Forsker: Christiansborg har haft begrænset lyst til at gøre noget ved den store ulighed i sundhed

Region Sjælland er den region i Danmark, der har de største udfordringer på sundhedsområdet. Men også Region Nordjylland og Region Syddanmark oplever markante sundhedsudfordringer.

I alle tre regioner ser vi en stor andel af borgere med dårlig sundhed og en markant mangel på sundhedspersonale.

Den nye regering bør være bevidst om, at løsningen på disse problemer ligger dels på kommunalt og regionalt niveau, men i stort omfang også på Christiansborg.

Der er især to årsager til, at borgerne i Region Sjælland generelt har en dårligere sundhed end i de fleste andre danske regioner, nemlig: at der er relativt mange ældre borgere og relativt mange med en lavindkomst

Peter Triantafillou
Professor, Roskilde Universitet

Region Sjælland er hårdt ramt
Det er desværre velkendt, at borgerne i Region Sjælland har relativt store problemer med kroniske sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL og mental trivsel. Ifølge den nationale undersøgelse ’Sundhedsprofil 2021’ er rygning og forbruget af alkohol heldigvis faldet siden 2017, men sundhedsudfordringerne er samlet set stigende på flere områder, og disse udfordringer er på mange punkter også større end i resten af landet.

Eksempelvis er andelen af borgere med et usundt kostmønster steget, næsten hver femte borger er svært overvægtig, og antallet af borgere med to eller flere længerevarende sygdomme (multisygdom) er fortsat stigende.

Undersøgelsen viser desværre også, at der er en stigning i andelen med lav mental trivsel, og at andelen af ensomme borgere er steget med næsten 50 procent siden 2017.

Der er især to årsager til, at borgerne i Region Sjælland generelt har en dårligere sundhed end i de fleste andre danske regioner, nemlig: at der er relativt mange ældre borgere og relativt mange med en lavindkomst.

I hele Danmark er det sådan, at disse to grupper generelt har dårligere sundhed.

Kommunerne gør allerede meget
Den relativt dårlige sundhed skyldes imidlertid ikke kun befolkningssammensætningen, men også at mange områder i regionen oplever særdeles store problemer med at rekruttere og fastholde læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

Denne mangel betyder i sig selv, at det er svært for kommunerne og regionen at levere alle de tilbud om forebyggelse og genoptræning, som de gerne vil. Endelig er mange kommuner i Region Sjælland mere end almindelig økonomisk pressede.

Hvis de fattigste kommuner i Region Sjælland skal have råd til at rekruttere og fastholde sundhedspersonale med henblik på at styrke forebyggelses- og genoptræningstilbud, så er det svært at komme udenom yderligere udligning

Peter Triantafillou
Professor, Roskilde Universitet

Sammen med manglen på sundhedspersonale betyder det, at kommunerne har svært at levere de tilbud om forebyggelse og genoptræning, som er vigtige for at holde befolkningen sund og arbejdsdygtig.

Løsninger på landets sundhedsudfordringerne skal findes både på kommunalt, regionalt og ikke mindst nationalt niveau. Kommunerne i Region Sjælland har eksempelvis allerede taget en række initiativer såsom at oprette lægehuse med henblik på at sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge.

Der er også iværksat rigtig mange programmer i samarbejde mellem kommune og regioner med henblik på at yde bedre ambulante tilbud om genoptræning og patientens egen håndtering af kroniske sygdomme som diabetes og KOL. Dette arbejde kan og bør selvfølgelig styrkes yderligere.

Svært at komme uden om yderligere udligning
Imidlertid er der grænser for, hvor meget kommunerne og regionen kan gøre.

Gode sundhedstilbud koster penge, og kommunernes økonomi bestemmes i høj grad af Christiansborg.

For det første påvirkes kommunernes økonomi direkte gennem udligningsordningen, der søger at skabe en mere ligelig fordeling af ressourcer mellem landets kommuner. De velhavende kommuner er - ikke overraskende - meget lidt glade for at aflevere flere penge, end de allerede gør.

Men hvis de fattigste kommuner i Region Sjælland skal have råd til at rekruttere og fastholde sundhedspersonale med henblik på at styrke forebyggelses- og genoptræningstilbud, så er det svært at komme udenom yderligere udligning.

Borgere med lav indkomst har som nævnt generelt større sundhedsproblemer, hvilket belaster den kommunale økonomi, som så har sværere ved at finansiere gode sundhedsydelser.

Peter Triantafillou
Professor, Roskilde Universitet

Se på kommunernes økonomiske muligheder
En anden faktor er tilflytningen af borgere med en relativt lav indkomst. De seneste to årtier har mange borgere med lav indkomst været presset til at flytte væk fra Københavnsområdet på grund af stærkt stigende boligpriser. Mange flytter til kommuner i Region Sjælland. Vi ser en tilsvarende dynamik i Aarhus-området om end i mindre skala, hvor folk flytter til billigere kommuner.

Mange flytter til kommuner med de laveste boligpriser. Igen er Region Sjælland særligt hårdt ramt. Disse borgere har som nævnt generelt større sundhedsproblemer, hvilket belaster den kommunale økonomi, som så har sværere ved at finansiere gode sundhedsydelser.

Det har vist sig, at de fleste partier på Christiansborg har haft meget lidt lyst til at gøre noget ved dette problem.

Måske kan de aktuelt stigende renter og udsigten til markante fald på boligpriserne i København og Aarhus omsider få færre fattige borgere til at flytte til de i forvejen mest pressede kommuner.

Men det er nok alligevel værd for den kommende regering at forholde sig til spørgsmål om boligbeskatning, udligningsordningen og andre tiltag, der påvirker kommunernes økonomiske muligheder, hvis de vil levere tilstrækkelige sundhedstilbud til borgerne.