Direktør: Genopliv sundhedsdebatten med mere vision og mindre struktur

DEBAT: Vi bliver konstant fanget i en diskussion af strukturer i sundhedsvæsenet. Men vi løfter sjældent blikket og debatterer, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker at skabe, mener Andreas Daugaard Jørgensen, der er direktør for MSD Danmark og Island.

Af Andreas Daugaard Jørgensen
Direktør, MSD Danmark og Island

Sundhed har indtil videre ikke fyldt så meget i valgdebatten.

Ikke desto mindre viser alle rundspørger, at det er dét vigtigste emne for en stor del af vælgerne. Simpelthen fordi alle har en dyb interesse i et sundhedsvæsen, som fungerer.

Netop derfor ærgrer det mig, at vi igen og igen bliver fanget i en diskussion af strukturer og sjældent løfter blikket og debatterer, hvad for et sundhedsvæsen vi ønsker at skabe.  

Jeg har arbejdet med sundhed i en del år.

Som ung student i Københavns Amt, siden i centraladministrationen og nu i min nuværende stilling som chef for et dansk datterselskab til en stor global lægemiddelvirksomhed.

Jeg har de seneste år oplevet sundhedsvæsenerne i en række lande, og med de erfaringer vil jeg tillade mig at udråbe det danske sundhedsvæsen som rigtig godt, hvilket OECD i øvrigt er enig i.

Og i stat, regioner, på sygehuse og hos de praktiserende læger oplever jeg, at alle er drevet af at sikre optimal patientbehandling.

Tre tendenser kræver opmærksomhed
Der er imidlertid tre velkendte megatrends, som udfordrer vores sundhedsvæsen på godt og på ondt.

Nogle megatrends, som der er stor enighed om findes, og som det er afgørende, at vi forholder os til.

Først og fremmest demografien, hvor andelen af 70-årige stiger indtil omkring år 2050.

Dernæst patientindflydelsen, som ikke mindst ses ved, at de fleste patienter møder til besøg i sundhedsvæsenet efter at have lavet selvstudier på nettet.

Og endelig den medicinsk-teknologiske udvikling, som giver nye behandlinger og flere muligheder.

Ligesom der er gryende enighed om at forholde os til klimaforandringer gennem mål for CO2-udledningen, er vi nødt til at tænke og agere mere strategisk og visionært omkring løsningen af de megatrends, som sundhedsvæsenet bliver formet af.

Ikke fokus på visioner og mål
Det bekymrer mig, at vi i stedet fokuserer på, om regionerne skal nedlægges og størrelsen på bevillingerne i de nærmeste år, men ikke på visioner og klare mål.

Det svarer lidt til at debattere klimaudfordringer med et solidt fokus på, hvem der skal have ansvaret for at få flere til at cykle på arbejde, og hvad tilskuddet til elbiler skal være i årene 2020 til 2025.

Det er vigtigt, men det er ikke nok, og vi kan ikke styre efter det.

I sundhedsvæsenet bør vi først og fremmest kortlægge, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker på kort, mellemlang og lang sigt.

Derefter vil det være lettere at afgøre, hvilke strukturændringer der i givet fald er brug for.

Uden at foregribe fremtidige konklusioner har jeg svært ved at forestille mig, at svaret ligger i at udskifte de fem nuværende regioner og Danske Regioner med fem statslige forvaltninger og en statslig styrelse. 

Risiko for manglende visioner i fremtiden
Min opfordring skal lyde, at der politisk bliver sat visionære mål om at gøre det danske sundhedsvæsen til verdens bedste på en række nøgleparametre tilsvarende for eksempel CO2-udledningen.

Et sundhedsvæsen, der gennem politisk prioritering, ambitiøse målsætninger og en stærk vilje til at innovere gennem offentlig-private samarbejder formår at mindske presset fra demografien.

Det kan ske ved at forebygge sygdomme og genindlæggelser, øge patientinddragelsen samt skabe et stærkt og sundt arbejdsmiljø for alle de gode kræfter, der tager del i at holde sundhedsvæsenet kørende.

Det er ikke nemt – men uden visioner og en stærk vilje bag risikerer vi fortsat om fem, syv og ti år at diskutere, hvordan belægningen på vejen skal se ud, og hvem der skal have entreprisen, uden helt at være klare på, hvor vejen skal føre os hen.

Forrige artikel Aktører til Folketinget: Forbyd synlige cigaretter i kiosker og på tankstationer Aktører til Folketinget: Forbyd synlige cigaretter i kiosker og på tankstationer Næste artikel Patientforening: Aktiv dødshjælp hører ikke hjemme i Danmark Patientforening: Aktiv dødshjælp hører ikke hjemme i Danmark