Ekspert i sundhedsfremme udnævnt til adjungeret professor på AAU
7. maj 2013 kl. 16.13
På Aalborg Universitet bliver han tilknyttet forskergruppen AAU-MENU, der er én af partnerne i SOL-projektet, hvor bornholmske børnefamilier bliver støttet i at leve et sundt liv.
"SOL-projektet arbejder med at få pædagogik, struktur og massekommunikation til at spille sammen for at fremme sundhed. Disse tre komponenter trækker nemlig ikke altid i samme retning. Hvis børn eksempelvis lærer i skolen, at det er sundt at spise frugt og grønt, mens det de først møder, når de er i supermarkedet for at handle med deres forældre, er usunde varer som slik, sodavand m.m., er det forvirrende. I SOL-projektet prøver vi at få disse tre elementer til at trække i samme retning, for eksempel ved at placere varerne i supermarkedet, så man møder de sunde varer først," siger Bjarne Bruun Jensen.
Et andet projekt, Bjarne Bruun Jensen vil arbejde videre på hos Aalborg Universitet, er det såkaldte LOMA-projekt, der undersøger hvordan aktiviteter centreret om mad kan bruges til at skabe social kapital og sundhed på tværs af etniske og sociale skel for de ældre elever i folkeskolen.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark

















