Direktør om kaosramt sundhedsregister: "Vi er kede af situationen"
INTERVIEW: Det problemramte Landspatientregister leverer ikke de data, som både regioner, læger og forskere bruger i deres daglige arbejde. Men direktør for Sundhedsdatastyrelsen forsikrer, at data nok skal komme.
Chris Lehmann
RedaktørIndberetningerne ligner sig selv, både i antal og i diagnosemønster. Men om der er nogle data i hjørnerne, der ikke er registreret i opstarten, det kan vi ikke sige.
Lisbeth Nielsen
Direktør, Sundhedsdatastyrelsen
Siden foråret har mange danske sundhedsforskere og kvalitetsdatabaser tørstet efter data.
Det såkaldte Landspatientregister har ikke leveret data siden foråret, og Sundhedsdatastyrelsen, der står for registeret, kan først offentliggøre data igen i andet kvartal af 2020.
Problemerne er opstået efter en planlagt opdatering af it-systemerne bag registeret, så det skulle blive mere tidssvarende.
Landspatientregisteret
Oplysningerne i Landspatientregisteret bruges blandt andet til at overvåge udviklingen i sygdomme og kvaliteten af behandlinger. For eksempel baserer Cancerregisteret sig på data fra Landspatientregisteret, ligesom de fleste nationale sygdomsspecifikke kvalitetsdatabaser kun kan fungere med data fra Landspatientregisteret.
Data fra Landspatientregisteret bruges også til forskning og til at opgøre sundhedsudgifter for regioner og kommuner.
De offentlige sygehuse overgik til det nye landspatientregister (LPR3) i perioden februar til marts 2019, men kvaliteten af data er endnu ikke god nok til, at Sundhedsdatastyrelsen kan levere LPR-data.
Sundhed
