Debat

DI, Medicoindustrien og Tænketank: Trods gode resultater er teknologiske løsninger stadig ikke skaleret i sundhedsvæsenet

Der er behov for radikale tiltag, hvis vi skal håndtere de store udfordringer, sundhedsvæsenet står over for. Vi skal transformere vores sundhedsvæsen, så implementering og skalering af digitale og teknologiske løsninger kommer op i et højere gear, skriver Peder Søgaard-Pedersen, Lene Laursen og Tine Filges.

Et eksempel på digitalt medicinsk udstyr, der kan gøre en betydelig forskel, er sensorbaserede glukosemålere for personer med diabetes, skriver Peder Søgaard-Pedersen, Lene Laursen og Tine Filges.
Et eksempel på digitalt medicinsk udstyr, der kan gøre en betydelig forskel, er sensorbaserede glukosemålere for personer med diabetes, skriver Peder Søgaard-Pedersen, Lene Laursen og Tine Filges.Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke gået manges næse forbi, at det danske sundhedsvæsen er under pres. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft, sygdomsbyrden er socialt og geografisk skævt fordelt, og vi har været igennem en covid-19-pandemi, der trak store veksler på vores sundhedspersonale og samtidig medførte lange ventelister, der også skal håndteres. Hertil kommer de demografiske ændringer, der de næste mange år vil øge presset på sundhedsvæsenet. 

Det er derfor glædeligt, at regeringen har valgt at adressere problemerne dels med en akutplan, som skal reducere ventelisterne via øget arbejdstid, løntillæg med mere, dels med nedsættelsen af sundhedsstrukturkommissionen.

Strukturkommissionen skal have blikket stift rettet mod, hvordan vi får et digitalt sundhedsvæsen, hvor implementering og skalering af teknologi har høj prioritet

Peder Søgaard-Pedersen, Lene Laursen og Tine Filges

Strukturkommissionen skal i vores optik have blikket stift rettet mod, hvordan vi får et sammenhængende og digitalt sundhedsvæsen, hvor implementering og skalering af teknologi har høj prioritet. For vi er nødt til at transformere måden, vi arbejder på i sundhedsvæsenet, hvis vi skal kunne behandle flere mennesker med en eller flere kroniske sygdomme i en fremtid med færre ansatte.

Digital akutplan er nødvendig
Sagt med andre ord: Vi er nødt til at tage andre værktøjer i brug, så vi ikke ensidigt fokuserer på at få flere medarbejdere eller længere arbejdstid i sundhedssektoren, men også gør sygeplejersker, læger og andre faggrupper i stand til at hjælpe flere patienter og måske endda højne kvaliteten i behandlingen. 

Det er ikke alene muligt med de nye sundhedsteknologier, men også nødvendigt, hvis vi skal sikre et robust sundhedsvæsen, der er modstandsdygtigt over for fremtidens personalemangel. 

Ét konkret eksempel på, hvordan digitalt medicinsk udstyr kan bidrage til at hjælpe patienterne, er sensorbaserede glukosemålere, der kan gøre en betydelig forskel i hverdagen for personer med diabetes og desuden frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet. 

Glukosemålere monitorerer konstant blodsukkeret og giver en advarsel ved destabilisering af blodsukkeret. Det mindsker risikoen for alvorlige og farlige lave såvel som høje blodsukkerværdier. Dermed kan sensorbaseret diabetesteknologi sikre tryghed og en forbedret livskvalitet, da den enkelte person med diabetes ikke længere konstant skal bekymre sig om sine blodsukkerværdier.

Vi er nødt til at tage andre værktøjer i brug, så vi ikke ensidigt fokuserer på at få flere medarbejdere eller længere arbejdstid i sundhedssektoren

Peder Søgaard-Pedersen, Lene Laursen og Tine Filges

Senest har Behandlingsrådet anbefalet udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til alle patienter i Danmark med type-1-diabetes, hvilket bør fjerne enhver tvivl om perspektiverne for denne teknologi. 

Gode resultater på dialyse- og høreområdet
Et andet eksempel er høreområdet, hvor et stigende antal borgere med varigt høretab betyder øget ventetid på grund af presset kapacitet. Men det kan løses enkelt via udbredelse af digital visitation på tværs af alle fem regioner, så patienten udredes virtuelt i eget hjem – og dét uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten og patientsikkerheden. 

Resultaterne taler for sig selv. Forskningsprojektet InHear (Innovation af Høreområdet og Effekt af Reform) i Region Nordjylland viser eksempelvis, at den digitale visitation er mere omkostningseffektiv, lige så patientsikker og af samme høje kvalitet.

På samme måde besidder hjemmedialyseområdet et fortsat uudnyttet potentiale, hvor innovative hjemmedialyseapparater giver en radikalt anderledes behandlingsoplevelse for nyrepatienter, idet man som patient undgår mange ugentlige besøg på sygehusenes dialyseafdelinger og i stedet kan få renset sit blod gennem apparatet i hjemmet.

På trods af veldokumenterede resultater og evidens, er løsningerne endnu ikke skaleret i tilstrækkelig grad

Peder Søgaard-Pedersen, Lene Laursen og Tine Filges

Ikke alene er det en fordel for patienterne, der nyder godt af større frihed og er mere friske ved brug af apparatet i eget hjem. Studier viser, at det også sundhedsøkonomisk er en god forretning. Hvis man dertil begynder at anvende patientdata fra hjemmedialyse aktivt, vil man desuden kunne forebygge indlæggelser.

Tre glimrende eksempler på, hvordan teknologien kan frigive sundhedspersonalets tid og sætte patienterne i centrum. Og der er mange flere. Men på trods af veldokumenterede resultater og evidens, er løsningerne endnu ikke skaleret i tilstrækkelig grad. Det kræves af fremtidens sundhedsvæsen. For fremtidens sundhedsvæsen er digitalt. Og fremtiden er nu.

Det bør afspejle sig i de politiske prioriteringer på området – og kalder på en digital akutplan og en ambitiøs udmøntning af regeringens pulje til investeringer i teknologi og udstyr på 500 millioner kroner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Søgaard-Pedersen

Underdirektør, Chef, DI Life Science
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008)

Lene Laursen

Vicedirektør, Medicoindustrien
cand.jur., Aarhus Uni.

0:000:00