Falck-boss: Det offentlige skal ikke levere alt i fremtidens velfærdsstat. Den samtale mangler politikerne mod til at tage
MOD: Velfærdsstaten er under pres. I hvert fald hvis det offentlige skal levere alt. Den samtale mangler politikerne at tage med befolkningen. For grænsen mellem patient og sundhedsforbruger er blevet flydende. Det mener Jakob Riis. ”Vores skattebetalte sundhedsvæsen er ikke fuldt gearet til at imødekomme det stigende behov. Det har vi ikke penge til,” siger Falck-bossen. Nu starter han samtalen.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørDen udvikling er ved at ske, og det kræver en accept fra politisk hold af, at der er nogle andre, som laver de ting. Alle skal vænne sig til en ny virkelighed, hvor private aktører er en aktiv del af sundhedsområdet, for virkeligheden er, at vi aflaster systemet.
Jakob Riis
Topchef i Falck
Jakob Riis har været administrerende direktør for Falck siden maj 2017.
Han skiftede til Falck fra en stilling som Executive Vice President, North America i Novo Nordisk, hvor han har bestredet flere roller siden karrierestarten i selskabet i 1996.
I december var Jakob Riis blandt de 20 danske erhvervsprofiler, som blev udvalgt til at sidde i Dansk - Konkurrenceevneråd. Jakob Riis er gift med Annemarie og far til tre børn.
Der er en vigtig offentlig samtale, som vi mangler at tage i Danmark. Vi skal tale om velfærdsstaten.
For vi er nået dertil, hvor staten ikke alene kan levere det velfærdsniveau, der påkræves i et rigt land som Danmark uden at inddrage private aktører.
Velfærdsstaten forandrer sig nemlig for øjnene af os, men ingen tør italesætte det åbenlyse. Det er Falck-topchef Jakob Riis’ budskab til landets politikere.