Kommentar af 
Harun Demirtas

Harun Demirtas: Tavse sygeplejersker udstiller problemet med ytringsfriheden i det offentlige

KOMMENTAR: Sygeplejersker har under coronakrisen været tavse om forholdene på arbejdspladserne og rammerne, som de har tilbudt patienterne. Ytringsfriheden er under pres, skriver Harun Demirtas.

Jeg frygter for, at vi endnu ikke har opnået målet for at sikre de offentligt ansatte deres ytringsfrihed, skriver Harun Demirtas.
Jeg frygter for, at vi endnu ikke har opnået målet for at sikre de offentligt ansatte deres ytringsfrihed, skriver Harun Demirtas.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Harun Demirtas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sundhedspersonalets ytringsfriheden har været under pres under coronakrisen.

Under den første fase var sygeplejerskerne en af de mange faggrupper, der dag og nat kæmpede for at få Danmark ud af sundhedskrisen. Men samtidig var der stor tavshed omkring, hvordan sygeplejerskerne oplevede deres arbejdspladser, arbejdsmiljøet og de rammer, som de har tilbudt deres patienter.

Usikkerheden omkring værnemidler, retningslinjer og fastansatte på afdelinger, der blev flyttet rundt mellem forskellige afdelinger enten frivilligt eller mod deres vilje, var blandt det, som sygeplejerskerne oplevede.

Tv-stationer, aviser og radioer har nærmest ikke berettet om andet end om udviklingen af covid-19. Men tavsheden omkring, hvordan frontpersonale oplevede covid-19, har været stor.

Fakta
Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd, kreds H, samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Bølgerne under den akutte fase endte med at gå så højt, at formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til sidst måtte på pressemøder og på sociale medier melde ud, at sygeplejerskerne ikke vil give køb på ordentlige arbejdsvilkår og sikkerhed for sygeplejersker – selv under en sundhedskrise.

Pressen var klar til at række mikrofonen frem, mens befolkningen var nysgerrig på at høre og vide mere end nogensinde om, hvad der skete på hospitalsafdelinger og på plejehjemmene, som de er med til at finansiere med deres skattekroner.

At ytre sig er en grundlovssikret ret. Det gælder også under sundhedskriser.  

Harun Demirtas

Er det ikke mærkeligt, at man nærmest ikke hørte fra dem, som har været i kontakt med corona og stået midt i krisen med en kritisk funktion i udryddelsen af corona?

Hvis sundhedspersonale i fronten i en sundhedskrise ikke kommer til ordet for at fortælle, hvad danskerne bliver tilbudt, og hvilke vilkår man behandler sine patienter under, hvornår kan man så?

Jeg frygter for, at vi endnu ikke har opnået målet for at sikre de offentligt ansatte deres ytringsfrihed. Denne sundhedskrise, hvor de vigtigste og kritiske funktioner ikke er kommet til ordet, kunne tyde på, at ansatte frygter for at ytre sig om deres og patienternes forhold i sundhedsvæsnet.

Frygten er ikke ny. For bare for et år siden foretog Dansk Sygeplejeråd en undersøgelse blandt sygeplejersker, som synliggjorde konklusionen. Sygeplejersker fremhævede i undersøgelsen, at de oplevede kritisable forhold på deres arbejdsplads, men ikke ytrede sig om forholdene.

Læs også

Tendensen er vokset igennem årene. Andelen af sygeplejersker, der har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, som offentligheden burde kende til, men som de ikke fortalte offentligheden om, steg fra 28 procent i 2016 til 34 procent i 2019. 

Det kan godt være, at landet i disse dage bliver styret, som var landet i force majeure, men vi er nødt til at slå fast, at det er vi ikke i, og at vi på ingen måder vil give køb på vores rettigheder.

En anden problematik er de utilsigtede hændelsesrapporteringer. Jeg har hørt flere mine kollegaer udtrykke deres bekymringer om, at de er bange for, at fejlrapporteringer ikke sker, som de skal ske, fordi mine kollegaer enten ikke får tid til det, eller at de får besked om, at de skal gøre det udenfor deres arbejdstid.

Hvis vi skal lykkes med at rette op på fejlene og ikke mindst at prøve at lære af dem, er det altafgørende, at staten sikrer, at personalet i frontlinjen får lov til at fortælle om deres dagligdag til hele befolkningen. Der skal være plads både til at ytre sig om det gode og det uheldige.

At ytre sig er en grundlovssikret ret. Det gælder også under sundhedskriser.

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd, kreds H, samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harun Demirtas

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen 2012), sygeplejerske (Metropol 2016)

0:000:00