OUH-forskere: Når patienter udebliver, er det sjældent deres egen skyld

Lange ventetider på op mod flere år kan også føre til udeblivelser, da patienter risikerer at miste overblikket, eller opgiver at vente. Forsinkelser i Flextrafik betyder desuden, at patienter, der ankommer for sent, ofte registreres som ‘udeblevet’ og afsluttes.  

Mange afdelinger har begrænsede telefontider, hvilket gør det svært for patienterne at melde afbud. Hvis de ikke kommer igennem, registreres de som udeblevet, hvilket skaber frustration, og gør et i forvejen komplekst sundhedssystem endnu sværere at navigere i. 

Problemets omfang er begrænset

Mens der ofte er fokus på patienters udeblivelser, afslører tallene, at problemets omfang er relativt begrænset.

Patienterne oplever ofte, at deres tider bliver aflyst, rykket eller slettet uden tilstrækkelig information om en ny tid.

Luna Richardt, Daria Schwalbe og Jette Ammentorp
Forskere

Vores forskning viser, at udeblivelsesprocenten i Region Syddanmark ligger på blot 2 procent, hvilket tyder på, at langt de fleste patienter faktisk møder op til deres aftaler. Til gengæld udgør hospitalernes egne aflysninger og ændringer af tider en langt større udfordring. 

Patienterne oplever ofte, at deres tider bliver aflyst, rykket eller slettet uden tilstrækkelig information om en ny tid.  

De oplever at blive sendt til de samme undersøgelser flere gange, fordi afdelingerne ikke deler resultaterne effektivt. Gentagne blodprøver og scanninger betyder flere unødvendige aftaler, og øger risikoen for, at patienterne misser deres tid eller må aflyse. 

Skyld og skam skaber dårlige samtaler  

Dialogen og samarbejdet i klinisk praksis varierer, og flere patienter fortæller om samtaler og indkaldelsesbreve med en udskældende tone:

"Hvad vil du have jeg skal gøre ved det? Kan du ikke finde ud af at lukke din e-Boks op? Hvis du ringede noget mindre, så ville vi ikke have så travlt. Hvis du ikke kommer, så afslutter vi dig." 

Den hårde retorik og udskamning kan skabe utryghed, og mindske patienternes motivation for at møde op igen.

For nogle fører det til angst og mistillid, hvilket i sidste ende kan resultere i udeblivelse. En patient, vi har interviewet, beskriver:

”Angst. Frygten for ikke at blive taget seriøst. Samme test igen og igen. Lugtene, lyset, lydene. Følelsen af det bare køre på et bånd uden nogen medfølelse og man bare er endnu en der skal igennem systemet i deres dag”.  

Digitale løsninger virker ikke optimalt 

De seneste ti år har man forsøgt at reducere udeblivelser med digitale løsninger og forsøgt med bøder.

Unge, ældre, psykisk syge og socialt udsatte falder igennem systemets sprækker, når kommunikationen udelukkende sker digitalt. 

Luna Richardt, Daria Schwalbe og Jette Ammentorp
Forskere

Men en fjerdedel af danskerne over 15 år er ikke tilmeldt NemSMS, og 5,4 procent modtager ikke Digital Post. Især unge, ældre, psykisk syge og socialt udsatte falder igennem systemets sprækker, når kommunikationen udelukkende sker digitalt. 

Sundhedsvæsenet står samtidig over for en voksende gruppe sårbare patienter, herunder personer med psykiatriske lidelser, misbrug og ensomhed. Flere har indvandrer- eller flygtningebaggrund og oplever komplekse traumer og sprogbarrierer.  

Disse grupper udebliver oftere, da de kan have svært ved at navigere i sundhedssystemet, forstå indkaldelser, eller finde den nødvendige støtte til at møde op. 

En patientsikkerhedsrapport fra 2018 viser, at hver tiende patient ikke forstår det, som sygehusene sender til dem, mens en ny rapport fra Vive viser, at hver sjette danske borger har lav læsefærdighed. 

Fokus på bedre kommunikation

I stedet for at lægge ansvaret alene på patienten, bør vi sikre, at systemet understøtter deres muligheder for at møde op.  

Når vi møder patienter med forståelse og tydelighed, frem for sanktioner, så øger vi både fremmøde og kvaliteten af det fælles samarbejde.  

Udeblivelser er ikke kun patientens ansvar. For at reducere udeblivelser skal vi fokusere på systemiske og kommunikative problemer i sundhedsvæsenet.  

Hospitalernes aflysninger, fejl i indkaldelser og uklar kommunikation skal forbedres, så systemet fungerer og flere møder op til deres aftaler.