Eksperter: Stadig mange ubekendte i dansk vaccinestrategi

VACCINE: Sundheds- og plejepersonale og de over 80-årige vil sandsynligvis være blandt de første, der får tilbudt en godkendt vaccine mod covid-19, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. De peger begge på risikoen for benspænd i form af vaccineskepsis.

Regeringen er endnu ikke klar til at fremlægge en plan for, hvordan danskerne skal vaccineres mod coronavirus, når de første godkendte vacciner leveres.

Det stod klart tirsdag efter et orienteringsmøde mellem sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og følgegruppen for covid-19.

Det er Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlig for at udarbejde en faglig indstilling til regeringen. Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith vurderer, at styrelsen allerede er meget langt:

”Man kan først lave planen færdig, når man kender godkendelsesdokumenterne og ved, hvilken vaccine man får, hvem den er godkendt til, og i hvilket tempo man får leverancerne. Men der er en masse, man kan forberede," siger hun.

Hun sad selv for bordenden i 2009, da en ny influenzavirus udviklede sig til en pandemi, og der i den forbindelse skulle udformes en vaccinestrategi.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kan de første vacciner være klar i slutningen af december.

Flere af de medicinalvirksomheder, som EU og dermed Danmark har købsaftaler med, har de seneste uger meldt om lovende resultater.

Tilbud til plejepersonale 
Opgaven med at udforme en indstilling handler i høj grad om to ting, fortæller Else Smith: Afklaring af i hvilken rækkefølge befolkningen skal vaccineres og logistik.

Hun vurderer, at man vil starte med at vaccinere sundheds- og plejepersonale og risikogrupperne, heriblandt de +80-årige.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, bakker op:

"Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, end at man starter med sundheds- og plejepersonale - og så går i gang med de øvre aldersgrupper," siger han og understreger, at der næppe bliver tale om at vaccinere alle medarbejdere i sundhedsvæsenet i første omgang:

"Det vil sandsynligvis især være dem, der er i direkte kontakt med plejehjemsbeboere, og de sygehusansatte, der er i direkte kontakt med de sårbare patienter."

Når strategien er fuldt udrullet, vil det så være en vaccine, der vil blive tilbudt til alle, eller kun til dem, der i forvejen er i målgruppen for influenzavaccination? 

"Ud fra de meldinger, der er kommet, og de reserverede doser, der er i EU-samarbejdet, så vil jeg forvente, at den bliver et tilbud til alle," siger Jakob Kjellberg.

Blandt andet har Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) været ude og sige, at vaccinen bliver gratis og et tilbud til alle.

Både Else Smith og Jakob Kjellberg tøver i forhold til spørgsmålet om vaccination af børn. 

”Jeg synes ikke, vaccination af børn umiddelbart ligger lige for. Der laves ikke lægemiddelafprøvninger på børn, så det er ikke sikkert, at vaccinerne godkendes til brug til børn i første omgang,” siger Else Smith.

Penge bliver ikke et problem
Efter mødet med følgegruppen tirsdag kunne Magnus Heunicke fortælle, at regeringen planlægger at lade vaccinationerne foregå i regi af Testcenter Danmarks hvide telte.

Noget, som i øvrigt samme aften blev mødt af kritik af Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:

Ifølge Else Smith vil Sundhedsstyrelsen normalt også komme med en indstilling i forhold til logistikken i en vaccinationsplan:

”Det handler selvfølgelig om, at det skal gå hurtigt, men også om at lave et setup, hvor sundhedspersonalet ikke skal bruge alt for meget tid på at vaccinere det næste halve år,” siger hun.

Hvad beslutter politikerne i den her proces?

”Sundhedsstyrelsen kan jo ikke bevillige pengene, så der kommer politikerne ind i billedet. Ud over prisen for vaccinen er der selve vaccinationen, transport, særlige systemer til opbevaring med mere. Så der er nogle priser, der skal forhandles, og nogle penge, der skal bevilges politisk," siger Else Smith.

Det er Jakob Kjellberg ikke bekymret for:

"Når det kommer til covid-19, er der ikke noget, der hedder sundhedsøkonomi. Det ville overraske mig meget, hvis der kommer økonomiske begrænsninger," siger han.

Brændte inde med millioner af doser
Under pandemien med svineinfluenza i 2009-2010 fyldte diskussioner, om hvem der skulle tilbydes vaccinen, meget, husker Else Smith. 

”Vi skulle lægge en plan for, hvad der var de vigtige funktioner i samfundet. Det handlede ikke kun om sundhedspersonale, men også offentlig transport og personale i fødevaresektoren. Der var en masse erhverv, som skulle frem i køen til vaccinen, så man var sikker på at kunne holde samfundet i gang," fortæller hun.

Hensynet til at disse grupper kunne vaccineres havde betydning for indkøb af vacciner. Men da vaccinerne kom, og man skulle i gang med at vaccinere, var frygten for sygdommen ikke længere så præsent:

"Da vaccinerne endelig kom, var der ingen, der ville have dem, fordi man syntes, den infektion så så fredelig ud. Så vi brændte jo inde med millioner af doser," siger hun og tilføjer:

”Det er det, der er svært. Man kan sidde og udpege særlige grupper, fordi man går ud fra, at alle vil have den - og når så først vaccinen er der, risikerer man, at dem, der får den tilbudt, ikke vil have den.”

I den forbindelse kan hun fortælle en anekdote. Under svineinfluenzapandemien havde debatten handlet om, hvem der ville blive tilbudt en vaccine - og medierne spurgte Else Smith, om hun havde sikret doser til sig selv og sin familie.

Hun svarede nej, for hun hørte ikke til de personer, der varetog samfundskritiske funktioner. Det gav imidlertid anledning til mistro:

”Så gik der kun et par dage, før de begyndte at skrive, at det nok skyldtes, at vaccinen var farlig. Så jeg endte med at stå ude på Seruminstituttet og blive vaccineret med kamera på,” siger hun.

Pligt og samfundssind
Befolkningens adfærd og eventuel vaccineskepsis er i det hele taget svær at forudsige, men kan komme til at spille en stor rolle, vurderer Jakob Kjellberg:

"Man kan både forestille sig, at der vil komme øget vaccineskepsis, men også at folk er så fed up af den nuværende situation, at de omfavner vaccinen. Det er umuligt at sige, hvilke dynamikker der vil udspille sig, for eksempel på sociale medier, blandt influencere og så videre," siger han.

Han peger på, at hvis de godkendte vacciner viser sig ikke at have 90 procents, men kun 60 eller 70 procents dækning, så skal man vaccinere en meget stor del af befolkningen for at opnå flokimmunitet.

Det kan føre til andre mekanismer:

"Hvis det nu bliver sådan, at du kun kan komme ud at flyve eller komme ind på Roskilde Festival, hvis du er vaccineret, så kunne man forestille sig, at det kunne motivere nogle," siger han. 

Det ville ikke hue Else Smith:

”Jeg ville da gerne tage et prik, hvis det betød, at jeg kunne komme over og besøge mit barnebarn i New York … Men personligt går jeg ikke ind for, at man lægger pres på befolkningen på den måde. Det er noget, vi kender fra USA, hvor der er en del indirekte pres – der er for eksempel skoler, du ikke kan komme ind på, med mindre du har bestemte vacciner," siger hun.

Man kan også forestille sig, at der kan komme en diskussion med grupper af sundhedspersonalet. Som vicedirektør på Hvidovre Hospital meldte Else Smith klart ud, at hun mente, at intensivpersonalet og andre, der tog sig af alvorligt syge, burde lade sig vaccinere. Det blev hun ikke populær på:

"Der var mange blandt personalet, der mente, at det skulle jeg ikke blande mig i, for det er jo ikke et krav fra Sundhedsstyrelsen. Men der er meget i en pandemi, som faktisk handler om etik og pligt. Hør bare statsministeren. Det gælder jo også den moralske pligt til at lade sig vaccinere, hvis man har med sårbare patienter at gøre.”

Forrige artikel Uafhængigt ældretilsyn fortsætter og styrkes med nyt rejsehold Uafhængigt ældretilsyn fortsætter og styrkes med nyt rejsehold Næste artikel Heunicke: Vi får ikke mindre tvang af at haste en ny målsætning igennem Heunicke: Vi får ikke mindre tvang af at haste en ny målsætning igennem