Medicoindustrien: Vi advarede om det i 2016. Men patienterne er stadig kastebolde mellem kommuner og regioner

Behandling eller hjælpemiddel?

Et konkret eksempel er lymfødemområdet, hvor mange slås med lymfødemer efter kræftbehandling, som har beskadiget deres lymfesystem. Lymfødemer viser sig som hævelser i typisk arme eller ben, hvor lymfe hober sig op.

Det kan give smerter og ubehag i hverdagen og være vanskeligt at passe et arbejde som tidligere. Lymfødemer kræver livslang behandling og kan forværres, hvis der ikke sættes ind i tide.  

Heldigvis har mange patienter god hjælp af fra kompressionssokker- og ærmer, som modvirker ophobning af væske i ben og arme. 

Det er uværdigt, at en udsat gruppe af tidligere kræftpatienter er kastebolde på denne måde, og det skal stoppe nu. 

Mads Koch Hansen
Direktør, Medicoindustrien

Men desværre har et stort antal patienter i de seneste mange år oplevet at blive kastebolde mellem region og kommune, fordi der ikke er den nødvendige klarhed over, hvem der skal bevilge deres kompressionsudstyr. Tidligere blev patienternes kompressionsudstyr bevilget hos kommunerne.

Men i 2022 udsendte Ankestyrelsen en såkaldt principmeddelelse, der skelner mellem, om strømperne er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel.

Det har nemlig betydning for, hvem der skal betale. Hvis en kvinde, som er opereret for brystkræft, eksempelvis søger om at få bevilget kompressionsærmer, skal det vurderes, om hun har brug for dem som led i en behandling.

Er det tilfældet, ligger regningen hos regionen. Men er der i stedet tale om et hjælpemiddel, som snarere skal forebygge eller afhjælpe en tilstand, skal kommunen skal betale. 

Resultatet blev forvirring og uenighed, og selvom Ankestyrelsen senere præciserede, så er det et faktum, at kommuner og regioner vurderer forskelligt. Tilbage står et stort antal patienter, som får afslag på deres ansøgninger. Dertil kommer, at patienter er stillet forskelligt alt efter, hvor de bor.

Det er nemlig forskel på, hvordan de enkelte kommuner forholder sig til Ankestyrelsens skiftende meldinger, og det understreger blot patienternes uacceptable situation.

Gode politiske takter lader vente på sig 

I den nye sundhedsreform, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg i november sidste år, erkender politikerne, at borgere kan komme i klemme på grund af en uklar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner.

Derfor vil regeringen udvikle en konkret model, som vil sikre tydelighed om, hvilken myndighed, der er ansvarlig for at udlevere og finansiere et produkt.

Det er en rigtig god melding, som kan afhjælpe en svær situation for mange patienter med lymfødem. Men også andre - for eksempel diabetespatienter med behov for sensorudstyr til at måle deres blodsukker – har oplevet et postnummerlotteri, hvor tildelingen af udstyr varierer vilkårligt fra region til region og kommunerne imellem.  

Desværre forventer regeringen dog først at være klar med en ny model fra 2027, og det kan være meget lang tid at vente for patienter med lymfødem.

Split regningen

Senest har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde dog i svar til Folketingets sundhedsudvalg lovet, at hun sammen med social- og boligministeren vil undersøge, om det er muligt at gøre noget på området på den kortere bane.  

Det ser vi som et positivt signal, men indtil denne løsning er på plads, anbefaler vi, at regioner og kommuner splitter den fælles regning til kompressionsprodukter.

Det er uværdigt, at en udsat gruppe af tidligere kræftpatienter er kastebolde på denne måde, og det skal stoppe nu. 

For ingen efterspørger et hjælpemiddel for sjov. Vi skal derfor væk fra en rigid kultur, hvor borgere, der har allermest brug for hjælp, lades i stikken.

I et velfærdssamfund som det danske er der behov for en tillidsbaseret visitation til alle borgere.

Alt andet er uværdigt, og nu må og skal problemet løses.