Harun Demirtas: Det er vigtigt at tage kampen op mod uddannelsessnobberiet

KOMMENTAR: Det er vigtigt, at uddannelseseminister Ane Halsboe-Jørgensen tager kampen op mod det uddannelsessnobberi, der for eksempel kan få folk til at fravælge sygeplejeuddannelsen, skriver Harun Demirtas.

For et par dage siden mødte jeg en sygeplejestuderende, som gjorde et særligt indtryk på mig.

Hun var kommet for at høre et oplæg om, hvad der venter en, både som sygeplejestuderende, men også som færdiguddannet sygeplejerske. I pausen henvendte hun sig til mig for at høre lidt mere om en ting, jeg havde nævnt i mit oplæg.

Det var min historie med at blive sygeplejerske og være stolt af min hverdag, samtidig med at have en mor, der har haft lidt svært ved at acceptere det og give slip på sine egne drømme om at få uddannet en søn inden for medicin eller andet berømte uddannelser, der giver status og penge.

Spørgsmålet lød helt konkret således: Harun, jeg kan godt genkende din historie med din familie og deres forventninger til dig. Hvordan tacklede du det?

Det viser sig, at denne seje studerende tidligere har været indskrevet på en af de berømte uddannelser, som hendes forældre har drømt om, men hun droppede ud af forskellige grunde.

Og nu er hun begyndt på en ny uddannelse, som hun er rigtig glad for, men samtidig er hun alligevel lidt i tvivl. På grund af tvivlen har hun heller ikke fortalt nogen om sin nye uddannelsesvej.

Det gjorde ondt at høre det. Vi stod og snakkede lidt sammen, og jeg tilbød personen at kontakte mig, hvis der bliver brug for sparring.

For at sige det lige ud: Der findes altså uddannelsessnobberi. Og selv hvis ikke alle er ramt af det, så er der stadig nogle, der rammes. Derfor er debatten vigtig at tage, og vi skal altså takke uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S), for at rejse den.

Hvis jeg havde fået mulighed for at tale om sygeplejen og de udviklingsmuligheder, der er i faget og uddannelsen, ville jeg ikke kunne stoppe med at fortælle.

For sygeplejen er fyldt med fremtidsmuligheder og oplevelser, der udvikler en personligt. Det giver en et arbejdsliv, hvor to dage aldrig er ens, og det stiller høje krav, fordi det handler om liv og død.

Heldigvis er der mange, der har kendskab til sygeplejerskernes kompetencer i dag. Men vil vi virkelig komme alle fordomme om fag som sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsarbejdere til livs, skal vi også lade være med at skabe mere forvirring om deres kompetencer.

Vi skal for eksempel huske, at der skal en sygeplejerske til en sygeplejefaglig opgave.

Uanset hvor desperate vi er, er vi nødt til at respektere fagene og fortælle, hvor uundværlige de er, hver og en, for samfundet. Sådan kan vi trække unges opmærksomhed til uddannelserne.

At få flere fag til at spille endnu mere sammen og løse opgaver tværfagligt er af naturlige grunde en del af fremtidens sundhedsvæsen. Men at arbejde og løfte opgaver sammen, må ikke hedde at erstatte hinanden. Jeg tror, det skaber mere forvirring end oplysning, når unge skal træffe et uddannelsesvalg.

Vi har brug for alle faggrupper i sundhedsvæsnet. Alle sundhedsfaglige yder en kæmpe indsats for samfundet. Deres indsats bør hver især synliggøres og tales op for at komme uddannelsessnobberi til livs. Og indsatsen skal også afspejles på lønsedlen.

Det er fantastisk, at vi har ministre, der gerne vil uddanne sygeplejersker, pædagoger og andre sundhedsfaglige og også tager hul på en debat, som ikke mange tør at tage. For det er en interessant og essentiel debat.

Mens sundhedsministeren vil uddanne flere sygeplejersker, taler altså uddannelses- og forskningsministeren om uddannelsessnobberi som en eventuel hindring for, at vi kan uddanne flere i fremtiden.

Nu håber jeg, at alle ministre og politikere, der er ansvarlige for, at vi også får en velfungerende velfærdsstat i fremtiden, går i tænkeboks igen for at tænke på, om der er andre parametre, som måske kan være glemt.

Der bliver set på mange tiltag, både for at kunne uddanne endnu flere og for at fastholde de færdiguddannede i faget.

Der er dog stadig et forhold, som politikerne glemmer at tage højde for, og det er lønnen. Det er der heldigvis fagforeninger, som gerne taler om.

For der er ingen tvivl om, at arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og investeringer i uddannelsen er gode satsninger. Men man er også nødt til at nævne lønnen. Og har man nævnt det en gang, så må man nævne det igen og igen, indtil aviserne også begynder at skrive om det.

Den sygeplejestuderende, jeg har mødte den anden dag, skal også kunne se frem en løn, hun kan se afspejler hendes faglighed. Man skal heller ikke tage fejl af, at lønnen også spiller en vigtig rolle for at komme uddannelsessnobberi til livs.

Og da de unge kolleger for tiden er hurtigere til at trække stikket, enten bevidst eller af ufrivillige årsager, skal man nok ikke vente længe med at komme i gang.

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd, kreds H, samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Michael B. Klitgaard: Velfærdsloven er himmelsk harpemusik med mislyde Michael B. Klitgaard: Velfærdsloven er himmelsk harpemusik med mislyde Næste artikel Jes Søgaard: Danmark skal kæmpe for bedre regulering af medicinpriser Jes Søgaard: Danmark skal kæmpe for bedre regulering af medicinpriser
Hvem skal sikre S sejren i Region Hovedstaden?

Hvem skal sikre S sejren i Region Hovedstaden?

ANALYSE: Socialdemokratiet mangler desperat en spidskandidat til regionsrådsvalget i hovedstaden. Kandidaten skal helst have tre styrker - men partiet må formentlig nøjes med mindre. Tre markante S-profiler afviser kandidatur.