Formand går i rette med Kjeld Møller Pedersen: Fremtiden mangler også geriatere, præcis som Lægeforeningens analyse viser

Kjeld Møller Pedersen påstår blandt andet, at Lægeforeningens efterspørgselsanalyse ikke undersøger manglen på speciallæger i det lægelige speciale geriatri. Det er lodret forkert.

Hvis Kjeld Møller Pedersen havde gjort sig den ulejlighed at læse analysen, ville han kunne se, at geriatri bliver gennemgået på s. 18-19. Her fremhæves det, at der i 2024 mangler 73 speciallæger i geriatri på tværs af landet.

Det fremgår også, at behovet for speciallæger i geriatri stiger i takt med befolkningens aldring fremover, og at der forventes at mangle mere end 300 speciallæger i geriatri i 2045.

Faktuelle fejl er ”giften”

Med afsæt i sin fejllæsning spørger Kjeld Møller Pedersen polemisk, ”om Lægeforeningens rapport lægger gift for forståelsen af udfordringerne i sundhedsvæsenet.”

Til det kan jeg kun svare, at det, der ”lægger gift” for forståelsen af udfordringerne i sundhedsvæsenet, blandt andet er fremførslen af faktuelle fejl som den ovenfor nævnte.

Lægeforeningens efterspørgselsanalyse dokumenterer, at der aktuelt mangler 2.000 speciallæger på tværs af lægelige specialer, herunder altså også geriatri. Det er derfor sund fornuft, at ’forårsaftalen’ mellem regeringen, Danske Regioner og KL åbner for, at mange flere læger – 130 årligt – kan videreuddanne sig til speciallæger. Psykiatere, almen medicinere, neurologer, geriatere med mere.

For speciallæger er rygraden i sundhedsvæsenet, og det er afgørende for patienterne, at der er speciallæger nok i både praksis og på sygehusene.

Mangler ikke kun geriatere  

Kjeld Møller Pedersen og jeg er jo så, selvom han ikke ved det, enige i, at der er behov for mange flere speciallæger i geriatri. Det udelukker bare ikke, at der også er behov for en lang række andre speciallæger – også til ældre patienter.

Det udelukker bare ikke, at der også er behov for en lang række andre speciallæger – også til ældre patienter.

Camilla Rathcke
Formand, Lægeforeningen

For det kan meget vel være, at en aldrende befolkning vil være præget af multisygdom, hvor geriaterne har stor betydning - men geriatere kan ikke alt og er heller ikke i sig selv tilstrækkelige til en aldrende befolkning.

For ældre mennesker rammes også af kræft, som skal behandles medicinsk og kirurgisk af speciallæger fra flere andre specialer.

Ældre mennesker får også slidte knæ og hofter, som kræver en ortopædkirurg.

Ældre mennesker rammes desværre også af demens eller blodpropper i hjernen, der skal udredes og behandles af en speciallæge i neurologi, ligesom mange ældre mænd skal behandles for forstørret prostata af speciallæger i urologi, og sådan kunne man blive ved.

Misforståelse nummer to

Det fører mig frem til en anden misforståelse, der fremgår af Kjeld Møller Pedersens kommentar. Der står, at Lægeforeningens analyse ”viser, at vi fremadrettet mangler 2.000 speciallæger – og her gik vi og troede, at vi så ind i overproduktion af læger.”

Der mangler aktuelt 2.000 speciallæger, lige så vel som vi i Danmark ser ind i en overproduktion af læger. Begge dele er sande samtidig. For ét er de alt for mange unge mennesker, der optages på universiteternes lægestudier. Noget helt andet er de læger, der allerede er uddannet fra universiteterne, og som skal videreuddannes til at blive speciallæger - hér er der flaskehalse i systemet, som gør, at der er mangel på speciallæger.

Manglen på 2.000 speciallæger dokumenteres som nævnt i Lægeforeningens efterspørgselsanalyse.

I forhold til ”overproduktionen” fra universiteterne er der to kilder, man kan se på.

Den ene, Sundhedsstyrelsens lægeprognose 2021-2045, nævnes andetsteds i KMP’s indlæg. Her er det vigtigt at huske, at det er en udbudsprognose. Den fortæller om udbud, men den siger ikke noget om efterspørgslen. Vi kan forhåbentlig blive enige om, at der skal tages bestik af begge dele, så vi kan have et sundhedsvæsen, der kan sikre udredning og behandling af høj kvalitet til alle patienter, også i årene frem mod 2045.

Den anden kilde er Finansministeriets fremskrivning. Den viser, at i 2035 står Danmark med et overskud af læger (cand.med’er, som kommer ud fra universiteterne) på 10.300. Da det er en mekanisk fremskrivning, er tallet forbundet med en vis usikkerhed, men det er vel at mærke en fremskrivning, som både optræder i Robusthedskommissionens rapport og Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport.

Det er naturligvis uholdbart og uacceptabelt at uddanne et overskud af læger – for ”overskud” er jo lig med arbejdsløshed. Ingen kan være tjent med, at Danmark uddanner tusindvis af læger til arbejdsløshed. Det er både meget dyrt for den enkelte og for samfundet, ligesom de unge mennesker kunne uddanne sig inden for en række andre fag, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. 

Derfor må man – hvilket jeg flere gange offentligt har givet udtryk for – undre sig ganske meget over, at det i sundhedsreformen er aftalt, at optaget på universiteternes medicinstudie skal øges med 140 ekstra pladser.

Der skal i stedet skrues ned for antallet af pladser på medicinstudiet samlet set, ikke op. Set fra et samfundsperspektiv, hvor arbejdskraft er ’den stærkeste valuta’, er det helt skørt at øge optaget, når det er dokumenteret, at der uddannes for mange.

Ny analyse på vej

Kjeld Møller Pedersen slutter af med at stille det, han kalder et ”drillende spørgsmål”: Om det er antallet af speciallæger, der bestemmer sundhedsvæsenets udvikling, eller om det er ændringerne i befolkningens sygdomsmønster, der 'bestemmer' antallet af speciallæger? Er både efterspørgsels-og udbudsprognoserne skarpe nok på dette?

Svaret er åbenlyst et stort ”nej”.  Prognoserne er netop ikke skarpe nok. Det er derfor, Lægeforeningen i årevis har presset på for en efterspørgselsanalyse, der går i dybden og bliver det værktøj, som blandt andet kan bruges til kommende dimensioneringer af den lægelige videreuddannelse – og den er så aftalt i sundhedsreformen. Alt dette burde Kjeld Møller Pedersen vide.

Fra Lægeforeningens side debatterer vi meget gerne de udfordringer, sundhedsvæsenet står over. Men forudsætningen for en oplyst debat er altså, at den foregår på et faktuelt grundlag.