke i så meget kontakt med hinanden. Så der var der færre indlæggelser. Men siden efteråret 2020 og 2021, har der godt nok været pres på medicinske patienter,” siger han.

Fredag indledte regeringen forhandlingerne med Danske Regioner om en ny akutplan, der på den korte bane skal lette presset på sundhedsvæsenet. 

Og det bliver der brug for. I sidste uge udkom nemlig Sundhedsministeriet med deres eftersyn af sundhedsvæsenet, der viser, at man sidste år ikke engang er kommet i gang med at få gjort behandlingsefterslæbet fra coronatiden mindre. 

Kronisk tilstand slider på motivation

Under coronakrisen appellerede statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange til landets sundhedspersonale om at yde en ekstra indsats - på pressemøder i bedste sendetid.

Men hvis statsministeren dengang efterlod det indtryk, at situationen kun var midlertidig, er mange i dag blevet klogere.

Ifølge både Jonas Dahl og Peder Fabricius er der særligt én forskel på denne vinter og så til tiden med de mange coronapressemøder.

Nu taler man ikke blot om en midlertidig spidsbelastning, indtil epidemien er drevet over. Og det ændrer noget ved motivationen hos de ansatte.

”Man kan godt være presset, og man kan godt også lige stramme sig an i en periode. Men man kan ikke gøre det år efter år,” siger Jonas Dahl. 

”Det er de akutte medicinske afdelinger, der har været under pres i en meget lang periode. Det er det kontinuerlige i det, der begynder at skabe en træthed, som er usundt for en organisation,” siger han. 

Det er ved at gå op for mange, at der ikke er nogen udsigt til, at det bliver bedre lige foreløbig

Peder Fabricius
Lægefaglig vicedirektør, Nykøbing Falster Sygehus

I Nykøbing Falster oplever Peder Fabricius det samme:

”Der har sneget sig en mathed ind i systemet. For to år siden tænkte vi, at nu skal vi bare lige igennem corona, og så bliver det bedre. Men det er ved at gå op for mange, at der ikke er nogen udsigt til, at det bliver bedre lige foreløbig,” siger han.

”Det tror jeg har fået nogen til at kaste håndklædet i ringen og gå tidligere på pension, eller forlader faget. Desværre også nogle af de nyuddannede, som kommer ud og oplever en virkelighed, som de melder pas på og derfor finder på noget andet.”

I Nykøbing Falster betyder det, at man er dybt afhængige er vikarer. Og det er ikke holdbart:

"Selvom det er rigtig godt, at vi kan få vikarer, lægger de jo ikke deres sjæl i arbejdet på samme måde som det faste personale."

”Der kommer nogle udefra, som ikke leverer lige så godt, men får en bedre hyre. Det er jo ikke særlig motiverende,” siger Peder Fabricius.

Vagtplan afhængig af akutplan

Regeringen har i deres grundlag allerede i store træk beskrevet, hvad deres akutplan skal indeholde. Den vil man blandt andet give penge til ”merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene."

Og det er netop bedre muligheder for at tilbyde sygeplejerskerne mere gunstige vilkår for at arbejde mere og på skæve tidspunkter, som hospitalscheferne efterspørger: