Fysioterapeuter: Vi kan ikke længere skære i sundhedsvæsenet

Af Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

Vi er nødt til at tale om elefanten i rummet. Det nytter ikke noget at lade som om, at udfordringerne i vores sundhedssystem kan klares med nye styringsmodeller. Der skal simpelthen flere penge til.

For tiden forhandler regeringen med regionerne om næste års økonomi. Regeringen bør sikre, at den velstandsstigning, der sker i disse år, også kommer alle de borgere til gode, der har brug for sundhedsfaglig hjælp.

Det er dybt fornuftigt, at såkaldte produktivitetskrav bliver afskaffet. Tiden var simpelthen løbet fra det. Set herfra er det afgørende, at vi ovenpå mange års reelle nedskæringer på hospitalerne ser hinanden i øjnene og indrømmer, at det ikke går længere. Vi er nødt til at investere i bedre sundhed.

Vi kan mærke, at der er blevet mindre tid til patienterne på sygehusene. 73 procent af de hospitalsansatte fysioterapeuter har oplevet, at patienter er blevet udskrevet for tidligt. Oftest på grund af arbejdspres eller pladsmangel.

Mange patienter får ikke den nødvendige træning under indlæggelsen eller bliver udskrevet uden genoptræningsplan, fordi de skal ud af vagten hurtigst muligt, så der bliver plads til de næste.

Mange patienter får ikke den nødvendige træning under indlæggelsen eller bliver udskrevet uden genoptræningsplan, fordi de skal ud af vagten hurtigst muligt, så der bliver plads til de næste.

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter

Mange flere ældre presser systemet
Det har skabt illusionen om, at vores sundhedsvæsen nu kører længere på literen – for hvor bliver der behandlet mange patienter! Og det gør der - de ansatte på landets hospitaler løber sig en pukkel til.

Men samtidig oplever fysioterapeuterne i kommunerne, at de skal tage imod stadig svagere patienter, som tidligere ville have haft en længere indlæggelse.

Når der både bliver løbet stærkere end nogensinde før på hospitalerne, og de samtidig udskriver patienterne tidligere, skyldes det, at vi bliver mange flere ældre, og mange flere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme i længere tid.

Det betyder et stadig større behov for sundhedsfaglig hjælp. Vi skal huske at glæde os over, at stadig flere af os får et godt og langt liv. Men vi er nødt til at indrette os på, at man ikke bare kan skubbe udfordringen over på de samme ansatte.

Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre tingene bedre. Selvfølgelig skal vi det, og vi får heldigvis stadig mere viden om, hvordan for eksempel målrettet træning kan hjælpe patienter både billigere og bedre end operationer – blandt andet, når det gælder knæartrose.

Men med den udvikling, vi står overfor, er det ikke nok at gøre tingene bedre. Det er helt afgørende, at der følger ressourcer med - i takt med, at vores sundhedsvæsen skal hjælpe stadig flere patienter.

Sundhed er danskernes vigtigste dagsorden
Vi har haft et snævert fokus på at presse flere ydelser ud af vores sundhedsvæsen. Det har betydet en markant højere produktivitet, men det har også betydet endnu mere kassetænkning og et mindre helhedsorienteret syn på patienterne – og det presser samtidig de ansatte helt uacceptabelt.

Min fornemmelse er, at danskerne er enige. Stort set alle, jeg møder, har familie eller venner, der har mærket presset i det danske sundhedsvæsen på egen krop.

En undersøgelse fra Altinget i december 2017 viser, at vælgerne mener, at sundhed er den vigtigste dagsorden overhovedet (ja, foran udlændinge, retspolitik og økonomi).

Så jeg håber på en fornuftig aftale mellem regionerne og regeringen. Samtidig er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi skal have et Folketingsvalg i løbet af de næste 13 måneder.

Jeg håber meget, at partierne vil blive konkrete på, hvordan vi løfter vores sundhedsvæsen. For det er jeg helt sikkert ikke den eneste vælger, der gerne vil have svar på.