Forening: Allergi-ignorance koster os kassen

Af Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Med forslaget til finansloven 2016 lægger regeringen op til et markant løft af sundhedsområdet.

Det er som udgangspunkt godt og nødvendigt.

For eksempel er det positivt, at patienters ret til hurtig udredning og behandling, som sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) har døbt "en tom patientrettighed", indgår som en del af udspillet om klare prioriteter.

Men prioriteterne er samtidig for brede, hvis man ønsker et reelt løft af sundhedsvæsenet, hvor hundrede tusinde allergiramte danskere hører til en både glemt og voksende patientgruppe.

Lige nu lever over 1,5 millioner danskere med astma, allergi, høfeber og eksem, og tallet stiger.

Hvis omkostningerne på astma- og allergiområdet skal nedbringes, og livskvaliteten for den enkelte skal forbedres, er det helt centralt, at patienter er sikret en hurtig udredning med præcis diagnosticering og rådgivning.

Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Samtidig ved vi, at sygdommene har store samfundsmæssige og personlige omkostninger.

Det koster ganske enkelt kassen for samfundet, når allergiområdet ignoreres.

Udgifter i kroner og livskvalitet
Ser man alene på astma, viser de seneste beregninger, at sygdommen koster 578 millioner kroner årligt i sundhedsudgifter.

Oven i dette er udgifterne til sociale ydelser som sygedagpenge og førtidspension på cirka to milliarder kroner årligt. Både samfundsøkonomien og astmatikerne er altså store tabere, hvis der ikke investeres målrettet i eksempelvis uddannelse af flere fagspecialister.

Tallene for eksem og høfeber er lige så bekymrende.

Eksem er for eksempel den hyppigst anmeldte arbejdsskade, og Videncenter for Allergi skønner, at arbejdsbetinget håndeksem koster én milliard kroner årligt.

Og ser man på pollenallergi, kostede sygdommen sidste år 266.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage.

Derudover oplever hver fjerde med høfeber, der skyldes pollen- og husstøvmideallergi, nedsat livskvalitet på grund af deres allergi.

Sammenhæng i behandlingen
Hvis omkostningerne på astma- og allergiområdet skal nedbringes, og livskvaliteten for den enkelte skal forbedres, er det helt centralt, at patienter er sikret en hurtig udredning med præcis diagnosticering og rådgivning. Oplevelsen af nedsat livskvalitet skyldes typisk, at den enkelte allergiker ikke er velbehandlet.

På den lange bane er det samtidig vigtigt at supplere med løbende opfølgning, at sikre sammenhæng i behandlingen og give information om sekundær forebyggelse.

Mange danskere er for eksempel trætte, har nedsat lungefunktion eller vanskeligt ved at klare en arbejdsdag – uden at vide, hvad de fejler.

Dermed er de heller ikke klar over, hvad der kan gøres.

En styrket indsats er afgørende
En styrket indsats på allergiområdet er derfor afgørende. Både når det handler om oplysning og information til danskere generelt og i forhold til at styrke primærsektorens ressourcer.

Det gælder særligt i forhold til sundhedsplejersker og den praktiserende læge, som dagligt har kontakt med børn og voksne med allergisymptomer.

Hvis man ønsker at løfte sundhedsvæsenet er der ganske enkelt ikke råd til at ignorere allergi og de sygdomme, der følger med.

1,5 millioner danskere glæder sig derfor til en klar prioritering og plan for allergiområdet – for den må da komme?

Astma-Allergi Danmark besøger Christiansborgs Fællessal tirsdag den 20. oktober klokken 10-15.

Her er det muligt at kigge forbi og få rådgivning om allergi, høfeber, astma og eksem. Samtidig vil patientforeningen i samarbejde med Allergiklinikken, Gentofte Hospital, teste en række politikere for astma og allergi og sætte fokus på områdets udfordringer.