Bramsen og Thulesen Dahl: Vi tabte kæben over et debatindlæg. Desværre mangler vi tandlæger til at fikse den

Trine Bramsen
Folketingsmedlem (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
Jens Henrik Thulesen Dahl
MF (DD)
På hvert vores kontor på Christiansborg var vi ved at tabe kæben, da vi læste nogle tandlægers indlæg her i Altinget.
Herunder en tandlægeforening, der argumenterer imod at uddanne flere tandlæger, så vi kan imødegå den massive mangel, der er på tandlæger – særligt i region Syddanmark og Sjælland.
Vi har begge været folketingspolitikere i næsten 14 år og dermed set lidt af hvert. Derfor skal der også en del til, førend kæben ryger af led – og så endda synkront på tværs af Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet.
Skulle vi i den forbindelse have haft brug for en tandlæge til at udbedre skaderne ovenpå den tabte kæbe, havde det været problematisk, eftersom vi begge kommer fra en landsdel, hvor massevis af tandlægestillinger står gabende tomme.
Det betyder lange ventetider for borgerne – både de voksne og børnene.
Selvfølgelig er der ingen politikere, der vil uddanne dårlige tandlæger. Hvorfor i alverden skulle nogen have sådan et ønske.
Til gengæld er der en politisk erkendelse af, at der i dag ikke er god nok dækning af tandlæger – særligt i dele af landet.
Vi har nemlig brug for konstruktive løsninger og ikke nej-hatte, når det gælder om at sikre tandlægedækning.
Trine Bramsen (S) og Jens Henrik Thulsen Dahl (DD)
Uddannelses- og forskningsordfører og sundhedsordfører
Og selvom der politisk gennem flere år har været et ønske om at forbedre dækningen, så er det ikke lykkedes interessenter på området selv at finde en løsning på problemet.
Derfor er det mere end glædeligt, at Syddansk Universitet har budt sig til med en ny tandlægeuddannelse lige netop der, hvor manglen er størst. Endda i tæt samarbejde med tandlægeklinikker, der er tæt på borgerne.
Vi har nemlig brug for konstruktive løsninger og ikke nej-hatte, når det gælder om at sikre tandlægedækning i hele landet. Vi har også brug for at se på tandlægeområdet med nye øjne. Børn og unges tænder er i dag meget bedre end for blot få årtier siden.
Det betyder, at de i højere grad skal have tandpleje – end tandbehandlinger. Derfor er der i lige så høj grad brug for at uddanne flere tandplejere.
Vi håber, at alle organisationer på tandlægeområdet vil arbejde konstruktivt med, så vi i fremtiden kan sikre tandlægebehandling til alle danskere.
Det kræver nytænkning, vilje og ikke mindst samarbejde. Både på den politiske scene. Men også blandt interessenter.
Indsigt
Jes Bruun Lauritzen70 årI dag
Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Lene Brøndum Jensen52 årI dag
Afdelingschef, Afdeling for Sundhedsstruktur, Etik og Beredskab, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost























